Første gang han prøvede at slå mig ihjel

Første gang han prøvede at slå mig ihjel

Jeg vidste godt, at min søster var i knibe. At hun blev udsat for vold. Jeg har set skrammerne. Jeg har set hende forsvinde gennem fingrene på mig igennem årene. Jeg kender tegnene – også de helt skjulte.

Men hun lyttede ikke. Og jeg måtte indse, hvor lidt magt selv de nærmest har, også når vi i den allerbedste mening vil hjælpe et andet menneske. Jeg måtte indse, hvor langt væk man i virkeligheden er fra hinanden. Det knuste mig fuldstændigt.

Det startede med, at hun holdt ud i håb om bedring. Hun troede oprigtigt på, at hårdt arbejde og kærlighed kan overkomme alt – så kunne hun få den perfekte mand, hvis dæmonen forsvandt. Og det skulle hendes kærlighed og loyalitet hjælpe med. Det sluttede med, at hun blev af frygt. Frygt for sit liv, sit hjem, sine dyr, sine ting og sin økonomi.

Men det er slut nu.

Sidste gang han smadrede huset, og hun blev udsat for vold, truede han også med skilsmisse. Til alles held skrev hun under.

Så rullede møllen.

Sammen bryder vi nu tavsheden.

Vold er aldrig ok.

vold, partnervold, forhold, parforhold, tankestreger
4 CommentsLæs mere

Enlig mor i fem dage

Enlig mor i fem dage

Jeg har været enlig mor fra søndag og til i går aftes. Det har været lidt af en oplevelse, kan man vist roligt sige, og jeg er “gået derfra” med et par åbenbaringer eller tre.

Sommeren har været hård. Jeg syntes ikke, det var sjovt at komme tilbage på arbejde og få stillet spørgsmålet: “Har du haft en god sommerferie?”, for jeg kunne jo så bare lidt stramt svare: “Det har været hårdt”. Hverken ja eller nej. For jeg kunne ikke helt få mig selv til at svare nogle af delene.

I kølvandet på nogle rigtig hårde uger, der havde fået mig godt og grundigt i knæ, skulle jeg altså være enlig mor. Jeppe skulle på kursus i København. Lad os bare sige, at det ikke var noget, jeg så særligt meget frem til.

søvn, enlig, mor, enlig mor, power, woman, børn
Trættere end træt takker jeg guderne – eller bare Goodiebox – for at make up findes.
2 CommentsLæs mere

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!
/Sponsoreret indlæg/
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Jeppe og jeg har været på hård prøve gennem de seneste par år. Med næb og klør har vi måtte kæmpe for forholdet og hinanden under et evigt voksende læs af problemer og belastninger.
Det har sat sine spor på overskuddet. Det har sat dybe spor i parforholdet. For når man løber rigtig stærkt, og tiden er enormt knap til opvask, støvsugning, vasketøj og hverdagens logistik, så er det dér, man ender med at spare. På tiden sammen. Og det er nok det værste, du faktisk kan gøre. For når alt andet sejler – når du har SÅ meget ansvar hele tiden – så er det i virkeligheden, det eneste, du har tilbage at holde fast i. Hinanden.

Vækker en kvinde i dig

Vækker en kvinde i dig

/indlægget er sponsoreret/

Har du nogensinde tænkt over, hvad det får dig til at føle, når du tager smykker på? Har du sådan virkelig tænkt over det? Når du vælger noget pænt tøj, sætter dit hår eller lægger en flot make up? Det føles godt, gør det ikke?

Det gjorde det i hvert fald for mig, da jeg skulle teste to sæt øreringe fra JUMANA. Jeg havde bildt mig selv ind, at det var en rimelig ukompliceret ting at give sig i kast med: Men jeg måtte jo så også se i øjnene, at intet at ukompliceret med mig.

