Kærlighed i en flyveskalle

high need, sæbeøje, flyveskalle, highneed, highneedbaby

Det måtte jo ske en dag. Med alle de ben, arme, knæ og albuer, for ikke at glemme flyveskaller, så har jeg levet på lånt tid. Indtil sidste lørdag, hvor der var kontant afregning ved kasse 1.

Måske husker du mit lille skriv om den intense kærlighed mellem mor og (high need) barn? Den evige dans mellem afvisning og heftig moderbinding (Hold dig væk – jeg elsker dig), der skærer gennem jer begge to på daglig basis i en symbiose af op- og nedture. Every single fucking day. Man holder vejret i forventning. Bliver i dag en god dag? Man kan se det i hans kropsholdning.

high need, sæbeøje, flyveskalle, highneed, highneedbaby

Forandring fryder… Sådan da

Der er mange omvæltninger i Elliots liv lige nu. Hans venner er flyttet fra vuggestuen til børnehaven – han er sidste (lille) mand tilbage. Han har haft juleferie. Der har været jul. Emma har været syg i længere tid og fyldt meget. Vi er flyttet. Jeg er startet i arbejde. Han er begyndt på sin indfasning i børnehaven. Han savner stadig Noah og Sophia, når de er på samvær, men det rammer hårdere efter en ferie sammen. Kærligheden binder ham langt ind i savnet.

Hver af de ting er alene nok til at vende hans verden på hovedet, men det er gået fint. Sådan i Elliot-terminologi i hvert fald. Han har mest af alt reageret ved ikke at ville i vuggestue og komme ind og sove i armene på mig om natten. Han elsker det nye hus og har proklameret, at han IKKE vil tilbage. Han er vokset med sin gang i børnehaven og har lidt overraskende taget det til sig og er gledet over til de nye voksne uden at se sig tilbage. Han har endda fået en bedste ven. Juleferie-helvedet stoppede med hverdagens komme, osv.

Kærlighed i en flyveskalle, husker du nok

Så jeg så den slet ikke komme, da jeg ville putte med ham i sofaen sidste weekend. Han var træt og spændt i hele kroppen, så jeg ville give ham en pause. Jeg havde linet hans pude, dyne og tablet op, så vi kunne se YouTube sammen, men idet jeg bukker mig frem for at kramme ham, så hopper han for fuld kraft opad i en pludselig kolbøtte og rammer mig lige i ansigtet.

Mere præcist øjenbrynet.

high need, sæbeøje, flyveskalle, highneed, highneedbaby

Jeg går i gulvet, krøller mig sammen og ser stjerner, sol og måne. Jeg når at sætte mig i sofaen og kan høre, at han har opdaget, at jeg begynder at græde, og det kan han ikke lide. Han er ellers ok, men begynder at græde i takt med, at jeg ikke evner at holde sammen på mig selv og overgiver mig til en syndflod af tårer. Jeg har aldrig fået en på hovedet før, og jeg er ganske chokeret. Det gør vanvittigt ondt, og jeg kan ikke komme op at stå. Heldigvis er min mor der til at tage sig af Elliot. For jeg er i knæ og vræler uværdigt og ikke-voksent. Måske tårer jeg har ventet lidt for længe på.

Det er ikke ualmindeligt

Jeg sundede mig, men kunne godt mærke, at jeg havde brug for at tale med nogen om oplevelsen. Det er ikke en lille ting at få en på hovedet af sit barn på den her måde…

Jeg satte mig til tastaturet og skrev et opslag i vores Facebookgruppe “Signalstærke Børn”, hvor ligesindede er samlet til støtte og vidensdeling. Jeg smed et billede op og skrev:

Jeg kommer sådan til at tænke på den video* for noget tid siden, hvor man ser en sensitiv og en signalstærk på en rutsjebane i et legeland. Den sensitive er forsigtig, mens den signalstærke bare hopper lige ud i luften og faktisk springer over rutsjebanen…

Er der andre, der er blevet fanget i krydsilden…..? Her var det så bare hjemme i sofaen…

* Der er tale om en video delt internt i gruppen.

