Lav dit eget solsejl #diy

Lav dit eget solsejl #diy

Et solsejl er et hurtigt, lille projekt, som selv nybegynderen kan lave. Her får du en opskrift på, hvordan du gør.

Et solsejl er et must til barnevognen eller klapvognen. Det skærmer for solen, giver et hyggeligt helle og sørger for en bedre temperatur i vognen, fordi du ikke lukker den helt af. Og selvom solen ikke helt er med os i år, så er et solsejl stadig rigtig god til luren og trilleture – for det er nemt at justere. Du kan vitterligt vende og dreje næsten som du vil.

Hvis du har en helt ny lille baby, så er det forøvrigt godt at spare på de massive mængde solcreme – de har bedst af slet ikke at være i solen. Middagssolen allerværst og fornuftigt for alle at holde sig ude af. Du kan tjekke solrådene (for børn) ud her – eller også kan du faktisk hente en app fra Kræftens Bekæmpelse til at holde øje med dagens UV indeks, hvis du ikke allerede vidste det.

Leave a commentLæs mere

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!

Fix dit parforhold, ja, fix dit liv!
/Sponsoreret indlæg/
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Jeppe og jeg har været på hård prøve gennem de seneste par år. Med næb og klør har vi måtte kæmpe for forholdet og hinanden under et evigt voksende læs af problemer og belastninger.
Det har sat sine spor på overskuddet. Det har sat dybe spor i parforholdet. For når man løber rigtig stærkt, og tiden er enormt knap til opvask, støvsugning, vasketøj og hverdagens logistik, så er det dér, man ender med at spare. På tiden sammen. Og det er nok det værste, du faktisk kan gøre. For når alt andet sejler – når du har SÅ meget ansvar hele tiden – så er det i virkeligheden, det eneste, du har tilbage at holde fast i. Hinanden.

Alle børn har ret til kærlighed

Alle børn har ret til kærlighed

//Sponsoreret indlæg//

Alle børn bør vokse op i kærlighed og tryghed. Begge dele burde være fundamentale rettigheder, som ikke var nødvendige at slås for. Men det er desværre ikke tilfældet.

Her i uge 22 er det “Børnenes Uge”. Børnevelfærd er på alles læber. I den forbindelse har Panduro Hobby lanceret en kampagne, hvor man ved køb af børne- og juniorprodukter støtter SOS Børnebyerne. Det er et helt fantastisk måde at bidrage på, synes jeg. Samtidig får du endda rabat lige nu. Det er ret win win.

Jeg testede deres DIY kit Pearl the Unicorn, som Sophia på 7 år meget hurtigt blev fortrolig med. Den lille søde enhjørning gav anledning til en dybere snak om fattigdom, om et godt (børne)liv, om at hjælpe hinanden, om kærlighed og ikke mindst at mangle sin mor eller far.

kærlighed, velgørenhed, krea, diy, panduro
Panduros DIY kit Pearl the Unicorn.
For hvert salg af enhjørningen går de 15 kr. til SOS Børnebyerne.
Leave a commentLæs mere

Inkontinens: Sygdommen ingen taler om

Inkontinens: Sygdommen ingen taler om

Inkontinens er en meget fortiet sygdom. Og det er til trods for, at virkelig mange lider af det – både børn og voksne. Måske tænker du med det samme, at det er mig, jeg skal til og tale om: fire børn MÅ da sætte enhver bækkenbund til vægs og introducere det næsten obligatoriske sjattisseri ved latter, nys, løb, hop, mv.

Men der må jeg desværre skuffe dig. Jeg kan ikke være med i den klub. Min bækkenbund har det helt fint. Til gengæld var jeg vådligger som barn. Og min syvårige datter Sophia lider af inkontinens. Det har vi kæmpet med, siden hun var tre år gammel.

inkontinens

Hvor stor volumen skal en blære have, når man er 7? Sophias er halv størrelse.
2 CommentsLæs mere

Kreativ påske #diy #kreativmedbørn

Kreativ påske #diy #kreativmedbørn

Så ramte vi påske – og hvis du ikke har nået at pynte op endnu eller stadig lige har en skudsalve krea tilbage i dig, så kig med her, når jeg smider nogle helt ukomplicerede kreative indslag. Du kan endda lave det med børnene. Uanset hvad, så hygger det godt op i hjemmet.

