Min guilty pleasure: Wish!

wish, tavle, tavlelak, kridt, flydende kridt, kridtpen, mama, kreativ, kreative sysler

wish, tavle, tavlelak, kridt, flydende kridt, kridtpen, mama, kreativ, kreative sysler

Wish er min guilty pleasure. Jeg bruger vildt meget tid på at ligge og scrolle mig igennem sjove ting og gadgets i et væld af fristende apps – og nogle gange køber jeg dem også. Alligevel føler jeg mig lidt skyldig over det, så jeg har ikke vist nogle af tingene endnu, selvom det kribler lidt i mig efter at gøre det.

Forvirret? Så er vi to! Men nu tager jeg altså springet og flasher mit seneste køb; flydende kalk tuscher. Og fremover vil jeg vise lidt flere af tingene frem. For jeg er virkelig god til det her.

Wish – det kræver en vis ekspertise

Hvorfor nu det, tænker du måske? Det er jo det letteste i verden bare at gå ind i appen og købe det her fantastiske, billige skrammel. Men det er netop derfor, man lige skal tænke sig lidt om.

Uanset om man bruger AliExpress, ebay, Wish, Mama, Geek og alle de andre, så skal man altså gøre sig selv den tjeneste at være lidt kritisk og undersøgende. Og så er vi tilbage ved, hvorfor det er min guilty pleasure.

For man risikerer altså at invitere en hel masse kemi og usikkert skrammel ind i sit hjem. Man kan også diskutere arbejdsforholdene, tingene er produceret under, ligesom vi kan begynde at blande import/køb dansk/lumre postaftaler, mv. ind i det. Det er altså – hvis man er meget regelret (som jeg) – en moralsk gråzone at lege i.

Derfor har jeg brug for at dulme min dårlige samvittighed, når fristelsen vinder.

Men faktum er, at jeg er grundig. Jeg læser anmeldelserne om både produkt og firma. Jeg nærlæser al produktinformation (de skriver faktisk tit en temmelig lang tekst). Jeg bestiller nogle gange en test hjem, hvis jeg er virkelig interesseret, og ved den undersøger jeg mærkaterne nærmere (hvis der er nogen) og dufter til det. Lufter det af kemi, ryger det ud. Er det til at skille ad eller usikkert ifht. små dele/brud, så ryger det ud. Osv. Jeg overvejer selvfølgelig også, hvad der skal bruges til og eksponeringen over tid. Den slags. Ja, det gør jeg rent faktisk.

EU standarder

Med tiden er jeg blevet lidt af en garvet skattejæger.

Der findes rent faktisk CE mærkede ting også – og ting, hvor kineserne har sat sig ind i EU mærkningen. De ting betaler man normalt også lidt mere for end 7 kr. Men man skal lige huske på, før man bliver HELT kemi hysterisk og stiller sig hvæsende i et hjørne af stuen, at rigtig mange af tingene herhjemme faktisk allerede produceres i Østen, så hvis man ser sig for, er de ikke nødvendigvis helt tabt bag en vogn ifht. europæiske standarder.

wish, tavle, tavlelak, kridt, flydende kridt, kridtpen, mama, kreativ, kreative sysler
Hvis du googler “resin” – et af ingredienserne – så kan man læse sig til, at det er en type lak, der bruges i hobbymaterialer. Den sørger for, at kalken stivner. Uanset hvad så giver den netop produktet de kvaliteter, det har – og så kan man jo bare lade være med at lade børnene tegne på sig selv med dem.

Flydende kalk tuscher

wish, tavle, tavlelak, kridt, flydende kridt, kridtpen, mama, kreativ, kreative sysler

Jeg købte en stor rulle klæbefolie med tavlebelægning. Den skal bruges på en skabslåge, hvor vi skal have en ugeplan. Dertil fandt jeg disse vandbaserede kalk tuscher. Jeg var rigtig spændt på dem – og de skuffede heller ikke!

For det første er farverne enormt flotte, STRÅLENDE ligefrem. Man skriver let og præcist med dem, lader dem tørre og så er de ikke sådan lige til at få af (hvis man fx tværer i det). Men tager man en fugtig klud, fjernes de let og uden spor.

De er helt perfekte til at tegne eller skrive på ikke-sugende overflader. Det vil sige, at de med god samvittighed kan bruges på tavler, vinduer, metal, glasborde, osv. – mulighederne er faktisk uendelige. Jeg voterer stadig, hvad jeg kan finde finde på. Måske et eller andet vildt til jul, påske eller sådan noget.

Bruger man dem til andet (fx træ), er farven permanent.

Så er der altså ingen undskyldning for at misse dagens menu – eller en kærlig hilsen til hinanden <3

wish, tavle, tavlelak, kridt, flydende kridt, kridtpen, mama, kreativ, kreative sysler

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar