Påsken forlader dig dine synder – men hvad med mine?

påske, påsken, påskeæg, æg, gækkebrev, traiditoner

Vidste du, at påsken faktisk er kristendommens største og ældste højtid? Det er højtiden, hvor vi fejrer Jesus’ soningsdød og hans opstandelse. Fastelavn, St. Bededag, Kristi Himmelfart og pinsen retter sig ind efter påsken og falder derfor også forskelligt fra år til år.

Påsken er nu ikke kun forbeholdt kristendommen. Den har nemlig rødder tilbage i langt mere folkelige, hedenske traditioner. Samtidig giver forårets spæde begyndelse ufravigeligt anledning til at ryste støvet af sig.

Som årshjulet har drejet en omgang er det tid til at se indad.

påske, påsken, påskeæg, æg, gækkebrev, traditoner

Kirkens påske

påske, påsken, påskeæg, æg, gækkebrev, traditioner, vintergæk, forår
Vintergækken er den første lille forårsbebuder.

Kirkens højtider er uløseligt forbundne. Selvom mange nok bare holder sig til “Jesus’ fødselsdag”, så er den dybere (kristne) mening med julen faktisk, at gud satte sin søn på jorden og gjorde ham til et menneske som os. Det er en ufravigelig forudsætning for Jesus’ jordiske gerning, der kulminerede i påsken.

I pinsen fejrer vi så helligåndens komme. I kølvandet på påsken skulle Jesus’ desciple ud i verden og berette om begivenhederne. De var modløse efter Kristi Himmelfart, men det ændrede sig fuldstændigt, da helligånden kom til jorden pinsedag. Den viste sig for dem, fyldte dem hver især op og lod dem tale for sig. Derfor kaldes pinsen også kirkens fødselsdag. Det er festen for den radikale fornyelse af menneskets frelse, hvor gud nu arbejder gennem helligånden.

Så hvorfor kalder vi alligevel påsken den vigtigste årstid? Fordi det er her, Jesus’ gerning – hans offer – nåede sit højdepunkt og ændrede alt. Det er hjørnestenen i menneskets frelse. Det er ved at gå gennem lidelse og død og genopstandelsen, at vi kan blive frelst til det sande liv. Hele kirkens tro og håb ligger bundet op på dette øjeblik. En lidt absurd tanke – eller smuk.

Påsken har hedenske rødder

påske, påsken, påskeæg, æg, gækkebrev, traditioner, vintergæk, forår, kreativ, kreative, sysler, bymalne, papirklip, dekoration
Vores beskedne version af påskeægget og påskekyllingen. Det bringer farver ind i vores hjem, og hvis man er heldig spreder det sig fra top til tå en stund.

Vidste du så også, at kristendommen har stjålet mange af sine traditioner fra de hedenske religioner? Man kan også sige “ladet sig influere”, hvis man er i en mildere lune. Forårsbebudernes symboler er ellers lette nok at få øje på: kyllinger, lam, æg og forårsblomster og udsprungne træers kviste.

Påsken kom efter fasten og bebudede foråret. Man havde tæret på madlageret siden efteråret, og det var nu ved at være tømt. Ægget er et centralt symbol i den forbindelse.

påske, påsken, påskeæg, æg, gækkebrev, traditioner, vintergæk, forår, kreativ, kreative, sysler, bymalne, papirklip, dekoration
Emmas hjertevarmende bud på en påskedekoration.

Om vinteren var det næsten ikke til at få fat i æg. Hønsene holdt op med at lægge dem i takt med at foderet blev sparsomt og ikke var friskt. Som årstiden slæbte sig afsted, spiste man så de høns, der ikke lagde æg, i takt med at lageret af salte og tørrede fødevarer tyndede ud. Med foråret kom de første kyllinger, og man kunne fejre, at vinteren var ovre og den næste bestand af fjerkræ var sikret. Man behøvede ikke længere leve med voldsomt mådehold, men kunne spise æg igen.

Æg er et symbol på livets cyklus og på sin vis også velstand. Lammet og haren er som kyllingerne forårssymboler. De fødes sidst på vinteren, og lammene er derfor klar til slagtning i foråret.

