Verden er så stor, mor #jul #highneed

jul

Jeg har gået rundt med en klump i maven. Som december nærmede sig, blev den værre og værre. For en følsom dreng, så har de sidste tre års julerier være for meget af det gode. Vi har skåret meget ned for gøgleriet gennem tiden, men når man har tre andre børn – særligt de to store – så kan man ligesom ikke fjerne julen helt.

I år har mormor købt julekalendere med gaver til børnene. De har fået lov til at vælge selv. Det er én af grundene til min store spænding. Sidste år græd Elliot sig gennem hele måneden. Gaverne og spændingen omkring dem var for meget. Julekalenderen var for meget, når man ikke måtte åbne allesammen. Nisserne var en forvirrende størrelse, som han ikke vidste, hvad han skulle mene om. Det hele var forvirrende. Hvor gik grænserne?

verden, high need, highneed, signalstærk, følelser, jul

En (jule)åbenbaring

Nu er vi nogenlunde halvvejs. OK, det er tredje søndag i advent i morgen, men eftersom vi kun lige har fået pyntet op i tirsdags eller sådan noget, så tæller det vel lidt?

Så hvad er erfaringerne med en 3 årig dreng, der har alle antenner ude og ikke så meget filter til at skærme sig? Det skal jeg fortælle dig:

Elliot overlever ikke bare december-løjerne, han er fan!

Ingen sammensmeltninger over, at der kun må åbnes én låge hver dag. Ingen sammensmeltninger over, at julepynten kom op og huset eksploderede i farver og (elektriske) lys. Ingen sammensmeltninger overhovedet. Der er ellers nok muligheder at tage af.

Jeg fik øjnene op en lørdag. Vi havde arvet en pose julepynt, og jeg havde lagt den på køkkenbordet. Da jeg kom ud i køkkenet, havde Elliot allerede rodet den igennem. Han sad og legede med figurerne og undersøgte dem – og han havde endda taget en gammel nissehue på.

Puh ha.

Mit hjerte slog et slag over.

Verden har virkelig åbnet sig for Elliot det seneste stykke tid. Fra han startede i børnehave, og han gik helt i stykker. Til vi sagde “fandeme nej” og samlede ham op igen. Nu sad han der i al sin uskyld. Det gjorde helt ondt. Og en tanke gik igennem mig som en tsunami.

I år er året!

I år forstår han faktisk, hvad alt det her handler om – og julen er fucking magisk!

verden, high need, highneed, signalstærk, følelser, jul

The force is strong

Der er noget helt særligt ved at se verden gennem Elliots øjne. Igennem så stor en sanselighed blandet med frygtløs nysgerrighed. Han betager mig inderligt. Jeg elsker at være sammen med ham, og hvordan vi spejler hinanden. Vi er skabt af det samme stof. Når vi er sammen, er vi de to eneste i verden – og jeg har alt håb i verden.

Vores første år sidder stadig fast i mig, selvom jeg prøver at skabe forandring. Vi har taget nogle store skridt med ham gennem årene, men der sidder vel en sorg og skyld, som vi stadig skal have bearbejdet. Den dukker op, når vi er sammen. Lige sådan et lille stik af nervøsitet, som hurtigt forsvinder igen. Kroppen husker, men sindet er så taknemmeligt. Jeg slubrer ham til mig med en grådighed, som nok kun en mor, der blev snydt for sit spædbarn, kan forstå.

Det gør julen til noget særligt. Det gør alle stunder, der samler familien storslåede. Det er som at opleve verden for allerførste gang, når det er sammen med Elliot. Det er en uvurderlig gave.

verden, high need, highneed, signalstærk, følelser, jul
Elliot og jeg var til fotograf. For bare et år siden var jeg bange for at være alene med ham. I dag er det det bedste i hele verden. Det gør ondt at skrive, ondt at sige det højt, men sådan var det. Vi kan måske ikke sige “det er en fase”, men tiden arbejder utvivlsomt for os.

En verden til forskel

Jeg synes stadig, det er svært at møde verden med fremskudt hage. Som når vi havner i en situation, hvor Elliot bliver udfordret af andres forståelse af, hvordan børn skal være.

Som når én synes, han opfører sig dårligt. Eller én synes, vi ikke er strenge nok. Hvad som helst. Så har jeg svært ved bare at trække på skulderne.

Men Elliot kan ikke gå rundt med et skilt om halsen, hvor der står “UNDSKYLD!” (det burde han nok), og jeg kan ikke løbe i hælene på ham hele tiden.

Derfor skal vi holde jul hjemme i år. Vi har fire børn, og det er omstændeligt at rejse ud juleaften, men samtidig gør det også en verden til forskel, at denne særlige aften bliver på hjemmebane. Familien har været så fantastisk, at de har valgt at følge med – så vi kan være sammen alligevel. Jeg glæder mig rigtig meget.

Her som året lakker mod sin ende, og jeg ikke helt er lykkes med at skabe nogle nye, stærke traditioner i årets december måned, så kan jeg alligevel mærke, at jeg tilgiver mig selv, læner mig tilbage og bare er så taknemmelig for alt det, jeg har.

verden, high need, highneed, signalstærk, følelser, jul
Elliot har en Hot Wheels kalender i år – og så deles drengene om en Lego kalender. Noah har valgt en te kalender, så det er lutter hygge, når de blander sig i hinandens og deler.

For en dybere forståelse af denne artikel, kan du med fordel læse forhistorien til min fortælling om at have et high need barn lige her: High need #1 / High need #2 / High need #3

Læs også Hvad er så high need egentlig? og high need, baby!, som er et yderligere dyk ned i forståelsen af denne særlige type børn.

