Min krop har forrådt mig

vægttab, vægt, træning, kærlighed, selvværd

Da jeg begyndte at skrive dette indlæg, var min første sætning: “Vægttab, kost og motion har aldrig fyldt særligt meget i mit liv.” – jeg nåede fire linjer ned, før jeg skrev den om. Først begyndte jeg at forklare, hvad jeg egentlig mente. Så skrev jeg den lidt mere om. Til sidst slettede jeg det hele og en ny sætning kom frem på skærmen:

Vægt, kost og motion har fyldt hele mit liv.

Dette er sandheden.

vægttab, træning, morkrop, krop
Emma var fire måneder, da jeg vendte tilbage til Fitness World. Set i bakspejlet ville jeg ønske, jeg havde ventet. Men jeg havde travlt med at få min krop tilbage.

Jeg er ikke smuk (nok)

Da jeg gik i folkeskole, havde jeg det svært. Jeg havde hvid hud, fregner, blå øjne og lyst hår. Jeg var ikke smuk som de populære piger i klassen. Jeg var selv genert og indesluttet. Værre blev det af, at jeg blev mobbet af selv samme gruppe piger (og drenge), der gjorde hver dag til et freak show – og det var mig, der krøb sammen i manegen.

Måske var jeg bare sårbar fra starten af. Jeg blev født meget for tidligt og havde en svær start i kuvøse. Jeg var sensitiv, utryg, sansemotorisk udfordret og hvad ved jeg. Det gik man ikke synderligt op i den gang i *host* 80’erne. Jeg var et stille, alvorligt barn – og meget meget alene, da min knap to år yngre lillebror var alvorligt syg i flere år. Det må have sat sine præg.

Ikke desto mindre voksede jeg op med denne sygelige opmærksomhed rettet mod mig selv. Hvordan jeg så ud, hvad jeg havde på, hvordan jeg talte, hvordan jeg bevægede mig – hvordan jeg TRAK VEJRET. Alt havde jeg fået revet i stykker dag efter dag, og det forfulgte mig. Ingen gjorde noget. Ingen stoppede det. Jeg blev en kamæleon.

Overlever og erobrer

Så hvorfor fortæller jeg dig denne lille bid forhistorie? Fordi jeg sidder her i januar 2019 og pisker mig selv til døde over, at jeg har taget 5 kg. på siden i sommers. Og jeg slår mig selv i hovedet, fordi jeg fortæller mig selv, at det aldrig har været mere umuligt, aldrig har været hårdere, at jeg har alle odds imod mig og det bare ikke kommer til at ske (at jeg bliver smuk igen)…….. Så blev jeg nødt til at indse, at det passer ikke.

Mit liv har været benhårdt på mange måder. Jeg har været rigtig sårbar og været gjort fortræd af andre mennesker. Jeg har gjort mig selv fortræd ved at behandle mig selv dårligt og disrespektfuldt i ekstrem grænseløshed – og gennemlevet flere spiseforstyrrelser.

Ved siden af alt mit indre og ydre kaos, fandt jeg ro i bøgerne og i min fantasi. Jeg var flittig og stræbsom – og jeg var også fandens stædig. Et eller andet vildt stærkt kunne ikke slås ihjel, for jeg blev aldrig det typiske offer.

Jeg overlevede først, så erobrede jeg. Jeg fik mig en god uddannelse, gode venner og sunde relationer, stabile forhold og nu er jeg en god mor, der lærer mine børn kloge ting. Og det skal jeg nok være lidt mere stolt af og rose mig selv lidt mere for. For jeg er tit hård ved mig selv.

vægttab, vægt, træning, kærlighed, selvværd, krop

“I det mindste har jeg ikke strækmærker,” siger jeg til mig selv, da jeg ligger og kigger på min mave, der er blevet blød og tykkere. Men jeg hader den.

Du er tyk

Det er hårdt at være blevet hele 5 kg. tungere. Jeg skammer mig, fordi det er et håndgribeligt tegn på, at jeg bare gav fuldstændigt slip. Indrømmet: Så havde jeg lyst til det – måske brug for det – men det er nu alligevel virkelig ufedt at måtte se i øjnene, at jeg har smidt det hele på gulvet. Og det var så nemt at gøre det.

Vægtene er tungere, min mave skriger efter mad, sofaen hyler efter mig – og jeg har ikke lyst til at bevæge mig op af trappen for at hente tøj til ungerne. Jeg er bare træt, doven og sulten. Min krop har forrådt mig. Nah, jeg har forrådt den.

Heldigvis er jeg stædig (efter en uge med tuderier naturligvis, jeg er jo ikke Wonderwoman!). Og heldigvis har jeg Jeppe, som har kastet sig ud i at gøre en del af forarbejdet for mig, da han også træner. Det er luksus.

krop, pulvermad, måltidserstatning, queal, morkrop
En del af kampen mod kiloerne er jo at få styr på maden. Det skal disse måltidserstatninger fra queal.dk råde bod på. Navnet er måske lidt misvidende, for de skal sørge for, at jeg får nogle af de måltider, jeg springer over – så jeg ikke ender med at æde noget hurtigt, når blodsukkeret så falder drastisk.

Jeg har allerede et skudsikkert træningsprogram. Jeg har både et split program og et helkropsprogram, men da jeg ikke kan træne SÅ meget lige nu, så må jeg tage i Fitness World to gange om ugen med hele kroppen kørt igennem og så ud og spadsere/bevæge mig på anden vis.

Let røven og luk munden

Jeg tænker over det, hver gang jeg ikke gider rejse mig eller vil have nogen til at hente det for mig (jeg har trods alt fire ivrige hjælpere).

OP.

Let røven, mama.

Og så rejser jeg mig. Jeg tænker over det, når jeg er sulten. Fortæller mig selv, at det skal tælle for noget – kalorierne, jeg indtager. Jeg skal rent faktisk bruge dem til noget – jeg skal retfærdiggøre dem. Jeg må også fortælle mig selv konstant, at jeg SKAL indtage dem. For jeg har lyst til at lade være.

Men når Jeppe bikser (groft) hjemmebag sammen og steger kyllingebøffer, så jeg kan mæske mig i tomat, agurk og avokado – så ved jeg godt, at mad ikke er fjenden. Jeg skal skære de rigtige steder, som jeg jo udmærket ved.

Jeg kan heldigvis skide godt lide sund mad. Nu skal jeg bare tilbage til at sige nej til det usunde, som min krop har fået smag for.

“Bare”….

Host.

vægttab, vægt, træning, kærlighed, selvværd, morkrop, krop

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.