Hvis du havde superhelteevner…? #søvn

superhelt, helt, superman, supermand, mand, omsorg, kærlighed, søvn, søvntortur, nightterror, night terror

Hvis du kunne vælge en overnaturlig evne, hvilken ville du så vælge? Kvit og frit.

Da jeg var barn, ville jeg mega gerne være Ariel, og jeg dagdrømte længselsfuldt om at kunne trække vejret under vand. Nu hvor jeg er voksen og nogens mor, ville jeg vælge helt anderledes. Nu går der (næsten) ikke en dag, uden jeg sender Magneto en tanke, mens jeg knurrer af den 4. traktor eller 35. pensionist.

No shit.

Jeg ville gøre hvad som helst for at eje den evne.

Hvor cool ville det ikke lige være?

Ja ja, jeg tilstår! Jeg er en vaskeægte road rager (inde i min egen bil, that is). Og jeg ville elske at flytte mormor langt ind i en mark. Eller bare lige lade mig komme udenom, ikke?

Men jeg tror faktisk, at Jeppe har den ultimative superhelteevne allerede. Sådan for forældre.

Han kan lade være med at sove.

superhelt, helt, superman, mand, omsorg, kærlighed, søvn, søvntortur, nightterror, night terror
Far er træt efter endnu en hård nat – som han tog, selvom han både havde diarre og kastede op (men før du erklærer mig en luksusdulle, så havde han lagt sig til at sove inde hos Emma og havde ikke fortalt mig noget!).

Når søvn er tortur

superhelt, helt, superman, mand, omsorg, kærlighed, søvn, søvntortur, nightterror, night terror
Seriøst! Sådan er hun om dagen – og så skreg hun hele natten uden at kunne trøstes.

Simultant med mit nye job, begyndte Emma at holde os vågne hele natten. Det var fuldstændigt vanvittigt, og det ramte os begge som en mur. Hun skreg og skreg uden nogen grund, og vi måtte igennem den gængse tjekliste – Feber? Ører? Bleen? Kold? Varm? Generer noget hende? Er hun syg? Har hun ondt? Havde hun feber?

HVAD FUCK SKRIGER HUN FOR??

(ja ja, man kører lidt i ring – man har du nogensinde prøvet at tjekke en liste af med nogen skrigende ind i hovedet, mens du glider i en bamse, stamper ned i en Legoklods, slår hovedet ind i højsengen, taber sutteflasken, du lige gav et skud, osv. osv. osv. – alt imens man løber rundt mellem soveværelse og børneværelse og forsøger at støtte hinanden. Eller skændes. Eller noget i midten. Det er Ravnarok.)

Vi fandt aldrig grunden.

Men vi fik udelukket alle tingene og stod tilbage uden svar. Konklusionen blev til sidst Night Terror – og vi følte stærkt for, at hun i sit nuværende udviklingstrin reagerede stærk på flere store skift i vores hverdag. Altså følelsesmæssigt stress. Det gav mening. Det kan vi godt lide. Altså ikke at hun skriger, men noget logik i galskaben.

Night terror

Jeg vil ikke skrive så meget om Night Terror lige nu, selvom jeg synes, det er ret interessant. Men de tre mest skelsættende ting for natteroderiet var:

1) Få styr på basics

Lidt a la med et spædbarn, så er det vigtigt at udelukke alt andet, som “listen” foroven. Det var rigtig vigtigt at vide, at hun var ren, mæt og rask. Den dur. Så udelukker man, at hun græder af én af de grunde.

2) Nærvær

Hvis hun var stresset og påvirket af skiftet i hverdagen, så gav det mening at få styr på en anden basics; basen i hendes tilværelse. Mor og far.

Måske har tempoet været for højt efter sommerferien, job, skolestart, børnehaven, mv. – og hvis der er noget, vores sunde stærke pige kan fortælle os, så er det, at der er et behov, der blinker rødt. Eller måske bare gult. Sådan tolkede vi det, og vi – mest mig (for det var mig, der var blevet trukket en del i baggrunden) – gjorde en stor indsats for at være mere nærværende, hud mod hud og bare være i mest mulig tæt kontakt.

3) Musik

superhelt, helt, superman, mand, omsorg, kærlighed, søvn, søvntortur, nightterror, night terror

Vi læste en del op på night terror. Ud over at der selvfølgelig hersker uklarheder omkring fænomenets præcise årsager og hjælp, så er der dog bred enighed om en følelsesmæssig påvirkning/nervebaseret umodenhed og en slags glitch i søvnfaserne. Men vi ønskede ikke at vække hende (det startede nemlig ret præcist kl. 23-23.30 og fortsatte til kl. 3-4 stykker), så vi valgte et alternativ, som vi bruger rigtig meget herhjemme: Musik.

Fra sent om aftenen og natten igennem satte vi lavmælt klassisk musik på i hendes værelse og lod en vågelampe være tændt.

Effekten var øjeblikkelig!

Nu skal det ikke gøres mere magisk end det er. Hun vågnede selvfølgelig stadig en gang imellem, nogle gange flere gange, men skrigeriget stoppede fra dag til dag. Og DET er ren magi.

Tilbage til min superhelt

I de TRE uger, det stod på, var vi tæt på kanten flere gange. Jeppe tog en hurtig beslutning uden om mig om at tage over, for vi kender hinanden ud og ind – og uden søvn, så ville jeg ikke holde længe. Der kan han nemlig noget helt specielt som er ren superhelte-stil: Han kan presse sig selv umådeligt på søvnen og stadig være oprejst og (rimelig) fornuftig at have med at gøre. Det er endda sket flere gange, at han simpelthen springer en nat over og først sover igen den kommende nat.

Det er ikke noget, jeg opfordrer ham til at gøre. Det er selvfølgelig slet ikke sundt, og det påvirker ham også på den lange bane, hvis han driver rovdrift på det. Og tre uger er 20 dage for meget. Selvsagt endte det helt galt for min superhelt.

Men jeg beundrer inderligt, den store kærlighed til hans familie, der driver ham. Når han ikke har sovet en hel nat og er så træt, at han ryster – men Elliot har en svær dag og har brug for hjælp til at bryde en ond spiral. Så kommer alle andre først. Som den dag forneden, hvor vi kørte i svømmehallen.

Det er en sand superhelt.

Men selv supermand skal også huske at trække stikket og lade op. Han skal huske sin plads i solen. Selvom jeg ikke er i tvivl om, hvad der er Jeppes sol.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.