Træt af børn – kunsten at få luft

træt, søvn, børn, træt af børn

Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg, bare sådan helt frit fra leveren, som man siger. Jeg har rigtig mange kladder liggende med ord, som er dukket op, og sætninger, som har trængt sig på. Men ingen er nået ud i rummet.

Hvorfor?

Fordi det er svært at sige højt. Tingene har ikke været lette herhjemme, og så sent som her til aften, måtte jeg hulke mig gennem godnatsangen, mens Elliot endte med at gemme sig under dynen.

Det gjorde ondt på os begge.

Jeg havde ikke lyst til at synge for dem, for jeg er uendeligt træt af børn. Det er en følelse, jeg aldrig før har følt så stærkt, og jeg skammer mig rigtig meget over den.

Jeg forstår den godt. Jeg ved godt, hvor den kommer fra. Jeg kan bare slet ikke rumme at føle sådan. Det får mig til at føle mig som verdens værste person, og på de allermest sårbare tidspunkter, så når jeg at tænke, at de ville være bedre stillet uden en mor, der ønsker sig langt væk.

træt, søvn, børn, træt af børn

Jeg burde

Jeg har meget at være taknemmelig for. Jeg har også rigtig meget at være stolt af. Men jeg er udmattet. Og selvom jeg har forsøgt at fokusere på det positive, så føler jeg mig lullet mere og mere ind i tavshed i takt med at solstrålerne vælter bombastisk frem.

Shhhhhyyyyy! Se nu på solen!! Den er så flot!

Samvittigheden
træt, søvn, børn, træt af børn, reborn, ocr,
Jeg forsøger virkelig at holde fast i kærligheden. Jeg elsker ham, som jeg aldrig har elsket nogen i hele mit liv. Men jeg er meget ensom.

Ja, vi kæmper med næb og klør for forholdet og samlivet. Men det er hårdt og fyldt med frustrationer. Det er ikke lang tid siden, at jeg virkelig troede, at det var slut.

Ja, vi kæmper med alt, hvad vi har for vores børn.

træt, søvn, børn, træt af børn

Emma, der sover dårligt og malker os for enhver rest af energi med dage og nætter, der bare glider sammen.

Shhhhhyyyyyy! Det er en fase! Husk nu at nyde hende. Tiden går så hurtigt!

Samvittigheden

Elliot, der hele tiden skal beskyttes og udfordres i en balancegang finere end det dyrebareste, du nogensinde vil eje. Han bevæger sig med syvmileskridt, men det er ikke uden sine omkostninger for Jeppe og jeg.

Noah og Sophia, der skal have en ny fremtid defineret gennem tabet af deres far, hvor vi på den ene side virkelig forsøger at se fremad og føle glæde igen, men på den anden kun har sorgen tilbage af ham. Det er svært at give slip. Jeg føler, jeg er forpligtet til at holde fast i den.

træt, søvn, børn, træt af børn

Med Jeppe på arbejde. Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg, at vi balancerer ganske godt mellem behovet for nærhed og hverdagen ❤️ Hun savner sin far, så hun søger den anden far, hun er vokset op med. Det er heldigt, at tomrummet ikke er totalt ❤️ Vi skal bare turde træde mere i karakter som den enhed af far, mor og børn, vi er nu. Nogle gange værner vi så meget om minderne, at vi glemmer, at vi skal bevæge os. Vi har ikke fået noget valg.

Jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle holde op med at “burde” noget som helst, men lige her fejler jeg altså fatalt. Jeg burde være stærkere. Jeg burde være mere ydmyg. Jeg burde være mere nøjsom. Jeg burde være mere taknemmelig.

Vi kæmper – og jeg er stolt af det. Jeg er stolt af resultaterne, som virkelig stråler efterhånden. Men jeg er dødtræt. Dødtræt af børn.

Kunsten at få luft

Det var rigtig hårdt for mig at indse det. Jeg har virkelig forsøgt at passe på mig selv og pleje mig selv nok til, at jeg kunne tage mig af børnenes velbefindende.

Alt har fandeme handlet om børnene de sidste mange år. Vi har kæmpet og kæmpet og kæmpet.

Særligt i kølvandet på det dødsfald… Ja, jeg skriver rigtig meget om det, men det fylder stadig virkelig meget indeni mig. Det slog mig i tusinde stykker, og jeg føler stadig, at jeg står med stumperne i hænderne og ser ned på dem.

Det har bragt mig virkelig langt væk fra Jeppe, der går sine egne veje lige nu. Det har bragt mig utroligt tæt på børnene i en nærhed, jeg slet ikke kan holde til.

Jeg har brug for en pause. En lang én.

Jeg har brug for at finde en ny vej til mig selv.

Det er ikke længere nok at dykke op til overfladen efter et åndehul. Jeg har brug for at trække vejret og få helt styr på luften igen.

2 comments / Add your comment below

  1. Åh søde dig. Ved der ikke er ord det kan lindre her. Ved du/I prøver. Husk at prioriterer jeres. Sådan som I huskede engang. Ja nemt at sige med alt det I har om ørene. Men send ungerne hjem til bedsteforældre. Gerne ud til dem alle, sådan I har fri. Helst en hel weekend. Så skal I kun tænke på jer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.