Unaturligt

Unaturligt

Så skete det igen. Her til morgen kl. 6.15 ringede min telefon. Eftersom opkaldet gik igennem min “vil ikke forstyrres”, ved jeg det, før jeg kigger på den. Det er Noah. Og det kan kun betyde én ting.

Min hånd ryster, da jeg lægger på. Opkaldet er kort, for det handler om at nogle helt enkle spørgsmål: “Er du ok?”, “Er Sophia ok?” – og så et rids af omstændighederne. Derefter henter vi dem. Vi er i tøjet og fremme efter 15 min. Det er en rimelig stram rutine efterhånden.

5 CommentsLæs mere

Dem der bliver tilbage

Dem der bliver tilbage
Elliot har fundet Noahs gamle nusseklud i gemmerne. For et splitsekund kommer Blå Kanin i anden række.

Så ramte vi lørdag, og det er gået op for Elliot, at der er sket et skift. Han opfører sig mærkeligt, og vi kan ikke helt finde svaret. Han er hvileløs, fræk og ødelægger ting. Det ene øjeblik kan han være i koncentreret leg med sine biler, og det næste øjeblik forsvinder han ind på værelset, og vi kan høre, at han tømmer sine kasser ud på gulvet og kaster rundt med det hele. Han er aggressiv og tyndhudet. Tårerne kommet let, og han vil ikke røres ved. Åh nej, tænker jeg.

7 CommentsLæs mere

Fredagsblues – på en onsdag

Fredagsblues – på en onsdag

Vi har haft en ualmindelig dejlig morgen. Ungerne var søde og selvkørende, moren var mindst lige så sød og kommunikerende. Vi sad i bilen kl. 7.45 – det var perfekt.

I bilen snakkede vi og hørte vores sædvanlige musik. Det blev spillet lidt Skatteøen og Rasmus Seebachs Øde Ø. Stemningen var høj, der blev kysset og krammet farvel på alle leder og kanter, ingenting blev glemt. Sådan en morgen, hvor man tænker: YES, mand! We got this. Der er styr på skiftetøjet, tur-tasken, morgenmad i maverne, madpakken smurt, Elliot fik en dyne med til middagsluren og alt det der. Ingen løse ender.

Jeg tænkte endda: “Hold da op et overskud i dag” og sendte Jeppe en kærlig tanke, fordi han har taget de sidste to nætter.

2 CommentsLæs mere