Hvem er din far?

familie, family, drawing, tegning, minifritter, far, mor, børn

Familie er en sælsom størrelse. Vi leger far, mor og børn fra vi er helt små, men vi forstår sjældent, hvor sårbart det hele er, selvom det er hele kernen i vores selvforståelse. Det mindede Sophia mig om for fuld styrke forleden aften, da hun skulle tegne sin familie i en opgave fra minifritteren.

familie, family, drawing, tegning, minifritter, far, mor, børn

Hun sad og tegnede koncentreret ved køkkenbordet. Hun havde fået en mappe med hjem fra minifritteren, hvor hun skulle tegne og udfylde nogle ting om sin familie. Det var hun vildt spændt på og havde glædet sig til.

Hun gik ivrigt i gang med at skrive sit navn og tegne sig selv. Jeg gik og ryddede op og skyllede af efter aftensmaden, mens vi småsludrede. Hun skrev et 6-tal, hun var meget utilfreds med, men heldigvis har hun en sjælden evne, som mange mennesker kunne lære noget af: Hun kan sige pyt og komme videre.

familie, family, drawing, tegning, minifritter, far, mor, børn, pige, girl

Hvem far?

På næste side skulle hun tegne sin familie og skrive alle vores navne. Hun startede med Jeppe og gik sådan lidt oppefra og ned, mens hun fortalte om sine valg: Jeppe er højest, mor har langt hår, Elliot får strithår, osv.

Det var både sødt og sjovt at høre hendes opmærksomme observationer om både udseende og personligheder. Emma har hun endda tegnet med en blomst.

familie, family, drawing, tegning, minifritter, far, mor, børn

Der gik lidt tid, og så var hun færdig. Jeg skævede mod tegningen og var i tvivl om jeg skulle italesætte det. Den, der manglede. Sophia er glad for sin far. De har et fint forhold. Men hun havde ikke tegnet ham. Det undrede jeg mig over, for Noah og Sophia er vokset op med den her familiestruktur, hvor de har både bonusfar og far. De har et meget afslappet forhold til tingene og er meget tætte med både deres far og med Jeppe, der aldrig et øjeblik har gjort forskel på vores fire børn.

Nå, jeg tog springet.

M: “Skal du ikke også tegne far?”

S: “Hvem far?”

M: “Din far. Mike.”

Hun så op på mig med det beslutsomme barns uskyld.

S: “Nææ.”

(Bonus)far

Sophia er vokset op med Jeppe som sin primære omsorgsperson. Det er Noah selvfølgelig også, men forskellen på de to er, at Noah var knap fire år og Sophia knap et år. Hun havde på det tidspunkt aldrig været alene med sin biologiske far. Ikke fordi jeg stod i vejen på nogen måde, men han foretrak at se hende et par timer hos mig på regelmæssig basis.

Børnene gled fuldstændigt i hak med Jeppe, der inviterede dem direkte ind i sit hjerte. De fik selv lov til at definere, hvem han var, og hvad han skulle være for dem. Vi har aldrig italesat ham som far eller forsøgt at overskrive deres biologiske far, men det er alligevel noget, de har tænkt rigtig meget over. Særligt Sophia.

Noah kalder ikke Jeppe for far. Men han kalder ham det til sine små søskende af kærligt hensyn, og han retter heller ikke fremmede, der tager fejl. Han tager det helt nonchalant i god stil med sin personlighed. Han går til Jeppe, når han skal have hjælp, og han elsker højt, at Jeppe vil slås med ham. Det er en dejlig måde at komme i kontakt med hinanden på, og han næsten hyler af grin, når han for 100. gang taber brydningskampen.

