Halloweenboller fra helvede: Glødende kul

Halloweenboller fra helvede: Glødende kul

Disse Halloweenboller dukkede tilfældigt op i et dovent forsøg på at lave noget nyt i år. Men jeg elsker dem. Intet skriger da vist mere Halloween end at servere glødende kul. Bollerne ligner så godt, at Elliot nægtede at spise dem! Og det tiltrods at det glødende kul i virkeligheden er de blødeste yoghurtboller, som jeg længe har bagt. Det sorte krak er en dej lavet på rismel, så alt er spiseligt og lækkert.

Så du kan uden at tøve servere disse Halloweenboller. De pifter morgenbordet op, pynter i madpakken eller vil utvivlsomt vække jubel i børnehaven, klassen eller på arbejdet, hvis de er til den slags.

Spice dem eventuelt op med krydderi alt afhængigt af formålet: Jeg elsker personligt kardemomme, men du kunne jo også smide kanel, timian eller vanilje i. Så får du noget rigtig dejligt suppebrød, madbrød eller en sød fødselsdagsbolle.

Opskriften får du herunder.

halloweenboller, boller, halloween
2 CommentsLæs mere

Lav dit eget solsejl #diy

Lav dit eget solsejl #diy

Et solsejl er et hurtigt, lille projekt, som selv nybegynderen kan lave. Her får du en opskrift på, hvordan du gør.

Et solsejl er et must til barnevognen eller klapvognen. Det skærmer for solen, giver et hyggeligt helle og sørger for en bedre temperatur i vognen, fordi du ikke lukker den helt af. Og selvom solen ikke helt er med os i år, så er et solsejl stadig rigtig god til luren og trilleture – for det er nemt at justere. Du kan vitterligt vende og dreje næsten som du vil.

Hvis du har en helt ny lille baby, så er det forøvrigt godt at spare på de massive mængde solcreme – de har bedst af slet ikke at være i solen. Middagssolen allerværst og fornuftigt for alle at holde sig ude af. Du kan tjekke solrådene (for børn) ud her – eller også kan du faktisk hente en app fra Kræftens Bekæmpelse til at holde øje med dagens UV indeks, hvis du ikke allerede vidste det.

Leave a commentLæs mere

Thailandsk iskaffe – min personlige favorit!

Thailandsk iskaffe – min personlige favorit!
thailandsk, thailandsk iskaffe, iskaffe, sol, sommer, mad, kaffe, is, DIY, kreativ, opskrift

Iskaffe er indbegrebet af sommer. Jeg ELSKER det. Men jeg har holdt meget igen med at drikke det, fordi de er så smækfyldt af sukker (= kalorier), at det ville stikke helt af for en kaffejunkie som mig.

Her får du en opskrift på thailandsk iskaffe, der ikke bare er den bedste iskaffe, jeg nogensinde har smagt. Den er også lavet på få minutter og koster næsten ingenting, da den er lavet på tre ingredienser: Stærk kaffe, kondenseret mælk og isterninger.

3 CommentsLæs mere

Pimp din chokoladekage – med overskud!

Pimp din chokoladekage – med overskud!

//Sponsoreret indlæg//

Chokoladekage er en rimelig træfsikker kage at smide på bordet. For hvem elsker ikke chokolade? Men hvorend gerne jeg ville præstere en eller anden overskuds-Malene, der leverer friskbagt kage til gæster, kollegaer eller familie, så må jeg ærligt indrømme, at en travl hverdag bare ikke er kompatibel med varm dampende chokoladekage.

Hvem har ikke prøvet at stå aftenen før og bage til et klassearrangement, selvom man for længst burde have ligget i sin seng? Kagen skal jo være frisk, ikke..?

Hvem ville ikke dødgerne diske op med lækkert hjemmebag til mødregruppen, men har marathonammet hele natten? Lad os være ærlige: Der er større chance for at sætte sutteflasken i ovnen end at præstere noget spiseligt.

Eller bare være den gode kollega, der har kage med på sin fødselsdag – men ungerne kunne ikke sove… Farvel aften!

Lige ind til nu.

smartbake, chokolade, chokoladekage, momstertest
1 CommentLæs mere

Fars dag i himlen

Fars dag i himlen

Fars dag er en blandet dag, når ens far er i himlen. Eller hvor man nu synes, far er henne. Det tog lidt tid, før vi fik det på plads, men det var rigtig vigtigt for Noah og Sophia, at vi fik styr på det. Hvor far er henne nu.

“Selvfølgelig er det vigtigt”, tænker du nok. Det gjorde jeg også. Men jeg blev klogere. Der var faktisk nogle vigtige aspekter, jeg ikke havde overvejet.

