Så fik Emma dræn #ørebarn

ørebarn, dræn, mellemøre, mellemøresbetændelse

Emma fik dræn for en uge siden. Det har været længe ventet, for hun har haft problemer med ørerne hele sit liv. Det startede allerede som spæd, da den første hørescreening ikke gik ordentligt igennem. Den næste gjorde så alligevel, men i ugerne derhjemme på barsel lagde jeg mærke til, at hun ikke vendte sig efter lyde ved det ene øre.

Puh ha, jeg turde næsten ikke sige det højt til sundhedsplejersken. Det gjorde det til en virkelighed, jeg ikke havde lyst til at takle. Men selvfølgelig sagde jeg det – og det bragte os selvfølgelig videre til øre-, næse- og halsspecialister.

søvn, tænder, baby, toddler, søvntortur, børn, teething

Dræn er en jungle

Hvis du forsøger at læse lidt op på dræn eller danne dig en kvalificeret mening, så skal du forberede dig på lidt af en (øre)jungle. Sammen med stadig flere ørebørn og dræn, der bliver lagt, så vil du møde en heftig diskussion derude. Det er en hel hellig krig, vi er vidne til.

I den her urskov af meninger vil du skulle tage stilling til penicilinsresistens, komælk, for tidlig grød og en hel masse kombinationer af dit moderskabs beslutninger omkring dit barns kost og helbred. Der er nok dunk i hovedet til et helt liv her.

Faktum er dog, at står du først med et ørebarn og rammer muren af mangel på søvn og giver panodil, som var det chokoladeknapper, så er du pisse ligeglad med hvorfor. Du vil bare gerne have, at dit barn får det godt igen. Man behøver ikke at skulle overveje, hvor ENS EGEN SKYLD præcist ligger.

Ørebarn

Nå, men mit ørebarn kunne ikke høre. Der var lukket i det ene øre. Så gik vi til kontrol med det. Så blev det bedre. Så fik hun væske. Så blev det bedre. Så fik hun væske. Så fik hun mellemøresbetændelse. Så blev det bedre – du kan nok godt regne resten af dansen ud? Eller kender den til hudløshed.

Jeg har også skrevet en hel del om manglende søvn her på bloggen, og hvordan vi langsomt sank mere og mere i knæ og blev grimmere versioner af os selv.

Til sidste gled det hele sammen, og vi kunne ikke helt skille tingene ad. Der skete for meget hele tiden. Jeppe fik meningitis, jeg kørte galt, Noahs og Sophias far døde… Åh ja, og det er endda kun de store overskrifter. Midt i alt det så havde vi stort fokus på vores high need Elliot, som mistrivedes, og havde en hel masse i gang med Familiehuset og PPR (eller faktisk ikke rigtigt – for der er ikke sket en skid).

high need, signalstærk

Steril mellemørebetændelse

Emma er en stilfærdig pige. Vi forklarede de dårlige nætter med night terror, tænder, udvikling og uro pga. alt det, der ellers skete. Men fordi hun ikke blev rigtig syg med høj feber mere end, så endte det sjældent ved lægen. Og hver gang fik vi jo dommen, at hun bare var “lidt rød i ørerne”.

Puh ha, kom til lægen noget før og meget oftere, siger jeg bare. Lad dig ikke afvise så let. Bare et godt råd.

Nå, men der er altså noget, der hedder steril mellemørebetændelse. Det vil sige, at mit ørebarn altså ikke har “rigtig” mellemørebetændelse, men derimod en hel masse væske. Hun ligner altså ikke lige med det blotte øje et ørebarn, men er i allerhøjeste grad kvalificeret til dræn.

Så det fik hun.

ørebarn, dræn, mellemøre, mellemøresbetændelse
Emma 1 minut inden hun skulle ind og bedøves – og få lagt dræn. Det var barskt for en sulten lille pige ikke at måtte få sin havregrød. Hun skulle nemlig møde fastende.

At få lagt dræn

Det gik så glat, som det kunne. Emma sad i armene på far og prøvede masken. Da hun ikke blev irriteret eller strittede imod, så startede de bare bedøvelsen. Dermed faldt hun stille og roligt i søvn ind mod Jeppe og kunne ligges på sengen.

DET var til gengæld hårdt. Det var ikke en gang en uge siden, at vi var inde og se Noahs og Sophias far ligge på et lignende bord. Nu lå vores lille pige der helt livløs, og det var meget svært at rumme. Heldigvis kunne man meget tydeligt se hende trække vejret, og da hun 15 minutter senere kom ind på opvågningen, snorkede hun højlydt. Det fandt jeg ro i.

Hun græd, før hun var helt vågen, men det var vi blevet forberedt på. Der havde været MEGET væske på begge ører, sagde de, så det ville blive spændende, hvordan det ville blive nu.

Det så vi allerede samme dag. Emma viste et stort overskud; sang, dansede, klappede og løb helt jublende rundt. I dagene efter har hun også snakket et øre af – og ordene VÆLTER ud af hende. Hun skal lige vænne sig til ikke at råbe så højt, haha, men det går nok. Nætterne er blevet meget bedre – vi får rent faktisk søvn, selvom man liiiige skal huske sig selv på, at dræn ikke ændre på, at man kan tabe sutten eller mangle sin kanin 🙂

ørebarn, dræn, mellemøre, mellemøresbetændelse
Emma fik Thea efter hun havde fået lagt dræn. Det er en fin hospitalsbamse – og hun ELSKER den. Den har ikke forladt hendes side siden. Sikke et dejligt initiativ til små børn.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.