For da jeg tog øreringene i, skete der noget vildt.

momstertest, jumana, smykker, kvinde, kvindelighed
Leave a commentLæs mere

Elsk dig selv #3 – start en god vane

Elsk dig selv #3 – start en god vane

Det har været svært for mig at finde på en god vane, jeg vil starte på. Det krævede jo ligesom, at jeg indrømmede, at jeg havde flere dårlige, der kunne trænge til at blive skiftet ud.

Så her har jeg siddet fast de sidste par dage efter jeg startede min kærlighedschallenge: Elsk dig selv.

god vane, elsk, elske, kærlighed, selvværd, challenge

Det er jo egentlig meget sigende.

Jeg har lige haft den samme snak med Noah i den her uge. Hvis det hele bare driller; kroppen og humøret, så er det et kraftigt vink om, at der er noget i ens liv, man er nødt til at skrue på.

Ja, hallo, mor…

Der var den jo

Måske man skulle tage og følge sine egne råd? “Når krop og sind driller, så er der nok noget i ens liv, der skal skrues på”.

Det er bare så meget lettere at give børnene omsorg og støtte. Det er sværere at gøre for mig selv, synes jeg…

Bum.

Og da jeg skrev de ord, så vidste jeg godt, hvilken god vane, som JEG skal starte på at gøre den her måned. Og livet ud.

Jeg skal være en bedre ven – for mig selv.

Jeg skal give mig selv omsorg og støtte.

“Du er en skide god mor”

Har du fanget det?

Da begge dele er en ret stor ting at vende om for mig, så vil jeg helt konkret arbejde med at ROSE mig selv. Jeg kommer helt til at smågrine, mens jeg skriver det. Men jeg vil se mig selv i spejlet og sige: Hvor er du bare badass, Malene! Fuck man, bare jeg var dig (nå ja… ok… Men det skal være for fuld hammer!) – prøv lige at se, hvor vild du er til **** (et eller andet).

Man griner næsten af det, ikke? Men prøv det! Skriv det på spejlet. Hæng på køkkenlågerne. Sæt små sedler op til dig selv. Det vil jeg gøre.

god vane, elsk, elske, kærlighed, selvværd, challenge

En god vane fører til flere

Jeg gør det faktisk allerede lidt med børnene for tiden. Når vi sidder ved spisebordet, så snakker vi jo derudaf, men på det seneste, så har jeg startet en god vane for dem. De skal sige to gode ting, der er sket den dag: Hvad er de to bedste ting, der er sket i dag / hvilke to ting har gjort dig glad i dag?

Børnene elsker det og husker mig selv på det. Det er rigtig sjovt at lave sammen – og så ved jeg tilfældigvis, at det er et skide smart trick til at omkode hjerne til at se lysere på tingene. For med tiden så vil hjernen begynde at gøre det automatisk i forventning om at skulle levere to positive ting dagligt.

Smart, ikke?

god vane, elsk, elske, kærlighed, selvværd, challenge

Arbejd videre

Så her til slut: Lektier!

  • Nævn to gode ting, der er sket i dag.
  • Og sig én pæn ting til et andet menneske.

Jeg er glad for, at du findes ❤️

Elsk dig selv #2 – en personlig begrænsning

Elsk dig selv #2 – en personlig begrænsning

Jeg har ikke bare én personlig begrænsning, jeg kan skrive en hel liste. Jeg vil dog nøjes med den allerværste synder:

“Jeg burde”

Hvad er din største begrænsning, når det kommer til at elske dig selv? Hvilke tanker om dig selv holder dig tilbage? Det er andet spørgsmål i min kærlighedschallenge, som jeg proklamerede forleden – “Challenge: elsk dig selv“. Jeg fandt den helt tilfældigt på Live Pulchritudinously, og nu jeg pludselig i gang.

Jeg håber, at du vil være med.

begrænsning
2 CommentsLæs mere

Challenge: elsk dig selv

Challenge: elsk dig selv

Jeg har fundet en challenge, der hedder “31 Days of Self Love” – løst oversat til min overskrift: Elsk dig selv.

