Jagten på overskud fortsætter!

Jagten på overskud fortsætter!

Overskud: Alle taler om det, men ingen synes helt at have det. Det er i hvert fald noget, vi har kæmpet en del med herhjemme og stadig forsøger at finde opskriften på. Her kommer måltidskasser ind i billedet!

Vi har kigget familiens struktur og hverdag efter i sømmene, vi har prøvet kræfter med rengøringshjælp – og vi har lavet madplan efter madplan efter madplan.

Når man er en stor familie (vi er seks personer), så laver man altså meget mad. Man bruger også meget tid til at planlægge maden, handle ind og forberede den.

Forestil dig lige at frigøre al den tid..?

Vild tanke, ikke?

Det var lige præcis den, der lokkedes os til at prøve måltidskasser over en periode – og nu skal du altså lige høre, hvorfor det er et helt enestående koncept, som virkelig kan rykke ved ens overskud.

overskud, måltidskasse, måltidskasser

/Måltidskasserne er sponsoreret af Kokkens Hverdagsmad. Ord, tanker og holdninger er naturligvis mine helt egne/

2 CommentsLæs mere

Har du kræsne børn?

Har du kræsne børn?

/Sponsoreret indlæg/

Jeg troede nok lidt, at jeg ”vidste det hele”, når det kommer til kræsne børn og mad. Vi har trods alt fire børn, you know, og har været igennem en ret stor rejse, der startede helt ved amningen og har ført os gennem BLW og til bords med spiseforstyrrelser, kræsenhed, store ambitioner, manglende overskud, madplaner og jeg skal komme efter dig.

Derfor må jeg i næste åndedræt så også bøje mig i støvet for Christian Bitz’ skønne bog: ”Det kan jeg ikke lide… endnu”, som udkom i onsdags (den 28. august). Jeg fik nemlig ikke bare serveret spændende opskrifter og interessant teori om børn, mad og madkultur, jeg fik faktisk også lidt klarsyn og ydmyghed til dessert.

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test
Leave a commentLæs mere

Lav dit eget solsejl #diy

Lav dit eget solsejl #diy

Et solsejl er et hurtigt, lille projekt, som selv nybegynderen kan lave. Her får du en opskrift på, hvordan du gør.

Et solsejl er et must til barnevognen eller klapvognen. Det skærmer for solen, giver et hyggeligt helle og sørger for en bedre temperatur i vognen, fordi du ikke lukker den helt af. Og selvom solen ikke helt er med os i år, så er et solsejl stadig rigtig god til luren og trilleture – for det er nemt at justere. Du kan vitterligt vende og dreje næsten som du vil.

Hvis du har en helt ny lille baby, så er det forøvrigt godt at spare på de massive mængde solcreme – de har bedst af slet ikke at være i solen. Middagssolen allerværst og fornuftigt for alle at holde sig ude af. Du kan tjekke solrådene (for børn) ud her – eller også kan du faktisk hente en app fra Kræftens Bekæmpelse til at holde øje med dagens UV indeks, hvis du ikke allerede vidste det.

Leave a commentLæs mere

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!
/Sponsoreret indlæg/
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Jeppe og jeg har været på hård prøve gennem de seneste par år. Med næb og klør har vi måtte kæmpe for forholdet og hinanden under et evigt voksende læs af problemer og belastninger.
Det har sat sine spor på overskuddet. Det har sat dybe spor i parforholdet. For når man løber rigtig stærkt, og tiden er enormt knap til opvask, støvsugning, vasketøj og hverdagens logistik, så er det dér, man ender med at spare. På tiden sammen. Og det er nok det værste, du faktisk kan gøre. For når alt andet sejler – når du har SÅ meget ansvar hele tiden – så er det i virkeligheden, det eneste, du har tilbage at holde fast i. Hinanden.

Alle børn har ret til kærlighed

Alle børn har ret til kærlighed

//Sponsoreret indlæg//

Alle børn bør vokse op i kærlighed og tryghed. Begge dele burde være fundamentale rettigheder, som ikke var nødvendige at slås for. Men det er desværre ikke tilfældet.

Her i uge 22 er det “Børnenes Uge”. Børnevelfærd er på alles læber. I den forbindelse har Panduro Hobby lanceret en kampagne, hvor man ved køb af børne- og juniorprodukter støtter SOS Børnebyerne. Det er et helt fantastisk måde at bidrage på, synes jeg. Samtidig får du endda rabat lige nu. Det er ret win win.

Jeg testede deres DIY kit Pearl the Unicorn, som Sophia på 7 år meget hurtigt blev fortrolig med. Den lille søde enhjørning gav anledning til en dybere snak om fattigdom, om et godt (børne)liv, om at hjælpe hinanden, om kærlighed og ikke mindst at mangle sin mor eller far.

kærlighed, velgørenhed, krea, diy, panduro
Panduros DIY kit Pearl the Unicorn.
For hvert salg af enhjørningen går de 15 kr. til SOS Børnebyerne.
Leave a commentLæs mere

Inkontinens: Sygdommen ingen taler om

Inkontinens: Sygdommen ingen taler om

Inkontinens er en meget fortiet sygdom. Og det er til trods for, at virkelig mange lider af det – både børn og voksne. Måske tænker du med det samme, at det er mig, jeg skal til og tale om: fire børn MÅ da sætte enhver bækkenbund til vægs og introducere det næsten obligatoriske sjattisseri ved latter, nys, løb, hop, mv.

