Når det skal være “lillefingervarmt”

gær, lillefingervarmt, bagning, brød, lunken vand

Er du stødt på udtrykket “lillefingervarmt”, men ikke helt sikker på, hvad det betyder? Så læs med her og bliv klogere. Mel, gær og vand. Så kan du bage et brød. Men det er vigtigt, at man bruger gæret rigtigt, for ellers kan du risikere, at det ikke hæver og i værste fald slet ikke bliver spiseligt.

gær, lillefingervarmt, bagning, brød, lunken vand

Gær får brødet til at hæve

Når man bager brød, er det de små gærceller, der får dejen til at hæve. Der sker en kemisk proces, hvor gæret spiser sukkeret i melet, og der opstår små luftbobler. For at fordele luften jævnt, er det vigtigt at ælte dejen godt igennem.

Gærcellerne behøver desuden vand og den rigtige temperatur for at virke. Det er derfor det er godt at stille den et lunt sted, når den skal hæve.

Lillefingervarmt

Gærcellerne er meget følsomme over for høje temperaturer. De fungerer bedst ved temperaturer mellem 30-37 grader. Det er derfor, man siger, at vandet eller mælken (eller smøret) skal være lillefingervarmt. Det betyder, at det højst må være 37 grader varmt. Hvis det er varmere, bliver gærcellerne dræbt, og dejen kan ikke hæve.

Man finder ud af, om det er lillefingervarmt ved ganske enkelt at stikke sin lillefinger ned i væsken. Føles det hverken koldt eller varmt, der den perfekt.

Det svarer lidt til albuen, når du tester babys badevand, eller håndledet, når modermælken skal tjekkes. Det er også 37 grader, vi snakker om, men ved bagning er det altså lillefingeren, der skal i brug.

Selvfølgelig bliver dejen varmere end 37 grader, når man bager den. Så dør gærcellerne ganske vist, men luftboblerne har dannet nogle strukturer, der størkner ved bagningen, og dit brød bevarer altså sin luftighed.

No worries.

 

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.