Jeg havde personligt ikke helt lyst til at pynte op i år, men som tingene dukkede op én efter én, så ændrede jeg alligevel mening. Det ER jo hyggeligt at tage årstiderne ind i sit hjem. Jeg har bare ikke helt fundet mit drive endnu, efter at vi mistede Noahs og Sophias far for nylig.

Det trækker i mig, ideerne er der, men overskuddet er der bare ikke. Jeg synes heller ikke, jeg helt rammer plet som før. Men heldigvis er jeg stædig, øver mig som en gal – og belønningen er jo stor, når børnene stråler.

påske, kreativ, krea, diy
Emma har været syg den sidste 1,5 uge, så det var en dejligt afbræk at rydde lidt op i kasserne, mens hun undersøgte med tingene. Det ville hun trods alt gerne.
Leave a commentLæs mere

Lidt tanker om at overleve

Lidt tanker om at overleve

//Sponsoreret indlæg//

Det var meningen, at jeg skulle skrive om DIY fra Flying Tiger Copenhagen. For det var jeg så heldig at få lov til at teste for tre uger siden.

Ungerne og jeg tog også den store shoppetur om fredagen, inden de skulle hjem til deres far. Så kunne vi gå krea amok allerede om mandagen og de kommende dage, fordi han skulle tilbage til Filadelfia. Han var kun hjemme på weekend.

Lørdag morgen blev vi så ringet op af Noah, fordi hans far havde fået endnu et epileptisk anfald. Det var frustrerende, men så havde vi jo alt det her lækre DIY liggende til at underholde os selv med.

Ingen af os havde i vores vildeste fantasi forestillet os, at alle tingene rent faktisk endte med at blive vores livslinje i dagene, der fulgte… For krea er ikke bare verdens bedste (ferie)aktivitet, det er et desideret åndehul i hverdagen – og et sted, vi kunne dykke ned i og få lidt sjælefred.

Hvis du ikke har fulgt med, så døde Noahs og Sophias far faktisk den lørdag for 11 dage siden… Men det handler dette indlæg ikke om. Til gengæld handler det om at komme videre.

Og noget af det, der var så fint ved DIY materialerne fra Flying Tiger Copenhagen var lige præcis, hvor nemt det var at gå til, da overskuddet var helt i bund.

Tusserne har virkelig hjulpet Sophia med at bearbejde tingene. Hun har tegnet non stop og ELSKER de fine tusser med filtspidser.
3 CommentsLæs mere

Vi har mistet Noahs og Sophias far

Vi har mistet Noahs og Sophias far

Verden gik i stå lørdag eftermiddag. Jeg har ingen ord eller smukke sætninger, der kan skjule eller forfine den rå pinefulde sorg, vi føler. Det savn, vi føler og alle de tårer, der er faldet siden.

Vi har mistet Noahs og Sophias far. Han døde pludselig i lørdags. Jeg kommer mig aldrig over at skulle sætte mig på gulvet i min stue og sige de ord til Noah og Sophia.

“Far er død.”

De gik i tusinde stykker, og vi holdt om hinanden og skreg og græd.

Vi har mistet en fantastisk far og en gammel ven. Jeg ville give alt for at få ham tilbage. Tanken om de mange stunder og mærkedage, vi skal igennem uden ham er ikke til at bære. Vi skulle jo blive gamle sammen. Ganske vist på hver sin adresse, men ikke desto mindre leve et langt liv sammen viklet ind i vores børns fremtid…

Jeg er ikke klar til at sige farvel. Jeg ved ikke, om man bliver det. Men lige om lidt står vi tre liv og er nødt til det. Du vil være så savnet, og vi vil snakke om dig, besøge dig og mindes alt det gode, du var.

Fanget af epilepsi

Fanget af epilepsi

Jeg føler mig fanget. For første gang i måneder havde Jeppe og jeg mulighed for at tænke på os selv en hel fredag aften med udsigt til at sove længe næste morgen.

