Halloweenboller fra helvede: Glødende kul

halloweenboller, boller, halloween

Disse Halloweenboller dukkede tilfældigt op i et dovent forsøg på at lave noget nyt i år. Men jeg elsker dem. Intet skriger da vist mere Halloween end at servere glødende kul. Bollerne ligner så godt, at Elliot nægtede at spise dem! Og det tiltrods at det glødende kul i virkeligheden er de blødeste yoghurtboller, som jeg længe har bagt. Det sorte krak er en dej lavet på rismel, så alt er spiseligt og lækkert.

Så du kan uden at tøve servere disse Halloweenboller. De pifter morgenbordet op, pynter i madpakken eller vil utvivlsomt vække jubel i børnehaven, klassen eller på arbejdet, hvis de er til den slags.

Spice dem eventuelt op med krydderi alt afhængigt af formålet: Jeg elsker personligt kardemomme, men du kunne jo også smide kanel, timian eller vanilje i. Så får du noget rigtig dejligt suppebrød, madbrød eller en sød fødselsdagsbolle.

Opskriften får du herunder.

halloweenboller, boller, halloween

Det skal du bruge:

En stor portion bolledej

  • 6 dl yoghurt
  • 50 g gær
  • 2 tsk rød pastafarve
  • 2 tsk groft salt
  • 4 tsk sukker
  • 150 g durummel (fint)
  • 100 g blødt smør
  • 700 g hvedemel

Sort dej

  • 4 dl lunken vand
  • 2 tsk sort pastafarve (evt. lidt ekstra, hvis du vil have det mørkere)
  • 16 g gær
  • 4 spsk rapsolie (den skal være smagsneutral)
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 400 g rismel

Sådan laver du Halloweenboller

Bollerne

Hæld yoghurten op i en skål og smuldr gæren i. Tilsæt den røde pastafarve – der skal ret meget i for at give en god rød farve.

Bland durummel, salt og sukker. Ælt det sammen med yoghurten. Tilsæt nu det bløde smør, skær det eventuelt i tern, og ælt det hele godt sammen.

Rør resten af melet i lidt af gangen. Min røremaskine er netop afgået ved døren, så jeg rørte det sammen med en håndmikser og æltede den derefter godt sammen i hånden på en bagemåtte i 10 minutters tid. Dejen skal være blød og smidig. Den klistrer ikke fast.

halloweenboller, boller, halloween

Læg det tilbage i skålen og sæt film over. Lad dejen hæve et lunt sted i en time.

Ælt den let igennem igen. Del den i 18 stykker og lav en fast, rund bolle i hånden. Der var ikke behov for at tilsætte ekstra mel.

Læg dem på to bageplader beklædt med bagepapir: De hæver en del, så selvom du måske nok kan få plads til alle på pladen, så vil de flyde sammen under bagningen. Gør dig selv den tjeneste at bruge to 🙂

Lad dem hæve under et viskestykke i 40 minutter.

halloweenboller, boller, halloween

Den sorte dej

Hæld det lunkne vand op i en skål og rør den sorte pastafarve i. Smuldr gæren i og rør det sammen.

Så tilsætter du olie, sukker, salt og rismelet. Bland det godt sammen til en blød masse, der minder lidt om cement 🙂 Tilsæt mere farve, hvis du vil have det mørkere. Den skal ikke være for fast eller for tynd – tyk og klistret er helt rigtigt. Den skal nemlig blive hængende på bollerne, men også løbe ned så det dækkes helt.

Dæk skålen med film og lad dejen hvile i 15 minutter. Hvis du lige er kvik, kan du jo time det, så det er færdigt samtidig.

boller, Halloween

Sådan bliver dine halloweenboller til glødende kul

Når bollerne er færdige med at hæve, så tager du en god klat sort dej i hånden og smører den på bollerne. Dæk dem helt til. Laget skal være godt tykt.

halloweenboller, boller, Halloween

Om du bruger handsker eller ej, må være op til dig. Det behøvede vi ikke. Det er nemt at vaske af fingrene, og det var sjovt for Sophia at få lov til.

Lad bollerne hæve utildækket i 15 minutter mere, mens ovnen varmer op til 210 grader. Det skal være almindelig ovn, ikke varmluft.

Bag bollerne i ca. 18 minutter nederst i ovnen til de er gennembagte, og den sorte dej er stivnet og krakeleret.

halloweenboller, boller, Halloween
halloweenboller, boller, Halloween
boller, Halloween

Bollerne kan fryses 🙂

Hvis du er vild med Halloween, så prøv også disse afhuggede zombie-fingre eller prøv den her hjernekage, som er Sophias store drøm, at vi skal lave næste gang.

4 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.