Søvntortur og grimme mennesker

søvn, tænder, baby, toddler, søvntortur, børn, teething

Det er måske logik for burhøns, men søvn eller manglen på samme er en af de største bjergtoppe i vores kamp for kærligheden. Det manglende overskud trækker forholdskontoen i et solidt minus, der er svært at komme til livs. Vi har trods alt små børn h-e-l-e-f-u-c-k-i-n-g–t-i-d-e-n. Vi har en regel herhjemme: Hvis vi prøver at føre en samtale, så græder én eller anden, en ble skal skiftes eller verden går under. Sådan cirka.

Du kender det sikkert godt, hvis du er nogens mor (eller far). Det er en fase. Det er en FASE. DET ER EN FASE! – messer man for sig selv. Og man ville i det skjulte sælge sin sjæl til djævelen for ubegrænset søvn.

(oh yes, mama, du er med mig her)

søvn, tænder, baby, toddler, søvntortur, børn, teething
En træt lille Mimse. Hun er ved at få tand nr. 19 – og det gør ondt!

Alt har sin pris

Jeg har jo før rost Jeppe for at tage nætterne. Jeg følte mig så priviligeret og heldig, at vi kunne fungere på den måde, men før jeg fik set mig om, så havde det kostet dyrere, end jeg var villig til at betale. Det er nemlig let nok at “tage nætterne”, så længe ens barn sover godt. Men når ens søvn glider over i tortur med en million opvågninger, vågne perioder og ekstremt tidlige morgener, så bliver man udpint. Det behøver man ikke mange dage til.

Så Jeppe blev mere og mere træt, men skjulte det mesterligt for mig. Jeg arbejdede vanvittigt meget, så jeg så det ikke. Det gik begge veje. Jeg burde havde vist det rent logisk om ikke andet, men jeg havde placeret ham højt oppe på en pedestal og formodede, at han ville fortælle mig, når han havde brug for mig. Det gjorde han bare ikke. Han var god til at skjule det. Og jeg cyklede rundt i min egen manege, mens sveden piblede.

Man kan godt trække veksler på sin krop og helbred over en relativt lang periode. Men så stopper det også der. Lytter man ikke til sig selv eller har en god fornemmelse for grænsen, så skal din krop nok stoppe dig på et tidspunkt. Og det gjorde den også. Jeppe knækkede halsen fuldstændigt.

superhelt, helt, superman, supermand, mand, omsorg, kærlighed, søvn, søvntortur, nightterror, night terror

Break down

Jeg vil gå ud fra, at det ville være til at overleve natlige eskapader, hvis Emma så havde været den eneste tidsrøver – hvis vi kunne agere tag team, men vores søvn/tid blev presset fra flere fronter. Aftenerne gik med marathon putning. Elliot var længe om at blive puttet, rendte rundt om natten og kom ind og rodede rundt. Noah og Sophia har været on off påvirkede af deres fars anfald, så de har haft svært ved at falde i søvn og været bange og urolige med mareridt.

Der var ingen tid overhovedet til at se hinanden i øjnene. Til at mærke hinanden. Langsomt gled vi bare væk, mistede overskuddet, fik sagt dumme ting, mistilliden voksede og misforståelserne overtog pladsen, der hvor gensidigheden altid har boet. Det var et nyt, fortvivlende sted at stå.

Bedre blev det ikke, da skænderierne spidsede til. Vi var bare slet ikke i stand til at være den, der gik foran. Det var ikke, fordi vi ikke prøvede, men det lykkedes bare ikke. Det var ikke godt for nogen af os at være i. Vi var gået fra at være hinandens bedste venner og sikreste sted i verden til at suge luften ud af rummet i hinandens nærvær.

Hvordan redder man det hele – og overlever svær mangel på søvn?

Så hvordan kommer man videre derfra? Hvordan får man ændret tingene, når præmisserne ikke sådan er til at rokke ved? Sindsygt svært spørgsmål, som vi stadig arbejder på. For søvnmangel har alvorlige konsekvenser. Det gør dig:

  • Ensom.
  • Trist.
  • Asocial.
  • Stresset.
  • Giver dårlige spisevaner/vægtøgning
  • Dårligt selvværd.
  • Dårligt immunforsvar.