Jeg havde bare brug for et skulderklap, men jeg opdagede noget helt andet: Jeg var langt fra alene. Faktisk er det slet ikke en ualmindelig oplevelse, når man er forælder til et high need barn. Folk svarede ivrigt:

Jeg har tit undret mig over, at det ikke er sket, så mange flyveskaller og cirkelspark jeg har fået.

Jeg sad også med sådan et blåt øje for en måned siden.

Viser lige til far. Han mangler moralsk opbakning. M rammer altid midt i øjet.

Jeg får en skalle næsten hver aften, fordi min datter ikke kan geare ned, når hun skal sove, så hun hopper rundt. Jeg har flere gange troet, at NU havde jeg et blåt øje, men nej, jeg er heldigvis sluppet indtil videre.

Havde nær mistet fortænderne. Og fik en overlæbe så stor og lilla, som jeg ved ikke hvad.

Det er ikke længe siden, at jeg havde en kæmpe botox overlæbe, efter at der skulle svinges med en bog.

En speeder i stedet for en bremse

Citaterne er kun et udvalg. Der var mange flere bud på livet med et torpedobarn, der slår flik flak gennem livet. Jeg læste lige en introtekst til institutionen, der beskrev barnet så rammende med en enkelt sætning. Det er som om et high need barn har en speeder i stedet for en bremse, når de overstimuleres eller overrumples af følelser. Og den er helt rigtig. De er så voldsomme i alle aspekter af deres liv, så deres voksne ofte må stå model til skrammer, buler og mærker. Det er vildt at tænke på…!

Da Jeppe blev steriliseret, var det med den evige trussel om et slag i kuglerne – og det skete tit! Vi har tilmed givet Elliot øgenavnet “Dinosaurknold”, for han er så hårdfør med sin skal efterhånden, at han ofte ikke lader sig mærke med det. Jo jo, selvfølgelig slår han sig, hvis han fx slår hovedet sammen med en anden – han er ikke føleforstyrret – men hans smertetærskel er insane. Det er Sophias fx også, hvor Noah bare skal skrabe knæet, så skriger han, som er der åbent benbrud (lidt pinligt, når folk kommer løbende, og jeg virker som den mest ligeglade mor i verden… – men jeg kender altså mit barn).

Tankestreger

Det er lidt typisk at få sådan et øje, når man er ny i job, ikke? Typisk mig i hvert fald. Klasse, når jeg endnu ikke havde mødt flere af mine kollegaer og ingen af børnenes forældre. Børn er heldigvis så totalt fede, at de bare spørger – men det gør voksne ikke! De skuler og tror, at man ikke ser det, og den tavshed er faktisk virkelig forfærdelig og larmende. Jeg begyndte at føle, at jeg selv var nødt til at italesætte det, for som sæbeøjet udviklede sig, begyndte jeg at ligne en, der blev slået derhjemme.

Jeg overvejede at joke med det, men det kunne jeg simpelthen ikke. Det er jo overhovedet ikke sjovt. Man kan ikke joke med vold mod sin partner.

Men børnene ELSKER til gengæld historierne om min lille ælling, der giver mig et sæbeøje, bliver hentet af ambulance i Føtex eller løber frontalt ind i en dørkarm, fordi han leger spøgelse. Han er en evig kilde til inspiration, til min menneskelighed, min styrke, mit håb, min fortvivlelse og den enorme kapacitet, som hver eneste dag får os et skridt længere trods modgang, og som holder os sammen gennem tykt og tyndt.

highneed, high need, highneedbaby

For en dybere forståelse af denne artikel, kan du med fordel læse forhistorien til min fortælling om at have et high need barn lige her: High need #1 / High need #2 / High need #3

Læs også første del af Hvad er så high need egentlig? som (forhåbentligt) inden længe følges op af en afslutning.

Hvis du er nysgerrig på emnet, og vil have det hele med, så kan du i kategorier vælge ”High need” og komme direkte til alle artikler, der berører dagligdagen med et high need barn

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar