Yoga for børn: Leg med mening

Yoga for børn: Leg med mening

//Reklame//

Hvis du bare én gang i dit liv har tænkt: “Hvor er sluk-knappen?” eller “Hvor er mute-knappen?” på dine børn (eller dit liv), så må du ikke gå glip af det her indlæg.

For jeg har fået 30 yoga legekort foræret af Yoga i Skolen, som vi har leget med de sidste par uger. Selvom vi er en familie med fuld fokus på indre og ydre velvære, så må jeg sige, at jeg ikke havde regnet med, hvor let yoga for børn er at gå til. Vi fik simpelthen det hele serveret på et sølvfad.

Det er jo ikke, fordi det er så hokus pokus: Yoga for børn er meningsfuld leg og bevægelse, hvor man kan skrue både op og ned for børnenes energi, skabe ro og fokus, når det hele brænder på – og så er det bare en dejlig måde at være sammen på, helt nede på gulvet og tilbage i sig selv.

Kortene er så intuitive, at man hverken drukner i forklaringer eller regler. Jeg troede jo, at jeg skulle introducere kortene til børnene, men de fik fingrene i den spændende æske, før jeg kunne se mig om, og med det første indbydende “ratsj” fra velcroen, så var de i gang.

yoga, yoga for børn, leg, mindfullness, ro, stress, søvn, highneed
1 CommentLæs mere

Træt af børn – kunsten at få luft

Træt af børn – kunsten at få luft

Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg, bare sådan helt frit fra leveren, som man siger. Jeg har rigtig mange kladder liggende med ord, som er dukket op, og sætninger, som har trængt sig på. Men ingen er nået ud i rummet.

Hvorfor?

Fordi det er svært at sige højt. Tingene har ikke været lette herhjemme, og så sent som her til aften, måtte jeg hulke mig gennem godnatsangen, mens Elliot endte med at gemme sig under dynen.

Det gjorde ondt på os begge.

Jeg havde ikke lyst til at synge for dem, for jeg er uendeligt træt af børn. Det er en følelse, jeg aldrig før har følt så stærkt, og jeg skammer mig rigtig meget over den.

Jeg forstår den godt. Jeg ved godt, hvor den kommer fra. Jeg kan bare slet ikke rumme at føle sådan. Det får mig til at føle mig som verdens værste person, og på de allermest sårbare tidspunkter, så når jeg at tænke, at de ville være bedre stillet uden en mor, der ønsker sig langt væk.

træt, søvn, børn, træt af børn
2 CommentsLæs mere

Enlig mor i fem dage

Enlig mor i fem dage

Jeg har været enlig mor fra søndag og til i går aftes. Det har været lidt af en oplevelse, kan man vist roligt sige, og jeg er “gået derfra” med et par åbenbaringer eller tre.

Sommeren har været hård. Jeg syntes ikke, det var sjovt at komme tilbage på arbejde og få stillet spørgsmålet: “Har du haft en god sommerferie?”, for jeg kunne jo så bare lidt stramt svare: “Det har været hårdt”. Hverken ja eller nej. For jeg kunne ikke helt få mig selv til at svare nogle af delene.

I kølvandet på nogle rigtig hårde uger, der havde fået mig godt og grundigt i knæ, skulle jeg altså være enlig mor. Jeppe skulle på kursus i København. Lad os bare sige, at det ikke var noget, jeg så særligt meget frem til.

søvn, enlig, mor, enlig mor, power, woman, børn
Trættere end træt takker jeg guderne – eller bare Goodiebox – for at make up findes.
2 CommentsLæs mere

Fanget af epilepsi

Fanget af epilepsi

Jeg føler mig fanget. For første gang i måneder havde Jeppe og jeg mulighed for at tænke på os selv en hel fredag aften med udsigt til at sove længe næste morgen.

OMG, sove ud! Der var ikke noget i hele verden, der føltes mere forbudt – og nu fik vi det. Hvis du har fulgt med, så ved du godt, hvorfor det føltes som at have fået nøglen til en porche og et klap i måsen.

