High need, baby! #ærligsnak

high need, highneed, high need baby, highneedbaby, forælder, signalstærk, sensitiv,

Nu har jeg skrevet tilstrækkeligt om Elliot og high need til, at der begynder at komme en del kommentarer. Det er en pose temmeligt blandede bolcher, må jeg sige.

For det første får jeg enormt mange tilkendegivelser af lettelse omkring af få øje på nogle svar. Der er mange forældre, der kæmper en brav kamp derude. For det andet får jeg spørgsmål omkring high need og også i relation til lige deres barn. Det svarer jeg på efter bedste evne. For det tredje får jeg kritik for at stigmatisere/generalisere signalstærke børn.

Lad mig gøre én ting klar her.

high need, highneed, high need baby, highneedbaby, forælder, signalstærk, sensitiv,

Nogens mor

Jeg er ikke nogen højborg for high need begrebet eller high need børn. Jeg er hverken læge eller sundhedsuddannet (de er forøvrigt heller ikke super oplyst). Jeg er ikke (special)pædagog. Jeg er nogens mor. Jeg kender min Elliot indgående og har tre års grundig empiri og videnssøgning, der ligger til grund for min sikkerhed i vores tilfælde. Det er ikke noget, jeg lige har fundet på.

Men det er vigtigt at understrege, at jeg skriver om mit eget barn og vores hverdag. Det er vores flig af et stort samtaleemne, som nok altid vil stå som en privat vurderingssag. Det er ikke et forsøg på at indsnævre forståelsen. Det er ikke et forsøg på at skabe en diagnose. Jeg har også tidligere skrevet lidt om kassetænkningen og dens fordele og ulemper. Det er slet ikke der, jeg vil hen.

Jeg bruger for øvrigt heller ikke betegnelsen signalstærk, men er landet bedre med Dr. Sears’ high need til at forstå Elliot.

High need, baby!

high need, highneed, high need baby, highneedbaby, forælder, signalstærk, sensitiv,

High need børn er lige så forskellige som ethvert andet menneske er det. Måske tog jeg det lidt for meget som en selvfølgelige, da jeg tog fat på at skrive om Elliot. For det er “selvfølgelig” forskelligt fra barn til barn, hvor stærke trækkene er – og hvor mange af trækkene, der passer på barnet. Man behøver nemlig ikke opfylde alle “kravene”.

Bare fordi dit barn ikke er ligesom Elliot, kan han eller hun altså sagtens godt være high need. Børn er forskellige. Samlet set karakteriserer man high need med følgende træk:

– Hyperaktiv
– Krævende
– Utålmodig
– Ammer/spiser hyppigt
– Sover dårligt
– Utilfreds/irriteret
– Meget følsom
– Stort behov for aktivering
– Stort behov for fysisk kontakt
– Stort behov for at være i bevægelse
– Kan ikke berolige sig selv
– Adskillelsesangst

Elliot passer heller ikke ned i nogen kasse. Eksempelvis er det med tiden lykkes at få ham til at sove til middag (efter en meget lang, brav kamp). Det er der mange, der kæmper med lige ind til det behov ophører. For de har jo brug for at sove, når de er små.

Elliot har heller ikke den store seperationsangst. Han stikker nærmere bare af og går egne veje, og så er det bare med at hænge på! Det er skræmmende. Vi står tit med en tung følelse af, at han ikke “gider os” – men det passer heldigvis slet ikke. Han er bare sin egen.

Sådan kan man justere lidt på hele listen og træde et skridt bagud og begynde at se sit eget barn i en løsere begrebsramme.

Har du også et uopdragent barn?

high need, highneed, high need baby, highneedbaby, forælder, signalstærk, sensitiv, citat, humor

Det er virkelig frustrerende ikke at kunne opfylde sit barns behov. Det føles som et direkte angreb på mine forælderevner, når torpedobarnet bare græder, skriger eller smadrer rummet i affekt. Jeg skæver til de andre forældre og smiler forsøgsvist. Søger desperat efter et forstående blik eller et smil tilbage.