Det er noget, jeg selv kæmper rigtig meget med: kærligheden til mig selv. Det er noget mange kvinder kæmper med, og det bør vi selvfølgelig gøre noget ved.

For det første, fordi vi fortjener det. At elske os selv. Men også fordi vores børn fortjener det. Hvordan skal de lære at elske sig selv – og vi kan jo godt blive enige om, at vores børn er AMAZING, ligesom de er med alle deres fejl og små særheder – hvis deres mor ikke gør det?

Så…

Mor…

Kvindelil…

Elsk dig selv.

Og hvis du ikke gør det, så prøv at hoppe med på min lille challenge gennem de næste 3-4 uger. Det gør noget ved hjernen, har jeg hørt, og det vil jeg lade komme an på en prøve.

Hvis du har mod på det, så ville det glæde mig utroligt meget, hvis du ville smide dit bud/dit svar i en kommentar på den gældende dags indlæg, så jeg kan følge med i din rejse mod at elske dig selv (højere).

Tak, fordi du er her.

elske, elsk, egenkærlighed, selvværd
18 CommentsLæs mere

Vi har mistet Noahs og Sophias far

Vi har mistet Noahs og Sophias far

Verden gik i stå lørdag eftermiddag. Jeg har ingen ord eller smukke sætninger, der kan skjule eller forfine den rå pinefulde sorg, vi føler. Det savn, vi føler og alle de tårer, der er faldet siden.

Vi har mistet Noahs og Sophias far. Han døde pludselig i lørdags. Jeg kommer mig aldrig over at skulle sætte mig på gulvet i min stue og sige de ord til Noah og Sophia.

“Far er død.”

De gik i tusinde stykker, og vi holdt om hinanden og skreg og græd.

Vi har mistet en fantastisk far og en gammel ven. Jeg ville give alt for at få ham tilbage. Tanken om de mange stunder og mærkedage, vi skal igennem uden ham er ikke til at bære. Vi skulle jo blive gamle sammen. Ganske vist på hver sin adresse, men ikke desto mindre leve et langt liv sammen viklet ind i vores børns fremtid…

Jeg er ikke klar til at sige farvel. Jeg ved ikke, om man bliver det. Men lige om lidt står vi tre liv og er nødt til det. Du vil være så savnet, og vi vil snakke om dig, besøge dig og mindes alt det gode, du var.

Fanget af epilepsi

Fanget af epilepsi

Jeg føler mig fanget. For første gang i måneder havde Jeppe og jeg mulighed for at tænke på os selv en hel fredag aften med udsigt til at sove længe næste morgen.

OMG, sove ud! Der var ikke noget i hele verden, der føltes mere forbudt – og nu fik vi det. Hvis du har fulgt med, så ved du godt, hvorfor det føltes som at have fået nøglen til en porche og et klap i måsen.

“Værsegod – kør! No limits” (eller en rejse til Maldiverne med all inclusive… Eller kage, ok, også kage. Uden man blev fed af den).

Lige ind til telefonen ringede.

epilepsi, anfald, sygdom

Jeg må aldrig sige, at det ikke sker

Hvis vi lige ser bort fra, hvor meget det generer mig på et personligt plan her og nu (fordi det fuldstændigt ødelagt vores ENE dag i måneder, hvor vi kunne sove hele natten og længe om morgenen), så er der én ting, der gør mere ondt.

Ordene, jeg sagde til Noah, inden de tog hjem til deres far i går.

Der er jo ingen hemmelighed, at Noah og Sophia har været meget påvirket og kede af det. Så efter et opkald til deres far omkring logistik, følte jeg mig helt opløftet af hans gode humør.

Så jeg gav det videre.

