Ridning blev min datters redning #sorg

Ridning blev min datters redning #sorg

Sophia startede til ridning tilbage i februar. Det har hun drømt om, siden hun kunne sige “hest”. Skæbnen ville, at vi endelig tog skridtet og meldte hende ind i en klub i sommers, hun stod på venteliste i mange måneder og fik så endelig plads.

Nu skulle det være!

Alle var spændte.

Så døde hendes far.

Men Sophia holdt fast og tog afsted for første gang kun 5 dage efter at have mistet sin far og fået knust sit hjerte. Tro mig, det kan et 7-årigt hjerte godt, og man vil aldrig hele igen det sted, hvor man skulle bære sine børn igennem sådan en oplevelse.

Men nogle ting giver det lindring. Nogle ting giver nye kræfter.

Som at hun liver op hver torsdag. Som at det er noget, hun ser frem til gennem hele ugen, hvor hun skal slæbe sig igennem skole og hverdag, hvor alle andre stadig har deres far. Som at se hende stråle så meget som en træt lille sol nu kan, når hun er i stalden, og selvom vi alle kun lige har hængt i med fingerspidserne, så er der ingen tvivl om, at det her er det helt rigtige for Sophia. Det er ren terapi.

ridning, hest, hestepige, terapi, hesteterapi, sorg, epilepsi, død, far, mor, barn, datter, pige
Leave a commentLæs mere

Min krop har forrådt mig

Min krop har forrådt mig

Da jeg begyndte at skrive dette indlæg, var min første sætning: “Vægttab, kost og motion har aldrig fyldt særligt meget i mit liv.” – jeg nåede fire linjer ned, før jeg skrev den om. Først begyndte jeg at forklare, hvad jeg egentlig mente. Så skrev jeg den lidt mere om. Til sidst slettede jeg det hele og en ny sætning kom frem på skærmen:

Vægt, kost og motion har fyldt hele mit liv.

Dette er sandheden.

vægttab, træning, morkrop, krop
Emma var fire måneder, da jeg vendte tilbage til Fitness World. Set i bakspejlet ville jeg ønske, jeg havde ventet. Men jeg havde travlt med at få min krop tilbage.
2 CommentsLæs mere

NORMAL: Hvem vil ikke gerne handle det hele for det halve?

NORMAL: Hvem vil ikke gerne handle det hele for det halve?

/Sponsoreret indlæg. Alle ord og holdninger er mine egne.

Kender du NORMAL? Det er en super fed butik, hvor man kan handle “det hele for det halve”, som jeg skriver. Det lyder flot, ikke? Det er det også. Og der er ikke noget fusk ved det.

Jeg fik et gavekort, jeg kunne shoppe løs for – og jeg endte med at måtte op med lommeregneren for at styre mig! Der var simpelthen SÅ meget, jeg gerne ville have købt. Jeg er også ovenud tilfreds med alle de ting, jeg FIK købt. Dem fortæller jeg mere om nedenfor, selvom jeg også vil fremhæve nogle af de andre ting også.

NORMAL, Momster, Momster Test, test

Leave a commentLæs mere

Fattigmands sansemotorik #highneed

Fattigmands sansemotorik #highneed

Vi arbejder meget med sanselighed hjemme hos os. Sanser og følelser, krop og bevægelse. Det hele hænger sammen i en finurlig balancegang, hvor nøgleordet lige præcis er balance. Det giver både psykisk og fysisk velvære, at der er balance i kroppen – men nogle gange er det bare ikke så nemt. Slet ikke for en lille fyr på tre år med alle antenner ude.

Det ville da være fedt at prøve en hel masse af. Vi er bare ikke rige. Vi er ikke engang i nærheden af at have mulighed for at investere i selvbetalt- eller alternativ behandling. Og PPR – som jo lovede guld og grønne skove – har stadig ikke rørt en finger ifht. Elliot. Han er jo også kun 3,5 år, ikke (dvs. de har været 3,5 år om det indtil videre)? Vi har god tid, ikke?

Så vi tog altså skeen i den anden hånd. I en nydelig forestilling om et handlekraftigt sikkerhedsnet og loyal autoritetstro havde jeg glemt, at vi selv har en stemme. Og vi er trætte af at vente på, at ingenting sker. Vi er trætte af at blive sendt tilbage til begyndelsen uden at blive lyttet til. Vi er trætte af at blive skuffede.

Jeg har derimod på bunden af brønden fundet noget uventet: Vi kan en hel masse selv. Lad os kalde det fattigmands sansemotorik. Det er for alle. Og det vil jeg gerne involvere dig i.

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg2 CommentsLæs mere

Selvrealisering: Må mor det? – Ladies Mud Race 2018

Selvrealisering: Må mor det? – Ladies Mud Race 2018

Jeg deltog i Ladies Mud Race 2018 i går. Jeg har længe haft en drøm om at begynde at løbe og deltage i forskellige løb, gerne nogle af de tunge drenge, og pludselig tog jeg springet sådan lidt ud af det blå.

Det startede tilbage i december 2017, hvor jeg i arrigskab over en glemt bryllupsdag, forærede mig selv en bryllupsgave. Billetsalget på Ladies Mud Race 2018 var netop blevet åbnet samme dag som et kraftigt skulderprik fra skæbnen – og vupti: Billetterne var købt. Det forpligter. Jeg skulle DELTAGE i Ladies Mud Race 2018.

(hell yes!)

Jeg var vred på min mand. Det var den ene side af sagen. Jeg straffede ham ved at bruge penge på noget 100 % egoistisk. Men der lå også i det for mig, at det var den ultimative udfordring for mig. Det var ikke bare et 8 km militær forhindringsløb på godt og ondt. Det var et skridt i retning af at gøre noget for MIG SELV.

Det føltes forbudt.

mud, race, mud race, ladies, ladies mud race, løb, træning, kvinde, selvrealisering

4 CommentsLæs mere

Kærligheden til sig selv

Kærligheden til sig selv

Sådan lidt off the record så har jeg gjort noget nok lidt tosset her i weekenden. Jeg har købt bogen Top Trimmet på 12 uger af Anne Bech. Du kan læse en anmeldelse fra Bodylab lige her. Brian Henneberg og jeg har indtil nu været temmelig enige om både træning og Anne Bech (han ved det bare ikke) – og han er stadig med mig på den her: Nemlig, at det ser ganske glimrende ud.

Som mor-blogger kommer det lidt ud af det blå. Jeg har ikke skrevet om min træning, min mad, mit forhold til mig selv og min krop efter 4 graviditeter, fødsler, amninger og livet som mor. Mit fokus ligger meget på mine børn – og det har selvfølgelig præget ovenstående ting virkelig meget.

Leave a commentLæs mere