Men jeg krummer tæer og føler jeg bliver trukket rundt i managen. Når han stikker af på parkeringspladsen. Når han slår sin søster. Når han smider sig på gulvet, og jeg må tvinge jakken på ham. Når han græder over, at jeg KØRTE DEN FORKERTE VEJ HJEM. Når han græder over, at jeg spiller den forkerte sang i bilen. Når han nægter at sidde ved bordet og spise. Når han flipper ud over, at jeg kommer med et glas mælk, selvom han bad om et. Når jeg skælder ham ud, og han ser mig direkte i øjnene og TYSSER PÅ MIG.

Var der nogen, der sagde trodsalder? Bare gange 100. Men jeg skammer mig. Jeg føler mig som en dårlig mor, der har mistet kontrollen. For er indbegrebet af en god mor ikke at have et barn, der kommer, når man kalder, og som sidder pænt og spiser?

N E J

Der er dage, hvor man kan hoppe på tungen, og han vil stadig græde og være utilfreds. Han vil stadig udfordre mig med hele sit væsen og vise mig, at det styrer han selv. Har jeg fejlet?

N E J

Det er en del af hans personlighed, og helt ærligt, så elsker jeg ham højt for det. Tit ender vi med at grine hysterisk af det. Det er jo for helvede en parodi. Et omvandrene meme.

Jeg har stadig en vigtig opgave i at holde ham i live og i sikkerhed og være bossen, men når vi i tide og utide glider ind i vores symbiose, og mit kvikke barn viser sine genialiteter, så føler jeg mig skudsikker. Han er ikke uopdragen. Han udfordrer grænserne for at vende tilbage til dem igen. Det gør ham klog på dem.

high need, highneed, high need baby, highneedbaby, forælder, signalstærk, sensitiv, citat, humor

Uforudsigelig

En anden ting, som kan være død frustrerende, er, at de er så pokkers uforudsigelige. Hvad der virker den ene dag, virker overhovedet ikke i morgen. Vi når lige at klappe i vores hænder og tænke, at vi har løst gåden, før Elliot mesterligt sørger for, at vi uforsødent kommer til at æde vores anstrengelser igen.

Tag for eksempel vores forsøg med børnehypnose ved sengetid. Den virkede fantastisk i starten, men så var han også videre. Vi bruger den stadig – og jeg skylder dig også et ærligt review – men det svinger meget, om det er gavnligt. Det er en del af arsenalet, kan man vel sige. Og sådan er det at være forælder til et high need barn. De har i kraft af deres super sensitive væsen enormt brug for forudsigelighed og rutiner, men ændrer spillets regler i et snuptag og efterlader os tilbage med kaos.

På den positive side så holder det os til ilden. Med tiden har vi fundet en hel palette af muligheder, og man kan vel klamre sig til klicheen om, at vi er vokset meget. Vi har lært vanvittigt meget om, hvordan man trøster, mader, skifter, putter, osv. Ikke bare i kraft af fire børn, men med alle tricks kendt for menneskeheden i brug. Nogle af tingene virker en gang imellem, intet virker hele tiden.

Det er bare så pisse frustrerende konstant at have sig selv oppe til revision og spekulere over, hvad jeg gør forkert. Der er ikke så meget tid til at dvæle over sejrene.

Vi keder os aldrig

high need, highneed, high need baby, highneedbaby, forælder, signalstærk, sensitiv, citat, humor

I perfekt samspil med uforudsigeligheden har Elliot også store humørsvingninger. Når han er glad, er han en fest og helt fantastisk. Han vælter os bagover med sin humor, charme og han fylder rummet op med sin latter og glæde. Når han er ked af det eller vred, så river han huset ned stykke for stykke.

Det skaber enormt meget angst. Jeg er altid meget observerende over for ham. Kan jeg tage ham med ud og handle i dag? Det er en russisk roulette. Vil han gå amok og stikke af med den lille vogn for at vælte ting ned fra hylderne og mene, at han selv bestemmer indkøbenes karakter? Eller vil han være mors lille hjælper og troligt hjælpe til og skabe suk og “åååårh” hele vejen gennem butikken fra ikke helt så tavse vidner til mit lille mesterværk? Jeg ved det aldrig.