For hvor ER far henne nu set fra to små børns øjne?

fars dag, farsdag, fathers day, far, dad, love, kærlighed, sorg, miste, tab, død, sorg, epilepsi, diy, krea, kreativ, himlen
Et lille skilt til gravstedet på Fars dag. Det er akryl fra en billedramme, og jeg har brugt toscha tusser til at skrive med. Jeg fik tippet at male med lak bagefter for holdbarheden.
Leave a commentLæs mere

Alle børn har ret til kærlighed

Alle børn har ret til kærlighed

//Sponsoreret indlæg//

Alle børn bør vokse op i kærlighed og tryghed. Begge dele burde være fundamentale rettigheder, som ikke var nødvendige at slås for. Men det er desværre ikke tilfældet.

Her i uge 22 er det “Børnenes Uge”. Børnevelfærd er på alles læber. I den forbindelse har Panduro Hobby lanceret en kampagne, hvor man ved køb af børne- og juniorprodukter støtter SOS Børnebyerne. Det er et helt fantastisk måde at bidrage på, synes jeg. Samtidig får du endda rabat lige nu. Det er ret win win.

Jeg testede deres DIY kit Pearl the Unicorn, som Sophia på 7 år meget hurtigt blev fortrolig med. Den lille søde enhjørning gav anledning til en dybere snak om fattigdom, om et godt (børne)liv, om at hjælpe hinanden, om kærlighed og ikke mindst at mangle sin mor eller far.

kærlighed, velgørenhed, krea, diy, panduro
Panduros DIY kit Pearl the Unicorn.
For hvert salg af enhjørningen går de 15 kr. til SOS Børnebyerne.
Leave a commentLæs mere

Kreativ påske #diy #kreativmedbørn

Kreativ påske #diy #kreativmedbørn

Så ramte vi påske – og hvis du ikke har nået at pynte op endnu eller stadig lige har en skudsalve krea tilbage i dig, så kig med her, når jeg smider nogle helt ukomplicerede kreative indslag. Du kan endda lave det med børnene. Uanset hvad, så hygger det godt op i hjemmet.

Jeg havde personligt ikke helt lyst til at pynte op i år, men som tingene dukkede op én efter én, så ændrede jeg alligevel mening. Det ER jo hyggeligt at tage årstiderne ind i sit hjem. Jeg har bare ikke helt fundet mit drive endnu, efter at vi mistede Noahs og Sophias far for nylig.

Det trækker i mig, ideerne er der, men overskuddet er der bare ikke. Jeg synes heller ikke, jeg helt rammer plet som før. Men heldigvis er jeg stædig, øver mig som en gal – og belønningen er jo stor, når børnene stråler.

påske, kreativ, krea, diy
Emma har været syg den sidste 1,5 uge, så det var en dejligt afbræk at rydde lidt op i kasserne, mens hun undersøgte med tingene. Det ville hun trods alt gerne.
Leave a commentLæs mere

Lidt tanker om at overleve

Lidt tanker om at overleve

//Sponsoreret indlæg//

Det var meningen, at jeg skulle skrive om DIY fra Flying Tiger Copenhagen. For det var jeg så heldig at få lov til at teste for tre uger siden.

Ungerne og jeg tog også den store shoppetur om fredagen, inden de skulle hjem til deres far. Så kunne vi gå krea amok allerede om mandagen og de kommende dage, fordi han skulle tilbage til Filadelfia. Han var kun hjemme på weekend.

Lørdag morgen blev vi så ringet op af Noah, fordi hans far havde fået endnu et epileptisk anfald. Det var frustrerende, men så havde vi jo alt det her lækre DIY liggende til at underholde os selv med.

Ingen af os havde i vores vildeste fantasi forestillet os, at alle tingene rent faktisk endte med at blive vores livslinje i dagene, der fulgte… For krea er ikke bare verdens bedste (ferie)aktivitet, det er et desideret åndehul i hverdagen – og et sted, vi kunne dykke ned i og få lidt sjælefred.

Hvis du ikke har fulgt med, så døde Noahs og Sophias far faktisk den lørdag for 11 dage siden… Men det handler dette indlæg ikke om. Til gengæld handler det om at komme videre.

Og noget af det, der var så fint ved DIY materialerne fra Flying Tiger Copenhagen var lige præcis, hvor nemt det var at gå til, da overskuddet var helt i bund.

Tusserne har virkelig hjulpet Sophia med at bearbejde tingene. Hun har tegnet non stop og ELSKER de fine tusser med filtspidser.
3 CommentsLæs mere

Lav din egen smukke julestjerne #juleklip

Lav din egen smukke julestjerne #juleklip

Hvis du kan lide at lave din julepynt selv eller mangler en aktivitet med dine lidt større børn, så skal du altså prøve at lave denne smukke julestjerne.

Der hænger én magen til på mit arbejde, og den blev jeg simpelthen nødt til at prøve at lave! Det er rigtig nemt, så tag bare et skridt af gangen, hvis du synes, det ser vildt ud.

Du kan variere størrelsen på din egen stjerne, som du vil. Papiret skal blot klippes kvadratisk. Nedenstående er lavet i A3 – den fylder hele vinduet 😂

Denne DIY er en billedevejledning.

Enjoy!

Leave a commentLæs mere