På tur i Mumleby #MomsterTest

/sponsoreret indlæg i samarbejde med Elvira Fragola

Mumleby taler til din indre romantiker. Bogen er spækket med hjertevarme stednavne og det lille lokalsamfunds nærvær. Samtidig er man ikke i tvivl om forfatterens forkærlighed for årstidernes traditioner, som hun intelligent fletter ind i fortællingerne om de to bedsteveninder, Vera og Astrid.

Vera fra Anemonevej og Astrid fra Brombærstien.

Med lærkens ankomst erklærer pigerne vinteren for slut og foråret begyndt. Historien er i gang med det samme med et nænsomt tempo, der på én gang omslutter læseren i en stor detaljerigdom og samtidig tager én i hånden videre, så man konstant forføres med på pigernes vej gennem alverdens spændende oplevelser. Du lærer tilmed ikke så lidt som læser: Elvira Fragola har nemlig styr på sine fakta, og bogen har ligeledes indbygget relevante DIY’s, som du kan lave sammen med dit barn.

Læs min anmeldelse nedenfor.

mumleby, Mumleby, Elvira, Elvira Fragola, Fragola, forfatter, børnebog, børnebøger, højtlæsning

Mumleby er unik

mumleby, Mumleby, Elvira, Elvira Fragola, Fragola, forfatter, børnebog, børnebøger, højtlæsningMumleby er skabt af illustrator og børnebogsforfatter Elvira Fragola. Hun både tegner og fortæller om årets gang i hyggelige, eventyrlige Mumleby med fire bøger i serien – en for hver årstid.

Og jeg må indrømme… Uanset hvor litterært kostbar jeg gerne vil erklære mig, så falder paraderne hurtigt i takt med, at køerne lukkes på græs, og man dykker ned i opskrifter på alt fra sokkekaniner, varme hveder, blødende chokolademuffins og søde pinsvinehuse – og meget meget mere.

En ting, som er særligt unik ved Mumleby, er den ro, der omslutter universet. Her er ingen ure, der tikker, mobiler med notifikationer eller larm i det hele taget. Al baggrundsstøj er væk i et magisk øjeblik af ultimativt nærvær og back-to-basics i denne lille by, Mumleby, som ligger langt ude på landet, ud til vandet og bag en stor skov. Her er ingen drillerier eller præstationsræs. Ingen dømmer hinanden, alle er venner og man har tid til at lege og lave sjove ting, præcis som man kan drømme den gode barndom til at være.

mumleby, Mumleby, Elvira, Elvira Fragola, Fragola, forfatter, børnebog, børnebøger, højtlæsning

Bøgerne er vurderet til at være til børn i 6 til 10 års alderen, hvor de ældste børn selv kan læse den. Der er dog mange ord, som nok ikke er helt så alment kendt blandt børn, så det er en god ide at læse den sammen først, hvor man kan få mange timer til at gå med at samtale om bogens mange detaljer og aktiviteter. Det er faktisk et ret stort plus.

Sophia (6 år) var dybt forundret og forelsket i universet. Noah (9 år) var sværere at fange og imponere, men han ville dog meget gerne have den læst op, så det er et skulderklap i sig selv.

mumleby, Mumleby, Elvira, Elvira Fragola, Fragola, forfatter, børnebog, børnebøger, højtlæsning

Illustrativt sød og samtidig lærerig

mumleby, Mumleby, Elvira, Elvira Fragola, Fragola, forfatter, børnebog, børnebøger, højtlæsningBogen er illustreret af Elvira selv – og de er umulige ikke at kunne lide. Hvis du går all in med børnebogen, så kan siderne jo også farvelægges af enten dig selv eller børnene. Men nu er jeg personligt ikke så meget til, at mine børn skal i nærheden af vores bøger med farveblyanterne, så det er nok lige værd at overveje, om deres liv er rigt nok uden denne erfaring (som kunne blive en dårlig vane) 😀

Bogen er som nævnt også fuld at viden og finurlige detaljer omkring forårets traditioner og særligt naturen. Der er opskrifter og DIY’s løbende gennem bogen, og de lægger i høj grad op til at lave dem sammen.

Det er jeg meget begejstret for. For selvom man mere eller mindre tvinges op af stolen og aktivt skal arbejde sig igennem bogen sammen med sine børn, så foræres man også en virkelig udførlig guide.

OK, man kan selvfølgelig godt sno sig udenom ligefrem at lave ALLE tingene, hvis du tænker, at mindre også kan gøre det. Men hvis du drømmer om at lære dine børn mere om årets gang på en sjov og hyggelig måde, så er denne bog altså som skabt til dig.

mumleby, Mumleby, Elvira, Elvira Fragola, Fragola, forfatter, børnebog, børnebøger, højtlæsning

mumleby, Mumleby, Elvira, Elvira Fragola, Fragola, forfatter, børnebog, børnebøger, højtlæsning

Indlægget af sponsoreret af Elvira Fragola, men alle ord, tanker og holdninger er mine egne om produktet.

Hvis du vil vide mere

Hvis du er nysgerrig på mere, så kan du finde Elviras bog direkte her hos Turbine Forlaget.

Hvis du er mere nysgerrig på kvinden bag bogen, kan du også følge hende på Instagram (her) eller tage springet videre og læse hendes illustrativt skønne og sjove blog, hvor hun beskriver morlivet gennem sit nedsmeltnings alterego Mor Dracula.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.