“Far lyder rigtig glad. Jeg tror, han har haft rigtig godt af at være på Filadelfia og slappe af og få mere styr på sin medicin. Jeg tror, at I får en super hyggelig weekend sammen (her it comes) uden anfald. Det bliver dejligt at se far igen.”

Damn me.

Jeg skal holde op med at sige det. Sidste gang skete det også – der fik han endda TO anfald samme dag.

Jeg er så træt af det.

Balancen mellem at fjerne tvivlen fra deres hjerter, angsten, skabe tryghed og tillid – og så risikoen for at tage fejl.

Jeg griber dig

Når man så lige ser bort fra, hvor skuffede vi er over at miste vores fridag, så er vi landet godt på benene. Vi er heldige nok, at de små ikke er her før senere, så vi kunne sætte os og spise morgenmad og drikke en kop te med de store og lige snakke det igennem.

Så gled de store over i deres hverdag her. De var var trods alt glade for at se os og kan lide at være her, så for en gangs skyld virkede de til at acceptere det korte visit hos deres far.

Jeg havde også en alvorssnak med Noah under hans fars indlæggelse i den forgangne uge. Jeg måtte sige til dem begge, at de skulle lade være med at have kontakt. Jeg havde selv opfordret ham – faren – til at sende billeder og storytelle, så de kunne følge med og opleve indlæggelsen som både nødvendig og positiv.

Men Noah kunne slet ikke tåle det. Han græd hele tiden og savnede sin far. Han bekymrede sig og spekulerede. Så jeg måtte fortælle ham, at han var nødt til at give slip på sin far, når han var her, og bruge det som en pause i hans hoved og følelse af ansvar.

Jeg måtte også lige forklare ham igen, at han slet ikke har noget ansvar. Det er ham, der er barnet, og det er ikke meningen, at han skal sørge for noget som helst. Derfor skal han ringe efter hjælp, og så skal han give slip.

Håb for fremtiden

Jeg sagde selvfølgelig også, at det ikke var en regel eller noget, jeg bestemte. Jeg gjorde det klart, at jeg aldrig ville blive sur eller skuffet, hvis han har kontakt til sin far, og det er helt op til ham og mærke efter, hvad han har brug for. Mine ord er, hvad jeg ser og mit råd til ham ud fra, at jeg kender ham fra top til tå. Dem har han (heldigvis) fulgt – og han kom selv og fortalte efter et par dage, at hans humør var meget bedre. Han var ligefrem pludselig glad og sorgløs igen.

Dygtig dreng.

Det tror jeg, han har taget med sig i dag i morgenens anfald og skift. Og vi snakkede også om, at det nok også var lettere i dag, fordi vi trods alt har håb.

Vi vælger at tro på, at det vil blive bedre, og de nuværende hyppige anfald er et nødvendigt onde mod, at hans far får det bedre.

Vi er der næsten – ikke?

epilepsi, anfald, sygdom

Søvntortur og grimme mennesker

Søvntortur og grimme mennesker

Det er måske logik for burhøns, men søvn eller manglen på samme er en af de største bjergtoppe i vores kamp for kærligheden. Det manglende overskud trækker forholdskontoen i et solidt minus, der er svært at komme til livs. Vi har trods alt små børn h-e-l-e-f-u-c-k-i-n-g–t-i-d-e-n. Vi har en regel herhjemme: Hvis vi prøver at føre en samtale, så græder én eller anden, en ble skal skiftes eller verden går under. Sådan cirka.

Du kender det sikkert godt, hvis du er nogens mor (eller far). Det er en fase. Det er en FASE. DET ER EN FASE! – messer man for sig selv. Og man ville i det skjulte sælge sin sjæl til djævelen for ubegrænset søvn.

(oh yes, mama, du er med mig her)

søvn, tænder, baby, toddler, søvntortur, børn, teething
En træt lille Mimse. Hun er ved at få tand nr. 19 – og det gør ondt!
6 CommentsLæs mere