“Værsegod – kør! No limits” (eller en rejse til Maldiverne med all inclusive… Eller kage, ok, også kage. Uden man blev fed af den).

Lige ind til telefonen ringede.

epilepsi, anfald, sygdom

Jeg må aldrig sige, at det ikke sker

Hvis vi lige ser bort fra, hvor meget det generer mig på et personligt plan her og nu (fordi det fuldstændigt ødelagt vores ENE dag i måneder, hvor vi kunne sove hele natten og længe om morgenen), så er der én ting, der gør mere ondt.

Ordene, jeg sagde til Noah, inden de tog hjem til deres far i går.

Der er jo ingen hemmelighed, at Noah og Sophia har været meget påvirket og kede af det. Så efter et opkald til deres far omkring logistik, følte jeg mig helt opløftet af hans gode humør.

Så jeg gav det videre.

“Far lyder rigtig glad. Jeg tror, han har haft rigtig godt af at være på Filadelfia og slappe af og få mere styr på sin medicin. Jeg tror, at I får en super hyggelig weekend sammen (her it comes) uden anfald. Det bliver dejligt at se far igen.”

Damn me.

Jeg skal holde op med at sige det. Sidste gang skete det også – der fik han endda TO anfald samme dag.

Jeg er så træt af det.

Balancen mellem at fjerne tvivlen fra deres hjerter, angsten, skabe tryghed og tillid – og så risikoen for at tage fejl.

Jeg griber dig

Når man så lige ser bort fra, hvor skuffede vi er over at miste vores fridag, så er vi landet godt på benene. Vi er heldige nok, at de små ikke er her før senere, så vi kunne sætte os og spise morgenmad og drikke en kop te med de store og lige snakke det igennem.

Så gled de store over i deres hverdag her. De var var trods alt glade for at se os og kan lide at være her, så for en gangs skyld virkede de til at acceptere det korte visit hos deres far.

Jeg havde også en alvorssnak med Noah under hans fars indlæggelse i den forgangne uge. Jeg måtte sige til dem begge, at de skulle lade være med at have kontakt. Jeg havde selv opfordret ham – faren – til at sende billeder og storytelle, så de kunne følge med og opleve indlæggelsen som både nødvendig og positiv.

Men Noah kunne slet ikke tåle det. Han græd hele tiden og savnede sin far. Han bekymrede sig og spekulerede. Så jeg måtte fortælle ham, at han var nødt til at give slip på sin far, når han var her, og bruge det som en pause i hans hoved og følelse af ansvar.

Jeg måtte også lige forklare ham igen, at han slet ikke har noget ansvar. Det er ham, der er barnet, og det er ikke meningen, at han skal sørge for noget som helst. Derfor skal han ringe efter hjælp, og så skal han give slip.

Håb for fremtiden

Jeg sagde selvfølgelig også, at det ikke var en regel eller noget, jeg bestemte. Jeg gjorde det klart, at jeg aldrig ville blive sur eller skuffet, hvis han har kontakt til sin far, og det er helt op til ham og mærke efter, hvad han har brug for. Mine ord er, hvad jeg ser og mit råd til ham ud fra, at jeg kender ham fra top til tå. Dem har han (heldigvis) fulgt – og han kom selv og fortalte efter et par dage, at hans humør var meget bedre. Han var ligefrem pludselig glad og sorgløs igen.

Dygtig dreng.

Det tror jeg, han har taget med sig i dag i morgenens anfald og skift. Og vi snakkede også om, at det nok også var lettere i dag, fordi vi trods alt har håb.

Vi vælger at tro på, at det vil blive bedre, og de nuværende hyppige anfald er et nødvendigt onde mod, at hans far får det bedre.

