Første gang han prøvede at slå mig ihjel

Første gang han prøvede at slå mig ihjel

Jeg vidste godt, at min søster var i knibe. At hun blev udsat for vold. Jeg har set skrammerne. Jeg har set hende forsvinde gennem fingrene på mig igennem årene. Jeg kender tegnene – også de helt skjulte.

Men hun lyttede ikke. Og jeg måtte indse, hvor lidt magt selv de nærmest har, også når vi i den allerbedste mening vil hjælpe et andet menneske. Jeg måtte indse, hvor langt væk man i virkeligheden er fra hinanden. Det knuste mig fuldstændigt.

Det startede med, at hun holdt ud i håb om bedring. Hun troede oprigtigt på, at hårdt arbejde og kærlighed kan overkomme alt – så kunne hun få den perfekte mand, hvis dæmonen forsvandt. Og det skulle hendes kærlighed og loyalitet hjælpe med. Det sluttede med, at hun blev af frygt. Frygt for sit liv, sit hjem, sine dyr, sine ting og sin økonomi.

Men det er slut nu.

Sidste gang han smadrede huset, og hun blev udsat for vold, truede han også med skilsmisse. Til alles held skrev hun under.

Så rullede møllen.

Sammen bryder vi nu tavsheden.

Vold er aldrig ok.

vold, partnervold, forhold, parforhold, tankestreger
3 CommentsLæs mere

Enlig mor i fem dage

Enlig mor i fem dage

Jeg har været enlig mor fra søndag og til i går aftes. Det har været lidt af en oplevelse, kan man vist roligt sige, og jeg er “gået derfra” med et par åbenbaringer eller tre.

Sommeren har været hård. Jeg syntes ikke, det var sjovt at komme tilbage på arbejde og få stillet spørgsmålet: “Har du haft en god sommerferie?”, for jeg kunne jo så bare lidt stramt svare: “Det har været hårdt”. Hverken ja eller nej. For jeg kunne ikke helt få mig selv til at svare nogle af delene.

I kølvandet på nogle rigtig hårde uger, der havde fået mig godt og grundigt i knæ, skulle jeg altså være enlig mor. Jeppe skulle på kursus i København. Lad os bare sige, at det ikke var noget, jeg så særligt meget frem til.

søvn, enlig, mor, enlig mor, power, woman, børn
Trættere end træt takker jeg guderne – eller bare Goodiebox – for at make up findes.
2 CommentsLæs mere

Kom i dit livs (kage)form

Kom i dit livs (kage)form

/Sponsoreret indlæg/

Jeg er rigtig slemt til at slå mig selv i hovedet. Det var faktisk derfor jeg begyndte at lave min egen lille kærlighedschallenge: Elsk dig selv, som jeg stadig er i gang med. Det er nemlig en længere proces sådan at ændre kurs og begynde at tænke og leve mere hensigtsmæssigt i forhold til trivsel på den lange bane. Og med trivsel mener jeg at komme i form i både krop og sjæl. Begge dele hænger rigtig meget sammen for mig.

Sådan tænker Mathias fra Malmgren Fitness også. Det er faktisk lidt et pudsigt sammentræf at være gået i gang med at arbejde med mig selv og så støde på hans (gratis) 5 dages kickstart, der sætter fokus på rigtig mange af lige netop de her problematikker. Hans fokus er naturligvis at skabe et bæredygtigt vægttab og en livsstilsændring – men modsat de fleste andre træningsprogrammer, så bremser han dig faktisk lige op og spørger: Men hvorfor vil du egentlig gerne tabe 5 kg.? Hvad betyder det for dig?

Og det er jo egentlig et rigtig godt spørgsmål.

malmgren, fitness, malmgren fitness, vægttab, sundhed, kickstart, kom i form, form
Leave a commentLæs mere

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!
/Sponsoreret indlæg/
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Jeppe og jeg har været på hård prøve gennem de seneste par år. Med næb og klør har vi måtte kæmpe for forholdet og hinanden under et evigt voksende læs af problemer og belastninger.
Det har sat sine spor på overskuddet. Det har sat dybe spor i parforholdet. For når man løber rigtig stærkt, og tiden er enormt knap til opvask, støvsugning, vasketøj og hverdagens logistik, så er det dér, man ender med at spare. På tiden sammen. Og det er nok det værste, du faktisk kan gøre. For når alt andet sejler – når du har SÅ meget ansvar hele tiden – så er det i virkeligheden, det eneste, du har tilbage at holde fast i. Hinanden.