Han er en af dem, man ender med at købe en kage til eller en chipspose, mens man kvæler sin indre speltmor til døde og skammer sig over sin afmagt.

Men hey, vi keder os aldrig. Og vi griner meget. Bagefter.

I stedet for at splitte os ad, så har det skabt en stærk samhørighed og givet humor en solid plads i vores overlevelsesstrategier.

Man lærer at give slip de rigtige steder og æde resten.

high need, highneed, high need baby, highneedbaby, forælder, signalstærk, sensitiv

For en dybere forståelse af denne artikel, kan du med fordel læse forhistorien til min fortælling om at have et high need barn lige her:High need #1 / High need #2 / High need #3

Læs også første del af Hvad er så high need egentlig? som går forud for dette skriv.

Hvis du er nysgerrig på emnet, og vil have det hele med, så kan du i kategorier vælge ”High need” og komme direkte til alle artikler, der berører dagligdagen med et high need barn

7 comments / Add your comment below

  1. Huuusind tak for din fine måde at beskrive High need børn – har selv en som umiddelbart minder enormt om din.. og jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg læste netop denne artikel for alt andet lige er de utroligt skønne men samtidig de mest udfordrende væsner.. 💙💙den fortjener en deler for hvor har vi brug for at der kommer endnu mere fokus på disse skønne, let utilregnelig vidundere❤❤

    1. Ih, tusind tak for dine fine ord. Det gør mig virkelig glad, når jeg finder ligesindede. Det er jo også noget, JEG har været utroligt alene med. De er nogle skønne, viljestærke børn. Det giver nogle sjove situationer på lige fod med de ikke så sjove 😘 Tak, fordi du deler ❤️ Så kan flere måske finde viden om vores high need børn.

  2. Super godt indlæg! Du har virkelig ret… Jeg er heller ikke til kassetænkning i forhold til min egen datter, og hun var da også 2,5 år inden jeg ville indrømme overfor mig selv, at hun matchede alle kriterierne, som Dr Sears har opstillet. Det blev en kæmpe hjælp, og jeg gør meget for, at hun ikke føler sig forkert.
    Jeg har lært så meget af min datter om gode relationer, fordi hun har en naturlig evne til at sætte grænser og opfanger alt! Hun virker robust, men er meget sensitiv.
    Uorudsigeligheden er det vildeste ved at have et high need barn. Herhjemme har vi derfor rutiner, men meget fleksibilitet. Humoren bruger vi konstant, ligesom jer 😊 Det er et mirakelmiddel, fordi hun hurtigt går i baglås, hvis tingene går hende imod. Det misforståes ofte som uopdragenhed 😉 Nå, det blev en længere kommentar, men hvor rart at du skriver om det her! Kh. Astrid

    1. Åh altså, tak for din kommentar, Astrid. Jeg er glad for at høre, at du oplever lidt det samme med at finde en hjælpende hånd i tankegangen (kan man jo vel kalde det). Jeg forsøger også at balancere mellem at Elliot er særlig og helt normal. Faktisk synes jeg, at hans vilde følelsesliv er en gave, og hvis jeg ellers mestrer at holde tungen lige i munden, så kan han blive lige, hvad han vil. Så er alle døre åbne.
      Uforudsigeligeheden har det det sværere med, men det fodrer jo en stor del fleksiblitet. Jeg kan bare ikke lade være med at krumme lidt tæer, når jeg har tilskuere (fordi jeg føler, at jeg har et uopdragent barn). Folk er SÅ hurtige til at dømme ud fra et øjebliksbillede. Kram til dig <3

      1. Ja, det har du fuldstændigt ret i.. Det kan være rigtig hårdt med tilskuere til et barn, der går helt i baglås. Og ja, føler os også at alle døre er åbne for vores børn… De er godt nok seje, og intet kan stoppe dem 😉 Ella prøvede ihærdigt at få gang i en leg med nogle ældre børn den anden dag, og hun blev afvist i lang tid, men til sidst legede de så fint sammen.. Intensiteten er en styrke i sådan en situation, og samtidig skal hun også lære at få et nej, når andre ikke vil, som hun vil. Det er en hårfin balancegang 😊

Skriv et svar