Vi er der næsten – ikke?

epilepsi, anfald, sygdom

Søvntortur og grimme mennesker

Søvntortur og grimme mennesker

Det er måske logik for burhøns, men søvn eller manglen på samme er en af de største bjergtoppe i vores kamp for kærligheden. Det manglende overskud trækker forholdskontoen i et solidt minus, der er svært at komme til livs. Vi har trods alt små børn h-e-l-e-f-u-c-k-i-n-g–t-i-d-e-n. Vi har en regel herhjemme: Hvis vi prøver at føre en samtale, så græder én eller anden, en ble skal skiftes eller verden går under. Sådan cirka.

Du kender det sikkert godt, hvis du er nogens mor (eller far). Det er en fase. Det er en FASE. DET ER EN FASE! – messer man for sig selv. Og man ville i det skjulte sælge sin sjæl til djævelen for ubegrænset søvn.

(oh yes, mama, du er med mig her)

søvn, tænder, baby, toddler, søvntortur, børn, teething
En træt lille Mimse. Hun er ved at få tand nr. 19 – og det gør ondt!
6 CommentsLæs mere

Da Mofibo lærte mig en vigtig lektie

Da Mofibo lærte mig en vigtig lektie

/sponsoreret indlæg – og med rabatkode til dig!

Kender du Mofibo? Jeg kendte det faktisk godt i forvejen, men havde sådan affejet det lidt med den evige undskyldning om manglende tid. Jeg holdt nok også stædigt fast i min loyalitet mod den gode gamle papirudgave i en lige så sejlivet længsel mod duften af siderne, teksturen under mine fingre og den næste side. Og den næste. Og den næste…

Så jeg har ikke læst en god bog siden… jeg blev mor?

Noget i den retning.

Så tilbage til en virkelighed af lortebleer, søvnunderskud, arbejdsliv og warp speed hverdag. Der fik jeg mulighed for at teste Mofibo i tre måneder. Det ville jeg gerne, for vi bruger i forvejen hypnose/lydbøger, når Elliot skal sove, så jeg var lidt nysgerrig på, hvad både Elliot ville sige til lidt variation, og hvad Noah og Sophia ville sige til det sådan generelt.

Jeg var bare ikke forberedt på, hvor vidtrækkende det skulle vise sig at være. Læs med, når jeg forklarer, hvorfor Mofibo er tingen, du ikke vidste, du manglede i dit (mor)liv. Og du får en rabatkode med denne gang.

mofibo, app, lydbøger, e-bøger, bøger, læse, Momster, Momster Test

3 CommentsLæs mere

Fattigmands sansemotorik #highneed

Fattigmands sansemotorik #highneed

Vi arbejder meget med sanselighed hjemme hos os. Sanser og følelser, krop og bevægelse. Det hele hænger sammen i en finurlig balancegang, hvor nøgleordet lige præcis er balance. Det giver både psykisk og fysisk velvære, at der er balance i kroppen – men nogle gange er det bare ikke så nemt. Slet ikke for en lille fyr på tre år med alle antenner ude.

Det ville da være fedt at prøve en hel masse af. Vi er bare ikke rige. Vi er ikke engang i nærheden af at have mulighed for at investere i selvbetalt- eller alternativ behandling. Og PPR – som jo lovede guld og grønne skove – har stadig ikke rørt en finger ifht. Elliot. Han er jo også kun 3,5 år, ikke (dvs. de har været 3,5 år om det indtil videre)? Vi har god tid, ikke?

Så vi tog altså skeen i den anden hånd. I en nydelig forestilling om et handlekraftigt sikkerhedsnet og loyal autoritetstro havde jeg glemt, at vi selv har en stemme. Og vi er trætte af at vente på, at ingenting sker. Vi er trætte af at blive sendt tilbage til begyndelsen uden at blive lyttet til. Vi er trætte af at blive skuffede.

Jeg har derimod på bunden af brønden fundet noget uventet: Vi kan en hel masse selv. Lad os kalde det fattigmands sansemotorik. Det er for alle. Og det vil jeg gerne involvere dig i.

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg3 CommentsLæs mere

Derfor skal du læse godnathistorier for dit barn

Derfor skal du læse godnathistorier for dit barn

Indlægget er sponsoreret af Vilters Godnathistorier.

