Sophia har pyntet juletræet i år

Sophia har pyntet juletræet i år. Hun sang julesange for mig hele vejen igennem den smertefulde proces, og jeg smeltede i hudløs taknemmelighed over, at jeg har hende. Nu prøver jeg ihærdigt at vænne mig til tanken om, at jeg skal se på det i to ugers tid.

pynt, jul, julepynt, kreative sysler

Nær ved døden

Jeg er ellers vanvittigt glad for orden. Jeg er vanvittigt glad for kontrol, og hver gang børnene blander sig – og det gør de hele tiden, for sådan har jeg opdraget dem – så skal jeg virkelig finde min rygrad og holde sammen på et brølende monster, der simpelthen ikke magter myretuen, der EKSPLODERER i aktivitet. Det var lige før, det flimrede for mig, da min datter valsede rundt om træet med julepynt flyvende om ørerne, og kattekillingen i hælene, mens hun kvalte juletræet i fem forskellige guirlander, hun havde rodet frem fra kassen med julepynt. For øvrigt i bar røv.

Lige ind til hun sang.

Sophia gør jo ingenting halvt. Så selvfølgelig begyndte hun at synge sine helt egne hjemmebryggede julesange, kun til mor. De var yndige og søde og detaljerede med al hendes 5 årige viden om julen – og stoppede fuldstændigt tiden omkring os, mens hun svøbte os i en boble af barnlig stemning og simpel glæde.

pynt, jul, julepynt, kreative sysler

Taknemmelig

Der slog det mig. Hvor er jeg heldig, at jeg har hende. Mit lille torpedobarn med store følelser, store armbevægelser og ubøjelig vilje til hellere at bede om forladelse end tilladelse. Hun er ikke bange for noget! Og så igen. Hun har virkelig brug for at vide, at hun har en plads i verden, er behøvet og elsket. Hun er så gavmild med kærlighed, og jeg vil altid kunne regne med hende.

Der stod hun og pyntede det skide træ med hendes sindsygt pernitne mor. Ukueligt voldtog hun juletræet og ignorede mine ticks og vejrtrækningsøvelser.

Når alt kommer til alt, så vil vores jul ALDRIG slå fejl takket være hende, og når hun bliver stor nok, så vil det vokse til nye højder i fællesskab med hende. Jeg kæmper en brav kamp med de andre, men også Elliot lader til at være helt bjergtaget af julen i år.

pynt, jul, julepynt, kreative sysler

Elsker – elsker ikke

Jeg krummer virkelig tæer over det juletræ. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har set så grimt et juletræ… Men jeg elsker det fandeme.

Himmelhøjt.

Mine børn lærer mig så meget om, hvad tingene egentlig handler om. De stiller gode spørgsmål, som kun et barn kan, og udfordrer mine forklaringer. De kræver af mig, og jeg gør mit bedste til at leve op til deres forventninger, fordi de igen og igen minder mig om den standard, jeg selv har sat. Det lader mig også reflektere over mine prioriteringer, og hvilke mennesker jeg ønsker, at de skal være. Hvilket menneske jeg selv ønsker at være.

Det er sundt nok, og selvom det er MIG, der skal bygge dem op og lære dem om livet, gøre dem til livsduelige hele mennesker, der kan gøre sig selv lykkelige, så viser de mig igen og igen, at det går begge veje.

Jeg tror nu alligevel, det bliver mig, der pynter det næste år.

pynt, jul, julepynt, kreative sysler

 

Skriv et svar