Det var en glædesfest med lege og drillerier. Man pyntede med kyllinger, malede æg og sendte gækkebreve. Gækkebrevet var som vi kender det i dag en gådefuld spøg, der koster enten afsenderen eller modtageren en gave eller et påskeæg, afhængigt af om man gætter det. De malede æg gemmer man, og så kan børn eller elskende have det sjovt med at finde dem, ligesom familien samles til påskefest og festmåltid.

påske, påsken, påskeæg, æg, gækkebrev, traditioner, vintergæk, forår, kreativ, kreative, sysler, bymalne, papirklip, dekoration
Dette billede stråler sig hele vejen gennem mit hjerte. Der er noget enormt livsbekræftende ved det og indfanger i slående grad æggets symbolik.

Tid til at se indad

Fra vi rammer december og frem til maj, så træder jeg vande. Det er en enormt hård periode for mig af mange grunde, men de trækker allesammen tråde tilbage til min fortid og i særdeleshed mit brud for næsten 7 år siden.

påske, påsken, påskeæg, æg, gækkebrev, traditioner, vintergæk, forår, kreativ, kreative, sysler, bymalne, papirklip, dekoration
En lettere eksperimentel version af påskeharen. Jeg er vild med den.

Er det ikke på tide at gribe ind, spekulerer jeg? Er det ikke for stor en andel af året – halvdelen – at være forpint?

Måske den der syndsforladelse også kunne gælde for mig?

Den gang jeg mødte Jeppe, talte vi ikke så meget. Vi forelskede os bare. Helt op over begge ører. Han sagde nogle ord, der satte sig fast i mig og gav mig fri: “Jeg ved alt det, jeg behøver at vide,” sagde han. Han var aldrig i tvivl.

Fortiden er bare ikke så let at ryste af sig. Det har vi begge erfaret igen og igen, når spøgelserne kigger frem fra skyggerne og forstyrrer vores rytme. Det er altid udefrakommende ting – andre mennesker, som slår noget itu.

Jeg har valgt at gå en ærlig vej og leve et ærligt liv. Jeg har valgt at elske nogen igen, men det er hårdt. Kærlighed er kompliceret, når det betyder, at man skal åbne sig op helt ind til, hvor det bløder. Det er også hårdt, når der hele tiden er nogen, der forstyrrer og blander sig i vores virkelighed.

Hvorfor fortæller jeg dette?

Fordi jeg den seneste uges tid har været nede i et hul. Jeg hader den her tid på året, og jeg havde brug for at fortælle ham hvorfor. Jeg tænkte på det hele eftermiddagen i går. Hullet omkring mig blev dybere og dybere, og det var på tide at komme op af det. Jeg kender mine mekanismer. Jeg har været mere ked af det den seneste tid end jeg kan huske at have været i mange år. Jeg har flere gange haft lyst til at smide håndklædet i ringen, gå ud af døren og ikke se mig tilbage.

I stedet lykkedes det mig at sætte jeg mig ned og se ham i øjnene. Jeg legede med hanken på min lunkne kop kaffe. Så begyndte jeg at snakke.

Jeg har en sær fornemmelse af en ny begyndelse. Noget hvisker til mig i vinden og rører min hud i forårssolen. Der er en stor skaberkraft i kaos og smerte. Så meget har kristendommen og hedenskaberne i deres livskundskab da fået helt rigtigt fat i.

Sæt igang.

3 comments / Add your comment below

  1. Smukt indlæg. Tak for det. Jeg håber, i får talt en masse og løst op for det hele en dag. Mange virtuelle krammere din vej, Esme.

    1. Tak for dine søde ord, Esme. Det bliver starten på noget endnu stærkere. Vi er nemlig gode til at bygge stærke ting. Men det er aldrig sjovt eller føles specielt imponerende, når man skal ud af sit skjul og finde ud af, hvad der er tilbage fra stormen. Heldigvis elsker vi hinanden og har begge de bedste intentioner på hinandens vegne. Det har bare været nogle sindsyge år, og da Jeppe så blev alvorligt syg, så blev vi virkelig truet på alle fløje. Nu skal vi fremad igen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.