Vækker en kvinde i dig

Vækker en kvinde i dig

/indlægget er sponsoreret/

Har du nogensinde tænkt over, hvad det får dig til at føle, når du tager smykker på? Har du sådan virkelig tænkt over det? Når du vælger noget pænt tøj, sætter dit hår eller lægger en flot make up? Det føles godt, gør det ikke?

Det gjorde det i hvert fald for mig, da jeg skulle teste to sæt øreringe fra JUMANA. Jeg havde bildt mig selv ind, at det var en rimelig ukompliceret ting at give sig i kast med: Men jeg måtte jo så også se i øjnene, at intet at ukompliceret med mig.

For da jeg tog øreringene i, skete der noget vildt.

momstertest, jumana, smykker, kvinde, kvindelighed
Leave a commentLæs mere

Elsk dig selv #2 – en personlig begrænsning

Elsk dig selv #2 – en personlig begrænsning

Jeg har ikke bare én personlig begrænsning, jeg kan skrive en hel liste. Jeg vil dog nøjes med den allerværste synder:

“Jeg burde”

Hvad er din største begrænsning, når det kommer til at elske dig selv? Hvilke tanker om dig selv holder dig tilbage? Det er andet spørgsmål i min kærlighedschallenge, som jeg proklamerede forleden – “Challenge: elsk dig selv“. Jeg fandt den helt tilfældigt på Live Pulchritudinously, og nu jeg pludselig i gang.

Jeg håber, at du vil være med.

begrænsning
2 CommentsLæs mere

Inkontinens: Sygdommen ingen taler om

Inkontinens: Sygdommen ingen taler om

Inkontinens er en meget fortiet sygdom. Og det er til trods for, at virkelig mange lider af det – både børn og voksne. Måske tænker du med det samme, at det er mig, jeg skal til og tale om: fire børn MÅ da sætte enhver bækkenbund til vægs og introducere det næsten obligatoriske sjattisseri ved latter, nys, løb, hop, mv.

Men der må jeg desværre skuffe dig. Jeg kan ikke være med i den klub. Min bækkenbund har det helt fint. Til gengæld var jeg vådligger som barn. Og min syvårige datter Sophia lider af inkontinens. Det har vi kæmpet med, siden hun var tre år gammel.

inkontinens

Hvor stor volumen skal en blære have, når man er 7? Sophias er halv størrelse.
2 CommentsLæs mere

Kreativ påske #diy #kreativmedbørn

Kreativ påske #diy #kreativmedbørn

Så ramte vi påske – og hvis du ikke har nået at pynte op endnu eller stadig lige har en skudsalve krea tilbage i dig, så kig med her, når jeg smider nogle helt ukomplicerede kreative indslag. Du kan endda lave det med børnene. Uanset hvad, så hygger det godt op i hjemmet.

Jeg havde personligt ikke helt lyst til at pynte op i år, men som tingene dukkede op én efter én, så ændrede jeg alligevel mening. Det ER jo hyggeligt at tage årstiderne ind i sit hjem. Jeg har bare ikke helt fundet mit drive endnu, efter at vi mistede Noahs og Sophias far for nylig.

Det trækker i mig, ideerne er der, men overskuddet er der bare ikke. Jeg synes heller ikke, jeg helt rammer plet som før. Men heldigvis er jeg stædig, øver mig som en gal – og belønningen er jo stor, når børnene stråler.

påske, kreativ, krea, diy
Emma har været syg den sidste 1,5 uge, så det var en dejligt afbræk at rydde lidt op i kasserne, mens hun undersøgte med tingene. Det ville hun trods alt gerne.
Leave a commentLæs mere

Fanget af epilepsi

Fanget af epilepsi

Jeg føler mig fanget. For første gang i måneder havde Jeppe og jeg mulighed for at tænke på os selv en hel fredag aften med udsigt til at sove længe næste morgen.