Så selvom vi har mange ting, der skal repareres mellem os, så er der ingen tvivl om, at vi ikke kan helt starte der. Vi skal starte med os selv: Søvn, kost og motion. Rimelig enkelt, ikke – og så alligevel ikke.

Man kan ikke just “sove, når baby sover”, når begge arbejder. Man kan ikke sove om eftermiddagen, for der er børnene også hjemme – og det hævner sig desuden for mit vedkommende til, at jeg ikke kan sove om aftenen.

Når man er træt, skriger kroppen på det hurtige fix: Sukker! Og Motion synes ikke mega logisk, når man er så træt, at man ville bytte sit barn væk for en lur… Samtidig skal man finde ud af at tælle til ti og lade være med at være et surt røvhul.

Det bedste bud er at gå tidligt i seng om aftenen og sove i weekenderne. Bytte lidt, så man kan skræddersy et sirligt kludetæppe af lure. Dernæst må man begynde at spise bedre i stedet for at skyde sig selv i foden. Start med én måltid eller hvilken del af din kost, det her og nu er nemmest at røre ved. Det kan være, at du lige skal skippe den der kop kaffe om formiddagen og få dig en håndfuld mandler, en gulerod og vand i stedet. Og så ud og gå ture eller stræk ud på gulvet for at få blodomløbet i gang.

Det vigtigste er at holde proportionerne små.

Don’t be an asshole

Og så er der lige den der med at styre sig. Den er svær, når man er så træt, at Sharknado 5 pludselig giver mening. Nu lyder vi måske som grimme mennesker. Hvorfor kan de ikke bare opføre sig pænt og være søde ved hinanden? Hvor gik den galt?

Altså nu går man ikke bare fra A til Z i ét stort skridt, med mindre man nok seriøst bør overveje sin fremtid sammen (og det har vi også gjort). Nu er sagen bare den, at det kan koges ned til sygdom, overarbejde og søvnmangel – og jeg vil påstå, at der ikke findes én eneste mor derude (også nogle fædre), der ikke har prøvet at miste forbindelsen til sig selv et øjeblik. Vi rev et helt år ud af kalenderen.

Buttomline er vel, at uanset hvilke undskyldninger man har og hvor gode de er, så bliver det aldrig ok at være en fjols. Det er aldrig ok at være nedladende, hård, spottende eller andre grimme ting over for sin partner (eller andre).

Så man bliver nødt til at tælle til ti at styre sig. Jeg startede med at begynde at påskønne ham mere. Det var ikke nemt. Min stolthed hvislede og vred sig under ordene, men efter et par dage forstod jeg, at det var en rar ting at gøre, at give, og jeg havde været for dårlig til det. Jeg begyndte også at sige undskyld. Og stoppe op og prøve at se, hvad der var i gang i stedet for at flyve i hovedet på ham. Så prøvede jeg at løsne knuden og misforståelsen. Jeppe greb bolden og blev sødere.

Det hjalp også MEGET, at Jeppe stoppede op og tog fire ugers ferie. Bum. Fuldt stop – og det var det værd. Der er intet, der er mere værd, end vores familie og liv sammen.

Vi falder stadig i, når vi er trætte, men vi har fået øje på fejlene og faldgruberne. Der er meget at arbejde med, men jeg er fortrøstningsfuld. Vi har fået styr på kosten og motionen. Så tåler vi bedre, at søvnen stadig er lort.

Vi bruger mere tid sammen. Det er rart. Og nu prøver vi at skabe en ny nærhed, som man får, når man har gennemlevet noget sammen.

En seddel i min madpakke for præcist et år siden, lige inden Jeppe fik meningitis.

6 comments / Add your comment below

  1. Puh ha, det lyder også som om, at det har været en hård omgang. Mangler på søvn ER tortur – der er ikke noget at sige til, at mange småbørnsforældre går fra hinanden.

    Sejt kæmpet! Og hvor er det dejligt, at I har fundet hinanden igen ❤️

    Tak fordi du deler så ærligt

  2. Ja, det er det. Det er hårdt og træls at være i 💔 Jeg ville ønske, jeg bare kunne fixe det, men det er hårdt arbejde. Jeg forstår dælme godt, at nogle par giver op. Det har vi dog hverken gjort eller lyst til. Tusind tak, fordi du lige skrev. Det varmede mig ❤️

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.