Hvis du er nysgerrig på emnet, og vil have det hele med, så kan du i kategorier vælge ”High need” og komme direkte til alle artikler, der berører dagligdagen med et high need barn.

Endelig kan du læse mere om emnet hos ophavsmanden til “high need“, Dr. Sears.

4 comments / Add your comment below

  1. Tak, Leah <3 Tak, for din kommentar og dine ord. Man tør jo næsten ikke sige det højt, vel? For hvis jeg virkelig tror på det, så har det bare været et glimt af noget, der kommer 🙂 Men den er god nok. Så nu har jeg endda lavet risengrød i dag, for nu tør vi godt invitere nissen ind den sidste uge op til jul. Jeg er i himlen.

  2. Jeg forstår. Herhjemme er der også et High need barn, og det kræver sin mor, sin far og sine søskende at håndtere det! Det bliver bedre, kan jeg sige. Min er 4 år nu og elsker julen!

    Hvordan tackler du det med delebørn i forhold til ham? Vi har tre børn. To ældre – og vores læge til den yngste Sylvester siger, at de to ældste engang i mellem skal tages ud af hverdagen med Sylvester (aaaaav 😔) og jeg påtænker at give dem meget mere alenetid i det kommende år. Hvilke aktiviteter laver du med dine to delebørn? Jeg tænker, at de vel får noget mere “alene” opmærksomhed end mine børn har behov for da de ik er delebørn, men jeg vil så gerne have noget inspiration til at flette det ind i en hverdag.. og vælger du at tage dem hver for sig? 😊😊

    1. Åh, det er jeg glad for at høre. Det bliver også bedre og bedre med Elliot – julen er gået SÅ godt!

      Jeg ved ikke, om jeg bare er heldig, eller om det virkelig har båret frugt, at jeg har arbejdet meget på deres sammenhold, for der er ikke rigtigt så meget slinger i valsen ifht. delebørn vs. ikke-delebørn. De store har ikke behov for at blive taget ud af hverdagen med ham (av – og sikker noget træls noget at sige). De har alle fire behov for at blive set, hørt og elsket inderligt (og dermed få noget tæt kontakt på ene hånd), men det jonglerer vi jo med dagligt. Måske “hjælper” det også, at Elliot faktisk er lidt af en enespæner, så han har meget behov for at trække sig fra tid til anden, og dermed er der egentlig rigeligt med rum til at være sammen på kryds og tværs.

      Jeg tror ikke, at de to store får mere enetid, end de andre. Jeg ser ikke behovet, og de udtrykker det heller ikke. Jo, Sophia ville gerne have noget voksentid her for et par dage siden – og så kommer hun og siger det. Så gik hende og jeg en tur ud og købte lidt nytårsløjer, skønhedsting (ansigtsmasker 🙂 og nogle ting, hun kunne tage med hjem til sin far (hun har savnet en god hårbørste). Og så tog vi alene i biografen. Jeg har også haft hende med på arbejde, givet hende fridage eller taget nogle af ungerne i svømmehallen. Sophia og jeg er også kreative sammen, hun syr og bager, og hun har været med nede og træne eller ude at løbe. Men hun er god til selv at invitere sig med, haha. Hun er også meget hjælpsom med det huslige (jeg tror, hun har brug for at en del ros og føle, at hun netop bidrager).

      Jeg synes, at de store er gode til at komme selv. Vi kan jo også være sammen på en helt anden måde, end jeg kan med de små. Vi kan tale sammen, og det nyder jeg meget. Jeg putter meget med dem alle sammen og giver dem fysisk nærhed, nusser, krasser og den slags. Jeg kæmmer deres hår ifbm. skolen, mv. Jeppe slås og tumler med dem. På den måde har alle vel forskellige kvaliteter, behov og måder at være sammen på. Men sådan skemalagt målrettet enetid, nej, det har de ikke. Jeg tænker dem ikke som delebørn – så heler mit hjerte aldrig – jeg prøver i stedet at mærke dem og respondere på dem som mine børn og små mennesker.

      I virkeligheden har jeg med tiden indset, at deres behov ikke har så meget med deres status som delebørn at gøre. Det er helt normalt behov ifht. deres alder og udvikling. Men det er svært, for man er jo altid nødt til at stille sig selv spørgsmålet, om det har noget med det at gøre. Det har det nok også nogle gange, men sjældent. Og så er de heldigvis gode til at åbne munden, og de ved, at vi lytter og vil forsøge at imødekomme det.

      Jeg er både sammen med dem enkeltvis, delt op og allesammen. Alle tre ting er dejligt for alle. Vi er helt naturligt sammen enkeltvis også, det kommer af sig selv, og så opsøger jeg også børnene flere gange. Sidder Noah og spiller computer, så kommer jeg lige med en kop te og nusser ham i nakken. Kommer og smider mig på sofaen hos Sophia eller kigger op i hendes værelse. På den måde cirkulerer jeg meget. Måske fanger jeg Emma på gulvet og sætter mig og bygger puslespil. Måske bygger vi puslespil både Emma, Sophia og jeg. Vi skifter meget scenarie på den måde. Så kommer Elliot løbende, og vil bygge en togbane. Så pakker vi puslespillene væk og alle bygger togbane. Elliot kommer ind om natten og sover, men der er plads til alle. De sover også sammen på kryds og tværs. De kommer også lidt forskudt i seng, så vi har god tid til en dejlig putning og en lille stund sammen. Det er svært helt at få ned på skrift, men jeg håber, at det giver lidt mening for dig, og du kan se det for dig. Vi er faktisk ret sammenspist alle seks <3

      Kh. Malene

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.