OMG, sove ud! Der var ikke noget i hele verden, der føltes mere forbudt – og nu fik vi det. Hvis du har fulgt med, så ved du godt, hvorfor det føltes som at have fået nøglen til en porche og et klap i måsen.

“Værsegod – kør! No limits” (eller en rejse til Maldiverne med all inclusive… Eller kage, ok, også kage. Uden man blev fed af den).

Lige ind til telefonen ringede.

epilepsi, anfald, sygdom

Jeg må aldrig sige, at det ikke sker

Hvis vi lige ser bort fra, hvor meget det generer mig på et personligt plan her og nu (fordi det fuldstændigt ødelagt vores ENE dag i måneder, hvor vi kunne sove hele natten og længe om morgenen), så er der én ting, der gør mere ondt.

Ordene, jeg sagde til Noah, inden de tog hjem til deres far i går.

Der er jo ingen hemmelighed, at Noah og Sophia har været meget påvirket og kede af det. Så efter et opkald til deres far omkring logistik, følte jeg mig helt opløftet af hans gode humør.

Så jeg gav det videre.

“Far lyder rigtig glad. Jeg tror, han har haft rigtig godt af at være på Filadelfia og slappe af og få mere styr på sin medicin. Jeg tror, at I får en super hyggelig weekend sammen (her it comes) uden anfald. Det bliver dejligt at se far igen.”

Damn me.

Jeg skal holde op med at sige det. Sidste gang skete det også – der fik han endda TO anfald samme dag.

Jeg er så træt af det.

Balancen mellem at fjerne tvivlen fra deres hjerter, angsten, skabe tryghed og tillid – og så risikoen for at tage fejl.

Jeg griber dig

Når man så lige ser bort fra, hvor skuffede vi er over at miste vores fridag, så er vi landet godt på benene. Vi er heldige nok, at de små ikke er her før senere, så vi kunne sætte os og spise morgenmad og drikke en kop te med de store og lige snakke det igennem.

Så gled de store over i deres hverdag her. De var var trods alt glade for at se os og kan lide at være her, så for en gangs skyld virkede de til at acceptere det korte visit hos deres far.

Jeg havde også en alvorssnak med Noah under hans fars indlæggelse i den forgangne uge. Jeg måtte sige til dem begge, at de skulle lade være med at have kontakt. Jeg havde selv opfordret ham – faren – til at sende billeder og storytelle, så de kunne følge med og opleve indlæggelsen som både nødvendig og positiv.

Men Noah kunne slet ikke tåle det. Han græd hele tiden og savnede sin far. Han bekymrede sig og spekulerede. Så jeg måtte fortælle ham, at han var nødt til at give slip på sin far, når han var her, og bruge det som en pause i hans hoved og følelse af ansvar.

Jeg måtte også lige forklare ham igen, at han slet ikke har noget ansvar. Det er ham, der er barnet, og det er ikke meningen, at han skal sørge for noget som helst. Derfor skal han ringe efter hjælp, og så skal han give slip.

Håb for fremtiden

Jeg sagde selvfølgelig også, at det ikke var en regel eller noget, jeg bestemte. Jeg gjorde det klart, at jeg aldrig ville blive sur eller skuffet, hvis han har kontakt til sin far, og det er helt op til ham og mærke efter, hvad han har brug for. Mine ord er, hvad jeg ser og mit råd til ham ud fra, at jeg kender ham fra top til tå. Dem har han (heldigvis) fulgt – og han kom selv og fortalte efter et par dage, at hans humør var meget bedre. Han var ligefrem pludselig glad og sorgløs igen.

Dygtig dreng.

Det tror jeg, han har taget med sig i dag i morgenens anfald og skift. Og vi snakkede også om, at det nok også var lettere i dag, fordi vi trods alt har håb.

Vi vælger at tro på, at det vil blive bedre, og de nuværende hyppige anfald er et nødvendigt onde mod, at hans far får det bedre.

Vi er der næsten – ikke?

epilepsi, anfald, sygdom