Jeg elsker at læse. Jeg har læst og skrevet lige siden, jeg lærte at hakke mig igennem de første ord og bogstaver. Det startede med små historier (om mus). Jeg samlede dem sirligt af enkeltbogstaver på gamle trykplader og fik lov at kopiere på skolens kopimaskine i dansktimerne.

Læselysten stormede afsted. Jeg havde også altid en bog i tasken. På ferie husker jeg, at min bror og jeg medbragte en hel stak bøger hver – og så byttede vi halvvejs. Den glæde vil jeg gerne give videre til mine børn. Både fordi det er dejligt, men sandelig også fordi det er vigtigt for deres udvikling. Det er desuden også rigtig godt for mor og far at læse.

Derfor var det helt ideelt at få lov til at teste det spritnye site: Vilters Godnathistorier. Som nogen af jer allerede ved, at er vi allerede godt bekendt med højtlæsning, børnehypnose/ lydbøger og sang/ musik til at falde i søvn på, så jeg var meget nysgerrig på at se disse elementer kombineret.

I krydsilden mellem børnebøger, lydbøger og apps forsøger Vilter nemlig at finde vej til folks hjerter med endnu et relevant bud på at forvandle putningen af dit barn til en rar (og mere effektiv) oplevelse.

Jeg har testet Vilters Godnathistorier på Elliot på tre år, Sophia på seks år og Noah på 9 år.

vilter, vilters godnathistorier, godnathistorie, godnathistorier, godnat, læsning, børnebøger, højtlæsning
Jo jo, han sover så sødt. Sandheden er, at det ikke var der, vi puttede ham. Det er nemlig storebrors seng. Vi finder tit Elliot sovende i andres værelser, på gulvet, osv. Eller også har han taget alt sit legetøj med i seng, smidt tøjet eller noget helt syvende. Vi keder os i hvert fald ikke.

1 CommentLæs mere

Hvis du havde superhelteevner…? #søvn

Hvis du havde superhelteevner…? #søvn

Hvis du kunne vælge en overnaturlig evne, hvilken ville du så vælge? Kvit og frit.

Da jeg var barn, ville jeg mega gerne være Ariel, og jeg dagdrømte længselsfuldt om at kunne trække vejret under vand. Nu hvor jeg er voksen og nogens mor, ville jeg vælge helt anderledes. Nu går der (næsten) ikke en dag, uden jeg sender Magneto en tanke, mens jeg knurrer af den 4. traktor eller 35. pensionist.

No shit.

Jeg ville gøre hvad som helst for at eje den evne.

Hvor cool ville det ikke lige være?

Ja ja, jeg tilstår! Jeg er en vaskeægte road rager (inde i min egen bil, that is). Og jeg ville elske at flytte mormor langt ind i en mark. Eller bare lige lade mig komme udenom, ikke?

Men jeg tror faktisk, at Jeppe har den ultimative superhelteevne allerede. Sådan for forældre.

Han kan lade være med at sove.

superhelt, helt, superman, mand, omsorg, kærlighed, søvn, søvntortur, nightterror, night terror
Far er træt efter endnu en hård nat – som han tog, selvom han både havde diarre og kastede op (men før du erklærer mig en luksusdulle, så havde han lagt sig til at sove inde hos Emma og havde ikke fortalt mig noget!).

2 CommentsLæs mere

Knaldede vi i nat??

Knaldede vi i nat??

Man må ikke krænke andre mennesker. Det er der ingen tvivl om, selvom diskussionerne har været ophedet det sidste års tid, mens MeToo har dundret gennem medierne. Et nej er et nej – og er man ikke i stand til at sige nej, så er det også et nej.

Men hvad så hvis begge er bevidstløse, eh?

Tabte jeg dig lige der?

Så læs med.

(ikke dig, mor)

sex, parforhold, metoo, #metoo, MeToo, #MeToo, søvn

6 CommentsLæs mere