Julen slutter i dag

jul, sygdom, livet med børn, åndehuller

Der er stille på bloggen her i december. Det er lidt ironisk, for den skulle have bugnet af julestemning, kreative sysler, DIY, vældige tankestreger, håb og mod – det hele var planlagt, men julen slutter i dag. Der har ikke været mulighed for åndehuller, og stemningen er derefter. Med 4 ugers sygdom så må jeg indrømme, at jeg er i knæ.

jul, sygdom, livet med børn, åndehuller

Aflys julen

Det var ellers slået stort op.

Det her … J U L.

jul, sygdom, syge børn, vikle, viklebarn, bær dit barn, fastvikleJulegaverne var jeg færdig med i november, der var styr på det. Jeg var fast besluttet på, at i år blev året, hvor vores traditioner sådan rigtigt skulle fasttømres. Julesokkerne blev afleveret i butikkerne, der var en hel stak DIY’s planlagt og bagningen var sat i værk (der var endda allerede handlet ind), og jeg var i så højt gear, at jeg endda ordnede ungernes Playmobil og Lego, så det var toptunet til at få nye bedste venner juleaften.

Men vi nåede ikke en gang ind i december, før nogen skød mig i knæskallen og efterlod mig blødende i vejkanten. Jeppe, Noah, Elliot og Emma har skiftes til at være syge, og når jule”ferien” slutter til januar, så kommer Emma til at have været hjemme i ca. 6 uger….

December har ikke kun skabt en ekstrem følelse af at være udpint på søvnkontoen, kærlighedskontoen, morkontoen – ja, de er alle sammen i minus. Det har også efterladt en følelse af at være netværksløs og helt alene i verden. Det er så fucking deprimerende, at kunne jeg aflyse julen, så gjorde jeg det uden at blinke. Den nåede alligevel aldrig over dørtærsklen.

Julen slutter i dag

I dag er sidste dag, vi har de to store, inden de tager hjem til deres far og holder jul. Når de træder ud af døren, river de mit hjerte itu. Et eller andet sted er jeg lettet. Jeg kan opgive min kamp for julestemningen i aften, når børnene sover. Så er det slut. Jeg har endda overvejet at tage julepynten ned. Det er fristende.

Jeg har ikke snakket om det gennem hele december, fordi det var lettere at bilde sig selv ind, at jeg ikke er hamrende ked af, at børnene ikke er hjemme juleaften. Jeg har gemt følelserne så langt væk, at jeg et øjeblik troede på, at jeg kunne nå igennem det uden at føle noget. Ind til Sophia græd for et par aftener siden, fordi hun ikke skulle holde jul med os. Noah ville også ønske, at de skulle være her, og endnu en gang måtte jeg forklare dem tingene. At de har to liv.

Noah og Sophia er velfungerende som delebørn. De har aldrig kendt andet, og de forstår godt, hvordan tingene fungerer. Det gav god mening for dem, at man må skiftes, når nu de gerne vil holde jul med både mor/Jeppe og far. Det tager de i stiv arm og med verdens sejeste børnelogik. Følelserne er bare noget andet. Savnet er reelt.

Jeg har altid følt mig underlegen

Min største frygt er, at de en dag vælger mig fra. At de kommer og siger, at de vil bo hos deres far eller at de foretrækker ham, fx til jul. Det er ironisk, for gennem de sidste 6 år er det mig, de har længtes efter og mig, de har bedt om ekstra samvær hos, mig de går til med følelser og problemer – men det sidder dybt i mig, at jeg er magtesløs.

Jeg vil til enhver tid give dem friheden til ikke at vælge. Og med det mener jeg, at de netop kan vælge deres mor og far, men de vil aldrig skulle vælge mellem os. Den vil jeg sluge for dem. Derfor må jeg heller ikke græde, når de tager afsted i morgen. Jeg må ikke gøre det hårdere for dem, end det allerede er. Jeg må gerne savne dem, og jeg fortæller dem også, at jeg vil savne dem og glæder mig til at se dem igen. Men jeg kan ikke udtrykke den smerte, jeg føler, og mit eget behov for ikke at give slip på dem. For det skal jeg.

Skilsmisse-jul

For mennesker der har været ramt af sygdom, krise og svigt er højtiderne altid svære, ind til de bliver bygget op igen. Jeg har ikke noget at sætte i stedet for julen med mine børn. De er selve indbegrebet af alle strabadser og løjer gennem hele cirkusset. Tilbage står jeg med to små, der i en afskyelig mørk stund i min sjæl føles som en trøstepræmie.

Det er en udbredt misforståelse, at du kan skjule et tab ved at få andre – flere – børn. Det gør det ikke lettere at sige farvel til to, at du har to andre. Det gør det sværere. Kærligheden bliver ikke mindre, den bliver voldsomt større og stærkere og mere stålsat. Man bliver mor på en anden måde, man giver sig hen på en anden måde og lærer at overgive sig på en anden måde, når man har mange børn. Afkald smager anderledes, selvom jeg stadig finder afkroge i mit sind, hvor en sulten egoist sidder og knurrer.

