Kom i dit livs (kage)form

/Sponsoreret indlæg/

Jeg er rigtig slemt til at slå mig selv i hovedet. Det var faktisk derfor jeg begyndte at lave min egen lille kærlighedschallenge: Elsk dig selv, som jeg stadig er i gang med. Det er nemlig en længere proces sådan at ændre kurs og begynde at tænke og leve mere hensigtsmæssigt i forhold til trivsel på den lange bane. Og med trivsel mener jeg at komme i form i både krop og sjæl. Begge dele hænger rigtig meget sammen for mig.

Sådan tænker Mathias fra Malmgren Fitness også. Det er faktisk lidt et pudsigt sammentræf at være gået i gang med at arbejde med mig selv og så støde på hans (gratis) 5 dages kickstart, der sætter fokus på rigtig mange af lige netop de her problematikker. Hans fokus er naturligvis at skabe et bæredygtigt vægttab og en livsstilsændring – men modsat de fleste andre træningsprogrammer, så bremser han dig faktisk lige op og spørger: Men hvorfor vil du egentlig gerne tabe 5 kg.? Hvad betyder det for dig?

Og det er jo egentlig et rigtig godt spørgsmål.

malmgren, fitness, malmgren fitness, vægttab, sundhed, kickstart, kom i form, form

Lidt af hvert

Jeg har prøvet lidt af hvert efterhånden for at komme i form, så jeg kan jo godt relatere til spørgsmålet: Hvorfor virker det ikke? Hvor holder det aldrig i længden? Hvorfor rammer du igen og igen den der mur efter ca. 3 mdr., hvor du lige når at tænke, at det kører, men falder igennem. Igen og igen og igen.

Jeg har måske nok ikke ligefrem elevatorvægt, men jeg har haft svært ved at tabe babyflæsket – lige de sidste 5 kg. – og jeg nogle fysiske skavanker, jeg burde gøre noget ved. Jeg har svært ved rent faktisk at få kørt den livsstil, jeg ønsker, helt i stilling, sådan på permanent basis. Og jeg har faktisk aldrig overvejet sådan helt dybdegående, hvorfor det er sådan? Og måske endnu vigtigere: Hvorfor ønsker jeg den her livsstil så brændende?

Har du overvejet det?

malmgren, fitness, malmgren fitness, vægttab, sundhed, kickstart, kom i form, form
I dag spørger jeg mig selv: Hvorfor helvede blev du ikke derhjemme og nød din baby? Hvorfor havde du så travlt – som resten af de nybagte mødre i dit netværk – med at kiloerne skulle rasle af? Emma var 8 uger gammel, da jeg startede med at træne igen.

5 dages kick start

Mathias startede Tilbage til Formen i 2018, fordi han ønskede at give folk mere end en “her og nu” løsning. Han ville komme den der “slå-dig-selv-i-hovedet” til livs og i stedet for uendelige kure, quick-fixes, stringente bootcamps, døgnvagter i fitness og yoyo-vægt skabe en livsstil, der giver overskud, glæde og energi. Og så er han den første coach, jeg nogensinde har hørt nævne dine børn og familielivet som integreret del af dit forløb.

“Det bliver givet videre til børnene helt automatisk,” skriver han til mig i en mail, og han nævner dem også under vores coaching session, hvor vi hurtigt bliver enige om, at de er en stor del af motivationen.

For hvorfor ønsker jeg så det her så brændende?

malmgren, fitness, malmgren fitness, vægttab, sundhed, kickstart

Jeg vil gerne være slank, stærk og smuk. Korrekt. Jeg vil gerne være glad og have det godt gennem fysisk velvære. Det ligger højt på min motivationsliste. Men den store rungende sandhed bag mit ønske om selvværd og velvære er, at jeg vil give det videre til mine børn: Kærligheden til sig selv, lære dem at prioritere sig selv, gøre sig selv glade, holde sig i form fysisk og mentalt.

Don’t tell them, show them.

Og deres mor skal holde sig sund, så hun kan blive ved med at lege med dem på gulvet, kysse dem godnat og blive en gammel kone, der får lov til at gøre det samme med sine børnebørn.

Derfor.

Et langt, godt liv. Sammen.

De 5 dages kickstart er en måde at starte resten af dit nye liv på. Her sås den første spire til en ny tankegang med gode overvejelser om, hvor du er nu, hvorfor og hvor du vil hen herfra.

malmgren, fitness, malmgren fitness, vægttab, sundhed, kickstart, kom i form, form
Vaner smitter! Du må selv gætte, om det er kagen eller at veje al sin mad og tælle kalorier døgnet rundt. Hvad vil du helst have din 3 årige til at hoppe med på?

Kom i dit livs (kage)form

Min fine overskrift er faktisk meget velbegrundet. Den har nemlig en vigtig pointe omkring hele tilgangen gennem de 5 dages kickstart.

Og nej, du kan ikke æde dig slank og velbefindende i kage, sorry to say, men meget overraskende, så er kage – eller chokolade – altså ikke forbudt i den her verden, vi er trådt ind i.

Det er jo hele pointen. At det IKKE er den stringente eller skræddersyede kostplan – eller det helt hjernedøde træningsprogram – der er løsningen. Hvis man skal have et godt liv, komme i form og tabe sig hensigsmæssigt/sundt, så skal der en mere helsiddet tilgang til at lave en livsstilsændring. Der skal dykkes dybt ned i vaner og rutiner for at blive klogere på de mekanismer, der spænder ben.

For hvorfor var du der ellers ikke nu?

Jeg tror godt, at jeg kender svaret…

Fordi jeg er for hård ved mig selv.

Det skal være for perfekt. Der må ikke være slinger i valsen. Maden skal være spotless. JEG skal være spotless.

Jeg knækker halsen.

Det bliver for surt. Det bliver for hårdt. Der er for mange heste, man hele tiden skal op på.

Så nu vil jeg tage mine nye overvejelser med mig og sadle helt om.

Jeg vil tilbage til (kage)formen; min helt normale tilstrækkeligt sunde livsstil med plads til kage og morgenbrød, min helt normale tilstrækkeligt effektive træning og mit helt normale, pokkers fantastiske og kaotiske familieliv.

malmgren, fitness, malmgren fitness, vægttab, sundhed, kickstart, kom i form, form
Ungerne ELSKER at være med i vores lokale fitness center. Og DET er en vane, de meget gerne må lære.

Hvis du vil vide mere

Malmgren Fitness tilbyder alle en gratis 5-dages kickstart til at komme i gang – klik her.

Efter sommerferien vil Malmgren Fitness også blive anmeldt på Momster Test af flere forskellige mødre – så hold øje!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.