Sophia kalder til gengæld i perioder Jeppe for far. Hun havde sit eget ord for ham – baba – da hun var baby, mens “far” var noget mænd generelt hed. Hun var i dyb krise, da hendes biologiske far havde fortalte hende, at hun ikke måtte kalde Jeppe for far. Og hun var mere end lettet, da hun endelig fik lov til at vælge selv. Hun bruger også i perioder meget krudt på at afvise ham nogle gange, og retter tit folk, hvis de siger ‘far’. Hun er skiftevis kold og varm som en sand miniudgave af hendes mor, men han er hele hendes verden og klippe, når det brænder på.

familie, family, drawing, tegning, minifritter, far, mor, børn
Sophia elsker at skrive og har lavet denne fine tegning til Jeppe. Ser du det også? 😀

Kernefamilien spøger

Selvom det godt kan give mig et stik i hjertet at byde børnene delefamilielivet, så ved jeg, at mine børn er lykkelige og lever en kærlighedsfyldt tilværelse. Der er kun mennesker, der vil dem det allerbedste og har deres trivsel skarpt for øje.

Jeg har med tiden lært at redefinere kernefamilien og dens betydninger. Jeg vil faktisk gå så vidt som ligefrem at holde begrebet gidsel. Jeg føler stærkt for den enhed, der udgør os. Det er hele min verdens navle, og jeg fornemmer en stærk gensidighed hos børnene. Måske led vi et brud på vejen, men vi fik bygget noget utroligt stærkt op i kølvandet på det. Jeg elsker, at mine børn får lov til at spejle sig i mit kærlighedsliv og samliv med Jeppe. Det er de bedste præmisser, jeg kan give dem, for et sundt forhold til andre mennesker. Det er det bedste, jeg kan gøre, for at de får en stærk følelse af hjem og familie.

Det ligger mig meget på sinde, fordi vi er alene. Ingen af vores søskende har børn, min ex er ikke kommet i nyt forhold med bonusbørn, hans søster er barnløs. Der er ingen. Så måske synes mange, at vi har mange børn. Faktum er bare, at hvis vi kun fik ét eller to børn, så havde de kun hinanden i hele verden, når vi bliver gamle og er væk. Nu får de fire hinanden, de får forhåbentligt selv børn, nevøer og niecer, og hvis jeg bare har gjort en lille bitte smule rigtigt, så forstår de vigtigheden af det, som de har lige for deres næser.

Familie er alt.

——————————————————————————————

Hvis du som jeg er lidt af en nørd med ord og begreber, så prøv at tjekke Den Store Danske ud. De skriver et langt, spændende indlæg om familien og dens forandringer over tid.

6 comments / Add your comment below

  1. Skøøøønt indlæg… Fedt den hænger ne’@… Nogengange er det næsten som om du skriver om vores liv… Så mange aspekter af jeres kernefamilie ligner vores… Forskellen er at jeg ikke får skrevet noget, men har gemt flere km tekst i mit hoved!

    1. Taaaaak søde ❤️ Det tager jeg som en kæmpe stor kompliment. I har en super fantastisk dejlig “lille” enhed.

  2. Børn har bare deres eget syn på livet 🙂 Jeg hører tit for, at jeg som 6-årig har siddet til en familie-begivenhed og underholdt med, at “jeg har haft 3 far’er” xD Det var så hos ‘den nyeste fars’ forældre, som i forvejen havde det svært med, at deres søn havde valgt en alenemor x) Men jeg HAR haft 3 far’er 🙂 Jeg er bare glad for, at ham, jeg i dag kalder min far blev den sidste <3

  3. Haha, jeg kan lige se det for mig. Børn er så umiddelbare. Jeg er også glad for, at det blev den helt rigtige far, du beholdte ❤️ Hver gang jeg har lyst til at smække med døren herhjemme (ok, nu lyder det som om det sker jævnligt 😝), minder jeg også lige mig selv om, hvad der faktisk er på spil ❤️

  4. Det er så dejligt at høre om familier, hvor man kan favne før-under-efter-relationerne, så børnene føler en enhed. Hatten af for det! Guderne skal vide, at jeg hører/ser/læser om mange modsatte tilfælde <3

    1. Tusind tak, Mette. Jeg bliver så glad, når du skriver sådan. Vi har kæmpet hårdt for at være her, så det er jeg selvfølgelig rigtig stolt af. Vi har et godt samarbejde på kryds og tværs – og selvom vi ikke altid er enige, så er vi enige om præmisserne: børnene skal have det godt.

Skriv et svar