Hun er der endnu. Og i dag græder hun og vil have sine børn.

syge børn, jul, sygdom
Jeppe er efterhånden temmelig udpint på søvnkontoen. Han tager stadig nætterne OG går op på arbejde. Jeg har selvfølgelig også taget nogle, men det er slet ikke i samme boldgade som Jeppe. Hvis vi ikke havde ham og hans evne til at presse sin søvn (og være i underskud der), så havde vi slet ikke overlevet det her.

12 comments / Add your comment below

    1. Tak Helle. Jeg har desværre ikke så meget familie, og her er også frafald. En dag kan jeg forhåbentligt samle mine børn og børnebørn i en storfamilie, der samles om højtiderne ❤️

  1. Jeg sender dig en stor krammer og elsker at du skriver at børnene ikke skal “vælge” mellem mor og far. At du ikke græder foran dem over, at de skal gå (selvom jeg forstår hvorfor du har lyst), men at du pakker dit ego ind og gemmer væk for at skåne dine dejlige børn. Jeg er selv vokset op mellem to hjem og hadede at se mine forældre kede af det over ikke at ha’ os tæt på. Det er det værste. Man ønsker jo som barn også bare at alle omkring en er glade – især ens forældre. Du er sej! Du kommer igennem det og jeg ønsker dig en DEJLIG omend anderledes jul. <3

    1. Åh altså, Nina, jeg var slet ikke forberedt på den slags ros. Af hjertet tak, fordi du satte dig ned og gav mig den respons. Jeg ønsker jo netop, at mine børn kan vokse op og føle, at de ikke var splittet. Jeg forsøger også tit at vende hele det her “to liv” til noget positivt, og ind til videre har Noah og Sophia accepteret min version. Man kan vel kalde det et kærlighedsperspektiv med endnu flere mennesker til at elske dem, give dem opmærksomhed, flere gaver, flere rejser, osv. Og så hjælper det selvfølgelig nok også, at deres far og jeg bor tæt på hinanden og ikke er i konflikt overhovedet. Glædelig jul til dig også.

  2. Sødeste Malene, de kommer aldrig til at vælge dig fra <3 Du begår ikke den slags kæmpe-brølere, som sætter den slags ting i værk 😉 Jeg forstår til fulde den længsel, man har efter den 'rigtige' jul, som er, som man altid har været vant til… Det lægger måske en dæmper på stemningen, men forsøg at finde nogle af de gode – nemme – traditioner frem alligevel… Disneys Juleshow fx, hvis I plejer at se det 🙂 Gør lidt for, at julen ikke føles komplet fremmed <3 God jul til jer alle uanset <3

    1. Søde søde Lisette. Hele resten af december har dine ord boet hos mig. Det var lige det rigtige, du fik sagt, tak for det. Jeg håber, I havde en dejlig jul. Jeg er glad for, at vi er nået ind i 2018, hvor det er min tur <3

  3. Mine piger er heller ikke hjemme den 24. I år. Og jeg hader også de år, det samme gør pigerne.
    Men så snakker vi om at det “kun” er 5 dage og at vi så i det mindste har nytårs aften sammen.
    Så det er mit lille mantra de år vi ikke har dem juleaften. Og så det at vi holder juleaften med dem inden de tager over til deres far.

    Jeg kan sagtens forstå dine følelser, jeg kender dem desværre alt for godt!
    Håber at du på trods af sygdoms og underskudshelvede kan finde den lille ting der får dig igennem det😊

    Og rigtig glædelig jul til jer alle🎄

    1. Det er en rigtig god måde at dreje det på, Merete – det gør jeg også meget i. I år har vi dem jo, men der er ingen tvivl om, at det skal gøres en smule anderledes de år, hvor vi ikke har dem. Juledagene faldt på en måde, så der simpelthen gik lidt for lang tid, før det blev “vores tur”. Jeg har ellers sat en ære i, at julen ikke skulle være anledning til (for meget) stress, men det var også hårdt for børnene, at det blev trukket i langdrag. De havde glædet sig meget til “vores” jul, gaverne og vores familie.

      Jeg håber, I havde en dejlig aften og nytårsaften <3

  4. Tusind tak, Maria og kram lige tilbage. Jeg påskønner virkelig de kærlige tanker og ord. Det blev aldrig helt godt, men jeg er heldigvis god til ikke at se mig over skulderen (i for lang tid). Nu kan jeg jo se frem til, at den næste jul bliver holdt sammen allesammen. Og så tror jeg, at jeg skal have en kæmp i øret til nytåret og være HELT børnefri. Sindsyg tanke, haha.

Skriv et svar