Løvfaldssommer og løfter i luften

Der er altså en særlig stemning over efteråret. Nu er vi endda blevet forkælet med intet mindre end en løvfaldssommer. Selve ordet er smukt og vidner om varme efterårsgrader. Det er intet mindre end usædvanligt vejr, og jeg må indrømme, at selvom det bekymrer mig meget, så kan noget meget jordbundet i mig ikke lade være med at falde tilbage i solen. Jeg tillader mig at spise frugt på terrassen med mine børn, mens vi kryber sammen i de puder og tæpper, vi har slæbt med på fliserne.

Jeg bliver fyldt op af en følelse af ro og lykke, når jeg er sammen med mine børn i solen. Når vi drukner i vind, vejr og natur. Når hele verdens larm slukkes af bare fødder i græsset. Man bliver mat i kroppen på en måde, som kun solen kan. Du kender det sikkert godt.

Jeg synes, det er velfortjent. Selvom verden går under lige om lidt, livet er kort, og alt det dér. Selvom vi har røven i vandskorpen hele tiden, og julen nærmer sig med alle de bekymringer, den indebærer… Så trænger jeg nogle gange til at sætte mig ned og tilgive mig selv og tage freden ind.

Løvfaldssommer… Kan du smage det? Efterår.

skov, natur, ude, aktivitet, udeaktiviteter, børn, leg, efterår, løvfaldssommer

Sidste etape

skov, natur, ude, aktivitet, udeaktiviteter, børn, leg, efterår, løvfaldssommer

Med efterårets komme så tænker jeg uundgåeligt på årets afslutning. Der er ikke mange måneder tilbage af et virkelig hårdt år. Lige nu træder vi vande med mere håb end nogensinde før. Lige nu lysner det hele på en håndgribelig måde, men det gør mig også rigtig nervøs. Kan det virkelig passe? Er det virkelig nu, at vi høster frugten af mange års benhårdt arbejde?

Jeg er meget bekymret for julen i år. Vi har haft en række uforudsete STORE udgifter, vi ikke kunne komme udenom i år – og det kan mærkes. Tørretumbleren døde, bilen skulle have skiftet forrude, den gik ikke igennemsynet og skulle repareres for mange penge, og vi begge havde brug for at komme til tandlæge med skader, som vi havde forsømt nok i forvejen. Sådan noget suger alt liv ud af kontoen – og humøret.

For hvordan forklarer man fire små børn det? Beklager, det kan du ikke få. Beklager, det har vi ikke råd til. Beklager, det kan vi ikke lave – det koster penge. Lavmålet er nået, når man ender med at skælde dem ud over et eller andet dumt, fordi man ikke vil sige højt, at man ikke har råd til at erstatte de kondisko, de er vokset ud af, eller den jakke, hvor lynlåsen er gået i stykker. Når man når det til punkt, hvor man føler, det står skrevet i panden på én. Når det sætter sig fast indeni. Når regningerne sluger alt ud af ens sjæl, og vi pludselig finder os selv udmagret. Når man ikke ved, om der bliver råd til julegaver.

Håbet er lysegrønt. Men det redder ikke julen. De bedre tider ligger på den anden side af et nytår, der ikke kan komme hurtigt nok

Åndehuller til efteråret

skov, natur, ude, aktivitet, udeaktiviteter, børn, leg, efterår, løvfaldssommer

Når alt brænder på, så søger jeg ly. Jeg laver lister over alt det, som jeg kan fylde hullerne ud med. Vi kan ikke komme ud at rejse eller tage på ophold. Vi kan ikke tage på udflugter.

Men vi kan slås i græsset og grine højlydt, mens vi føler os tætte og tiden går i stå.

Vi kan lave en portion modellervoks, som efterlader sanserne mættede, fingrene gule, grønne, blå og røde – og humøret højt. Bagefter kan vi endda glide naturligt videre i leg med selv samme modellervoks.

Jeg har planlagt kartoffeltryk til senere på ugen. Det har vi ikke lavet før, og jeg går og brygger på, om vi skal gå hele vejen og lave en t-shirt hver. Måske kan det bruges til julegaver på én eller anden måde? Kartoffeltryk er en rigtig sjov, old school måde at arbejde kreativt på – og kanon for selv små børn.

Så kan man jo tage i skoven – hvis man ellers kan finde én, der ikke er svært kultiveret af menneskelig indgriben – og samle sjove materialer til nærmere studie og kreativ brug: Bær, nødder, grene, blade, kogler, kastanjer, mv. Det kan man også bruge til dekorationer og kranse her til efteråret og julen. Det er nu, man kan begynde at forberede sig med at lægge ting til tørre.

skov, natur, ude, aktivitet, udeaktiviteter, børn, leg, efterår, løvfaldssommer

Perler er også rigtig hyggeligt, og hvis det ellers lykkes mig at køre det i stilling, så vil Sophia og jeg kaste os ud i perleplader med julemotiver i år. Dem kan vi jo pynte op med om 1,5 måned. Der er virkelig ikke lang tid til næste kapital af årets traditioner!

Vi skal male på sten med posca tuscher. Jeg ved ikke helt, om det skal være til vores trappesten, julegaver eller måske det hele. Mulighederne er uendelige.

Endelig har jeg materialer liggende til at producere bolcher og ikke mindst alverdens kager og bagværk. Det kommer vi nok til at trække temmelig meget på, når eftermiddagene bliver mørkere, men stadig er lige så lange.

Efteråret er en årstid i kreativitetens tegn. Man kryber ligesom lidt i ly i hinandens nærhed, som sommerens kropslighed og udfoldelse er ved at være slut. Verden bliver mindre, når mørket vågner. Alle vender hjem.

Èn mands skrald, en anden mands guld

skov, natur, ude, aktivitet, udeaktiviteter, børn, leg, efterår, løvfaldssommer

Nu har jeg det hele liggende, så det er nemt for mig at spare penge her. For mig er det gratis aktiviteter, men det er det selvfølgelig ikke for dem, der skal ud anskaffe sig det hele. Men det er verdens bedste investering at gøre sig på sigt.

Jeg har gennem tiden næsten skaffet det hele gratis. Jeg har altid øjnene åbne for ting, folk vil af med.

Stenene har jeg fx fået fra min søster og svogers have, da de skulle lægge fliser i stedet. Sådan kan man ofte være rigtig smart omkring materialer.

Prøv at spørge i gratisgrupper på Facebook. Det er tit, folk har en masse lækkert skrammel liggende, som i virkeligheden er guld i forklædning.

Jeppe fandt også en gang en fantastiske rusten dåse, som vi brugte til Halloween for nogle år siden. Den står stadig i gemmerne, klar til en anden omgang.

I ly af løvsommeren

Her under løvsommerens sol er det nemt at se fremad. Det er nemt at se på mine børn og i al beskedenhed bare være taknemmelig. Det er nemt at glemme, hvad vi ikke kan.

Jeg ved ikke, om ekstravagance nogensinde vil være en del af mig; om jeg kan forlige mig med den levevis – men jeg ser rigtig meget frem til at få flere penge mellem hænderne, så alting ikke er så hårdt og skal overvejes så grundigt. Jeg ønsker bare at være tryg og give mine børn stabilitet.

Vi har arbejdet hårdt for fundamentet for resten af vores liv gennem faktisk al vores tid sammen. Det har været opslidende, fortvivlende og meget af tiden har vi følt os løsrevet fra virkelighedens verden, hvor livet drønede forbi os. I vores verden gled hverdag og forbrug sammen med frustration i en tidløs uendelighed af smarte løsninger og at få hver krone til at blive til fem. Nu står vi ved afslutningen af et kapital. Jeg kniber mig i armen og kan ikke overskue konsekvenserne. Jeg tænker automatisk: Hvad er hagen?

Men håbet er lysegrønt. Eller måske bare gul, rød og gusten grøn – men det er godt nok til mig. Det er alligevel den bedst tid på året.

2 comments / Add your comment below

  1. Kære Malene.
    Jeg ønsker af hele mit hjerte, at alting bliver lettere for jer.
    I har klaret så meget og lige om lidt lysner det 🤗
    Knus ❤️

    1. Tak, Marianne. Det håber jeg også – men jeg begynder nu også at tro på det. Alene det at Jeppe er ved at være færdigudlært er kæmpe stort. Det er mange år, vi har levet for en lille indtægt fra begges side. Det er helt abstrakt at kunne forbruge uden at krumme tæer lidt 🙂 OK, det vil jeg nok altid gøre. Det er mere et personlighedstræk hos mig. Jeg er ikke glad for at bruge penge 😉

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.