Træt af børn – kunsten at få luft

Træt af børn – kunsten at få luft

Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg, bare sådan helt frit fra leveren, som man siger. Jeg har rigtig mange kladder liggende med ord, som er dukket op, og sætninger, som har trængt sig på. Men ingen er nået ud i rummet.

Hvorfor?

Fordi det er svært at sige højt. Tingene har ikke været lette herhjemme, og så sent som her til aften, måtte jeg hulke mig gennem godnatsangen, mens Elliot endte med at gemme sig under dynen.

Det gjorde ondt på os begge.

Jeg havde ikke lyst til at synge for dem, for jeg er uendeligt træt af børn. Det er en følelse, jeg aldrig før har følt så stærkt, og jeg skammer mig rigtig meget over den.

Jeg forstår den godt. Jeg ved godt, hvor den kommer fra. Jeg kan bare slet ikke rumme at føle sådan. Det får mig til at føle mig som verdens værste person, og på de allermest sårbare tidspunkter, så når jeg at tænke, at de ville være bedre stillet uden en mor, der ønsker sig langt væk.

træt, søvn, børn, træt af børn
2 CommentsLæs mere

Første gang han prøvede at slå mig ihjel

Første gang han prøvede at slå mig ihjel

Jeg vidste godt, at min søster var i knibe. At hun blev udsat for vold. Jeg har set skrammerne. Jeg har set hende forsvinde gennem fingrene på mig igennem årene. Jeg kender tegnene – også de helt skjulte.

Men hun lyttede ikke. Og jeg måtte indse, hvor lidt magt selv de nærmest har, også når vi i den allerbedste mening vil hjælpe et andet menneske. Jeg måtte indse, hvor langt væk man i virkeligheden er fra hinanden. Det knuste mig fuldstændigt.

Det startede med, at hun holdt ud i håb om bedring. Hun troede oprigtigt på, at hårdt arbejde og kærlighed kan overkomme alt – så kunne hun få den perfekte mand, hvis dæmonen forsvandt. Og det skulle hendes kærlighed og loyalitet hjælpe med. Det sluttede med, at hun blev af frygt. Frygt for sit liv, sit hjem, sine dyr, sine ting og sin økonomi.

Men det er slut nu.

Sidste gang han smadrede huset, og hun blev udsat for vold, truede han også med skilsmisse. Til alles held skrev hun under.

Så rullede møllen.

Sammen bryder vi nu tavsheden.

Vold er aldrig ok.

vold, partnervold, forhold, parforhold, tankestreger
4 CommentsLæs mere

Enlig mor i fem dage

Enlig mor i fem dage

Jeg har været enlig mor fra søndag og til i går aftes. Det har været lidt af en oplevelse, kan man vist roligt sige, og jeg er “gået derfra” med et par åbenbaringer eller tre.

Sommeren har været hård. Jeg syntes ikke, det var sjovt at komme tilbage på arbejde og få stillet spørgsmålet: “Har du haft en god sommerferie?”, for jeg kunne jo så bare lidt stramt svare: “Det har været hårdt”. Hverken ja eller nej. For jeg kunne ikke helt få mig selv til at svare nogle af delene.

I kølvandet på nogle rigtig hårde uger, der havde fået mig godt og grundigt i knæ, skulle jeg altså være enlig mor. Jeppe skulle på kursus i København. Lad os bare sige, at det ikke var noget, jeg så særligt meget frem til.

søvn, enlig, mor, enlig mor, power, woman, børn
Trættere end træt takker jeg guderne – eller bare Goodiebox – for at make up findes.
2 CommentsLæs mere

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!
/Sponsoreret indlæg/
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Jeppe og jeg har været på hård prøve gennem de seneste par år. Med næb og klør har vi måtte kæmpe for forholdet og hinanden under et evigt voksende læs af problemer og belastninger.
Det har sat sine spor på overskuddet. Det har sat dybe spor i parforholdet. For når man løber rigtig stærkt, og tiden er enormt knap til opvask, støvsugning, vasketøj og hverdagens logistik, så er det dér, man ender med at spare. På tiden sammen. Og det er nok det værste, du faktisk kan gøre. For når alt andet sejler – når du har SÅ meget ansvar hele tiden – så er det i virkeligheden, det eneste, du har tilbage at holde fast i. Hinanden.

Årets ensomste dag: Min fødselsdag

Årets ensomste dag: Min fødselsdag

I morgen er det min fødselsdag. Og jeg hader den dag. Det er den dag på året, hvor jeg føler mig allermest ensom.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har været specielt vild med at holde fødselsdag. Det stammer helt tilbage fra min barndom. Jeg var ikke særligt populær i skolen og havde ingen venner. Min fødselsdag ramte tilmed ofte påsken – gah, så der var alligevel aldrig nogen, der kunne komme – udover den nærmeste familie.

Som voksen er familien faldet mere eller mindre fra. Vi er næsten ikke nogen tilbage, der holder sammen. Så jeg får en sms fra min mor på min fødselsdag. Og så er der facebook – men det tæller jo ikke rigtigt, vel (selvom jeg bliver lidt glad alligevel)? Det er nogenlunde det.

1 CommentLæs mere

Søvntortur og grimme mennesker

Søvntortur og grimme mennesker

Det er måske logik for burhøns, men søvn eller manglen på samme er en af de største bjergtoppe i vores kamp for kærligheden. Det manglende overskud trækker forholdskontoen i et solidt minus, der er svært at komme til livs. Vi har trods alt små børn h-e-l-e-f-u-c-k-i-n-g–t-i-d-e-n. Vi har en regel herhjemme: Hvis vi prøver at føre en samtale, så græder én eller anden, en ble skal skiftes eller verden går under. Sådan cirka.

Du kender det sikkert godt, hvis du er nogens mor (eller far). Det er en fase. Det er en FASE. DET ER EN FASE! – messer man for sig selv. Og man ville i det skjulte sælge sin sjæl til djævelen for ubegrænset søvn.

(oh yes, mama, du er med mig her)

søvn, tænder, baby, toddler, søvntortur, børn, teething
En træt lille Mimse. Hun er ved at få tand nr. 19 – og det gør ondt!
6 CommentsLæs mere

Derfor skal du holde nytår med komplet fremmede

Derfor skal du holde nytår med komplet fremmede

Nytår er lidt af en tandpine for mig. Hvert år sidder jeg ubehjælpeligt fast i manglende planer. Alle andre i hele verden lader til at have faste traditioner med den samme lukkede fest år efter år. Som børn er kommet til, er tempoet gået ned. Langt ned.

Hvis man er heldig, kan man måske snige sig til en rødvinsbrandert og et brætspil velvidende, at dit miniature-menneske-vækkeur sgu da er bedøvende ligeglad med, hvornår du kom i seng.

Dagen begynder kl. 6.

Men hvis du som os har ild i sjælen, krudt i røven og bare aldrig sådan helt er vokset op, så er det ikke nok. Så vi besluttede holde nytår med 14 komplet fremmede til en storstilet femretters middag og konfetti i vildskab – og nu skal du høre, hvorfor det er det bedste, vi nogensinde har gjort.

nytår, fest, kærlighed, parforhold, konfetti
Leave a commentLæs mere

Kan kærlighed overleve alt?

Kan kærlighed overleve alt?

Har du nogensinde set en anden i øjnene og mærket deres blik gå hele vejen igennem dig? Du ved det bare. Én sjæl genkender noget i en anden, right? Man finder noget man forstår, savner, mangler eller simpelthen bare synes er smukt og betagende.

Det lyder romantisk, og det er tanken da bestemt også, men det beskriver til perfektion den følelse, der gik gennem mig, når jeg så på Jeppe. Men jeg ser ingenting i hans blik. Det har jeg ikke gjort længe. Og nu er det også slukket hos mig.

valentins dag, valentines dag, Valentine's Day, kærlighed, love, kiss, broken heart, knust hjerte, sorg, forelskelse, forelske sig
For fem år siden og stormende forelskede. Vi havde kun kendt hinanden i fire måneder.
8 CommentsLæs mere

Knaldede vi i nat??

Knaldede vi i nat??

Man må ikke krænke andre mennesker. Det er der ingen tvivl om, selvom diskussionerne har været ophedet det sidste års tid, mens MeToo har dundret gennem medierne. Et nej er et nej – og er man ikke i stand til at sige nej, så er det også et nej.

Men hvad så hvis begge er bevidstløse, eh?

Tabte jeg dig lige der?

Så læs med.

(ikke dig, mor)

sex, parforhold, metoo, #metoo, MeToo, #MeToo, søvn

6 CommentsLæs mere