Tur til frisør: Er du modig i dag?

frisør, baby, high need, highneed, signalstærk, sensitiv

Elliot skulle til frisør i dag. Hvis du har fulgt lidt med på bloggen eller selv har et signalstærkt (high need) barn, så ved du nok godt, at det kan være en anelse problematisk. Det har det i hvert fald været for os, da Elliot ikke bryder sig om for meget kropskontakt eller at blive pillet ved. Desuden klør sådan en omgang frygteligt, så der er vel ikke særligt mange gode grunde for sådan en lille fyr til at lade sig underkaste en gang børneklip.

Selvfølgelig er han blevet klippet, men det har balanceret nogenlunde mellem benlås og en trimmer eller en tur forbi min gamle efterskoleveninde, Malene. Men nu var der tre grunde til at ændre stil. 1) Elliot var blevet temmelig langhåret. 2) Storebror Noah var kommet hjem med lus (*panik*). 3) Vi udfordrer løbende Elliot på forskellige måder.

I sommers stod den på opbrud. Det hader Elliot. Ændringer i rutinerne og hurtige skift. Han tog det i stiv arm, og vi blev allesammen klogere. Efter han kom tilbage til børnehaven efter sommerferien væltede hans verden, og vi har holdt igen siden. Børnehaven tog teten ved at stille nogle flere krav til ham. Så skal vi holde lidt igen med dem herhjemme.

Sådan danser vi derudaf.

frisør, baby, high need, highneed, signalstærk, sensitiv, hindsgavl

Tur til frisør

Nå, men tilbage til turen til frisør. Jeg var lidt i tvivl om det hele. Elliot skulle klippes, så han fik tyndet ud i høstakken, men det er altid en vurderingssag, om det bliver ragnarok. Uanset hvad så rykker vi os ikke, hvis vi ikke udforsker grænserne regelmæssigt. Det er også sådan Elliot kommer til at glide tættere på det “konventionelle” samfund, som man vel kan kalde det. Det er jo det hele baduljen går ud på. Min løveunge skal tæmmes.

Well, først skal han kæmmes.

Det var en smule nervepirrende.

Vi slog om, hvem der skulle tage med. Begge to ville gerne, og det glæder mig. Det er ikke træls eller i vejen at støtte og hjælpe Elliot. Vi vil begge to gerne, så det er dejligt. Det er snarere en øvelse i at vige pladsen. Det går vel også nogenlunde, hehe (behøver jeg sige, at det kan være lidt svært for løvemoderen?).

frisør, baby, high need, highneed, signalstærk, sensitivDet blev Jeppe, der tog afsted – og han tog Emma med. Det var sådan lidt russisk roulette, men vi lever jo livet farligt, ved du nok. La vida loca. Jeg skulle pakke til en udflugt, vi skulle på bagefter med Sophias klasse. Forældre-rystesammen-tur.

Emma blev plantet i en stol og accepterede at være tilskuer. Det var jo egentlig ret spændende at være til frisør, og så kunne frk. hårløs jo begynde at varme op til, når det om 100 år bliver hendes tur.

Socialisering i topklasse.

Tabletten var i vejen

Jeg vil ikke tærske langhalm på turen til frisør, men det var vildt at høre bagefter, at Elliot havde været så dygtig og klaret det helt enormt flot.

Han havde været lidt urolig til at starte med, men Jeppe vurderede, at det var, fordi han så tablet. På den måde fjernede vi nemlig fokus fra situationen, og det fik den modsatte effekt. Elliot oplevede dermed klipningen som forstyrrende, og han fandt det ubehageligt, fordi han ikke var med sanseligt. Og det er han nødt til at være.

Da tabletten blev fjernet, fulgte Elliot i stedet nysgerrigt med i klipningen. Han fandt mere ro og landede pludselig i sig selv.

Vi er en STOR erfaring rigere med sådan en tosset lille tur til frisøren.

Nogle gange er den tablet det bedste i hele verden, når intet virker og han bare skal have en pause, men andre gange er det bare så vigtigt, at han er til stede og mærker det hele fuldt ud i sine store stærke følelser og sanselighed. Det er næsten poetisk.

frisør, baby, high need, highneed, signalstærk, sensitiv

frisør, baby, high need, highneed, signalstærk, sensitiv

Han rykker sig med syvmileskridt

Jeg er virkelig imponeret over Elliot.

Jeg er også virkelig stolt over os selv.

Vi har gennem hele Elliots liv bedt om hjælp, når vi havde brug for den, men vi har ikke rigtigt fået den. Ikke konkret hjælp til at blive klogere på ham. Det har vi måtte finde i os selv.

Vi har fx selv intimitetstrænet ham. Fra slet ikke at ville være tæt med os, sove hos os eller blive rørt ved – til at ligge i mine arme hele natten, når han har brug for tryghed, til at kunne blive trøstet, til at kilde, lege, slås, kysse og kæle. Hele pakken har vi måtte charmere os til og arbejde pisse hårdt for at få. Vi jubler STADIG over hver eneste stund, vi får tæt med ham. Jeg smelter fuldstændigt, når han griner. Når han fortæller mig, at han elsker mig.

Kærligheden til ham er fuld af smerteligt afsavn, der med pinefuld sult langsomt bliver tilfredsstillet.

Så er det måske en lille ting, at han ikke vil klippes. Men fra overhovedet ikke at måtte røre ved ham, kan jeg i dag klippe hans negle, børste hans tænder, rede hans hår, kæmme hans hår – og nu har han også været til frisør!

Kan jeg får et AMEN?

Er han ikke blevet flot? <3

frisør, baby, high need, highneed, signalstærk, sensitiv

5 comments / Add your comment below

  1. TAK, Charlotte. Jeg er så glad for at møde én, der virkelig forstår det. Jeg skrev endda en besked til frisøren bagefter – for jeg var så høj og taknemmelig på én og samme tid. Det er en stor ting, når man ikke skal slås med bare én ting mindre. Og der bliver trods alt færre og færre ting med alderen, synes jeg. Hvor gammel er din dreng?

    1. Det er det nemlig. Det er små skridt, men man er bare så SINDSSYGT stolt, når de kan tage det og livet skridt for skridt bliver lettere for dem. Min søn har af en eller anden grund aldrig haft problemer med frisøren på trods af jeg virkelig skal være heldig for selv at måtte nusse ham i håret. Lucas bliver snart 5 og han har taget noget kæmpe skridt de sidste par år. Lige nu er det vi kæmper allermest med hans vredes udbryd som han stadig overhovedet ikke kan rumme og det at han tænker utroligt meget over hvad andre mennesker forventer han skal gøre. <3

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.