Men der må jeg desværre skuffe dig. Jeg kan ikke være med i den klub. Min bækkenbund har det helt fint. Til gengæld var jeg vådligger som barn. Og min syvårige datter Sophia lider af inkontinens. Det har vi kæmpet med, siden hun var tre år gammel.

inkontinens

Hvor stor volumen skal en blære have, når man er 7? Sophias er halv størrelse.
2 CommentsLæs mere

Kreativ påske #diy #kreativmedbørn

Kreativ påske #diy #kreativmedbørn

Så ramte vi påske – og hvis du ikke har nået at pynte op endnu eller stadig lige har en skudsalve krea tilbage i dig, så kig med her, når jeg smider nogle helt ukomplicerede kreative indslag. Du kan endda lave det med børnene. Uanset hvad, så hygger det godt op i hjemmet.

Jeg havde personligt ikke helt lyst til at pynte op i år, men som tingene dukkede op én efter én, så ændrede jeg alligevel mening. Det ER jo hyggeligt at tage årstiderne ind i sit hjem. Jeg har bare ikke helt fundet mit drive endnu, efter at vi mistede Noahs og Sophias far for nylig.

Det trækker i mig, ideerne er der, men overskuddet er der bare ikke. Jeg synes heller ikke, jeg helt rammer plet som før. Men heldigvis er jeg stædig, øver mig som en gal – og belønningen er jo stor, når børnene stråler.

påske, kreativ, krea, diy
Emma har været syg den sidste 1,5 uge, så det var en dejligt afbræk at rydde lidt op i kasserne, mens hun undersøgte med tingene. Det ville hun trods alt gerne.
Leave a commentLæs mere

Lidt tanker om at overleve

Lidt tanker om at overleve

//Sponsoreret indlæg//

Det var meningen, at jeg skulle skrive om DIY fra Flying Tiger Copenhagen. For det var jeg så heldig at få lov til at teste for tre uger siden.

Ungerne og jeg tog også den store shoppetur om fredagen, inden de skulle hjem til deres far. Så kunne vi gå krea amok allerede om mandagen og de kommende dage, fordi han skulle tilbage til Filadelfia. Han var kun hjemme på weekend.

Lørdag morgen blev vi så ringet op af Noah, fordi hans far havde fået endnu et epileptisk anfald. Det var frustrerende, men så havde vi jo alt det her lækre DIY liggende til at underholde os selv med.

Ingen af os havde i vores vildeste fantasi forestillet os, at alle tingene rent faktisk endte med at blive vores livslinje i dagene, der fulgte… For krea er ikke bare verdens bedste (ferie)aktivitet, det er et desideret åndehul i hverdagen – og et sted, vi kunne dykke ned i og få lidt sjælefred.

Hvis du ikke har fulgt med, så døde Noahs og Sophias far faktisk den lørdag for 11 dage siden… Men det handler dette indlæg ikke om. Til gengæld handler det om at komme videre.

Og noget af det, der var så fint ved DIY materialerne fra Flying Tiger Copenhagen var lige præcis, hvor nemt det var at gå til, da overskuddet var helt i bund.

Tusserne har virkelig hjulpet Sophia med at bearbejde tingene. Hun har tegnet non stop og ELSKER de fine tusser med filtspidser.
3 CommentsLæs mere

Vi har mistet Noahs og Sophias far

Vi har mistet Noahs og Sophias far

Verden gik i stå lørdag eftermiddag. Jeg har ingen ord eller smukke sætninger, der kan skjule eller forfine den rå pinefulde sorg, vi føler. Det savn, vi føler og alle de tårer, der er faldet siden.

Vi har mistet Noahs og Sophias far. Han døde pludselig i lørdags. Jeg kommer mig aldrig over at skulle sætte mig på gulvet i min stue og sige de ord til Noah og Sophia.

“Far er død.”

De gik i tusinde stykker, og vi holdt om hinanden og skreg og græd.

Vi har mistet en fantastisk far og en gammel ven. Jeg ville give alt for at få ham tilbage. Tanken om de mange stunder og mærkedage, vi skal igennem uden ham er ikke til at bære. Vi skulle jo blive gamle sammen. Ganske vist på hver sin adresse, men ikke desto mindre leve et langt liv sammen viklet ind i vores børns fremtid…

Jeg er ikke klar til at sige farvel. Jeg ved ikke, om man bliver det. Men lige om lidt står vi tre liv og er nødt til det. Du vil være så savnet, og vi vil snakke om dig, besøge dig og mindes alt det gode, du var.