OMG, sove ud! Der var ikke noget i hele verden, der føltes mere forbudt – og nu fik vi det. Hvis du har fulgt med, så ved du godt, hvorfor det føltes som at have fået nøglen til en porche og et klap i måsen.

“Værsegod – kør! No limits” (eller en rejse til Maldiverne med all inclusive… Eller kage, ok, også kage. Uden man blev fed af den).

Lige ind til telefonen ringede.

epilepsi, anfald, sygdom

Jeg må aldrig sige, at det ikke sker

Hvis vi lige ser bort fra, hvor meget det generer mig på et personligt plan her og nu (fordi det fuldstændigt ødelagt vores ENE dag i måneder, hvor vi kunne sove hele natten og længe om morgenen), så er der én ting, der gør mere ondt.

Ordene, jeg sagde til Noah, inden de tog hjem til deres far i går.

Der er jo ingen hemmelighed, at Noah og Sophia har været meget påvirket og kede af det. Så efter et opkald til deres far omkring logistik, følte jeg mig helt opløftet af hans gode humør.

Så jeg gav det videre.

“Far lyder rigtig glad. Jeg tror, han har haft rigtig godt af at være på Filadelfia og slappe af og få mere styr på sin medicin. Jeg tror, at I får en super hyggelig weekend sammen (her it comes) uden anfald. Det bliver dejligt at se far igen.”

Damn me.

Jeg skal holde op med at sige det. Sidste gang skete det også – der fik han endda TO anfald samme dag.

Jeg er så træt af det.

Balancen mellem at fjerne tvivlen fra deres hjerter, angsten, skabe tryghed og tillid – og så risikoen for at tage fejl.

Jeg griber dig

Når man så lige ser bort fra, hvor skuffede vi er over at miste vores fridag, så er vi landet godt på benene. Vi er heldige nok, at de små ikke er her før senere, så vi kunne sætte os og spise morgenmad og drikke en kop te med de store og lige snakke det igennem.

Så gled de store over i deres hverdag her. De var var trods alt glade for at se os og kan lide at være her, så for en gangs skyld virkede de til at acceptere det korte visit hos deres far.

Jeg havde også en alvorssnak med Noah under hans fars indlæggelse i den forgangne uge. Jeg måtte sige til dem begge, at de skulle lade være med at have kontakt. Jeg havde selv opfordret ham – faren – til at sende billeder og storytelle, så de kunne følge med og opleve indlæggelsen som både nødvendig og positiv.

Men Noah kunne slet ikke tåle det. Han græd hele tiden og savnede sin far. Han bekymrede sig og spekulerede. Så jeg måtte fortælle ham, at han var nødt til at give slip på sin far, når han var her, og bruge det som en pause i hans hoved og følelse af ansvar.

Jeg måtte også lige forklare ham igen, at han slet ikke har noget ansvar. Det er ham, der er barnet, og det er ikke meningen, at han skal sørge for noget som helst. Derfor skal han ringe efter hjælp, og så skal han give slip.

Håb for fremtiden

Jeg sagde selvfølgelig også, at det ikke var en regel eller noget, jeg bestemte. Jeg gjorde det klart, at jeg aldrig ville blive sur eller skuffet, hvis han har kontakt til sin far, og det er helt op til ham og mærke efter, hvad han har brug for. Mine ord er, hvad jeg ser og mit råd til ham ud fra, at jeg kender ham fra top til tå. Dem har han (heldigvis) fulgt – og han kom selv og fortalte efter et par dage, at hans humør var meget bedre. Han var ligefrem pludselig glad og sorgløs igen.

Dygtig dreng.

Det tror jeg, han har taget med sig i dag i morgenens anfald og skift. Og vi snakkede også om, at det nok også var lettere i dag, fordi vi trods alt har håb.

Vi vælger at tro på, at det vil blive bedre, og de nuværende hyppige anfald er et nødvendigt onde mod, at hans far får det bedre.

Vi er der næsten – ikke?

epilepsi, anfald, sygdom