Har du kræsne børn?

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test

/Sponsoreret indlæg/

Jeg troede nok lidt, at jeg ”vidste det hele”, når det kommer til kræsne børn og mad. Vi har trods alt fire børn, you know, og har været igennem en ret stor rejse, der startede helt ved amningen og har ført os gennem BLW og til bords med spiseforstyrrelser, kræsenhed, store ambitioner, manglende overskud, madplaner og jeg skal komme efter dig.

Derfor må jeg i næste åndedræt så også bøje mig i støvet for Christian Bitz’ skønne bog: ”Det kan jeg ikke lide… endnu”, som udkom i onsdags (den 28. august). Jeg fik nemlig ikke bare serveret spændende opskrifter og interessant teori om børn, mad og madkultur, jeg fik faktisk også lidt klarsyn og ydmyghed til dessert.

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test

Her i huset…

Herhjemme har vi Noah på 10 år, der elsker mad og er nysgerrig, åben og nyder vellavet mad. Det er noget, vi deler og kan samtale over, men at være med i køkkenet er ikke noget, han gør af sig selv.

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test

Sophia på 7 år er temmelig småtspisende og ville leve af snacks/sukker, hvis hun fik lov. Jeg har nogle gange været i tvivl, om det tangerede spisevægring (som følge af at være delebarn og have en syg far). Men hun elsker at være med og hjælpe, så hun tager stor del i alt, der nu foregår i køkkenet.

Elliot på 4 år bringer det til et helt nyt niveau: Han er med sit signalstærke sind svær overhovedet at få til bordet, for der er han fyldt op – og ny mad kan meget vel være lig med heftige sammensmeltninger. Han vil heller ikke være med i køkkenet, så han er den, der er sværest at arbejde med.

Og så har vi Emma på 2 år, der pendler lidt imellem at kopiere sine søskendes (u)vaner, men ellers kan sætte en gevaldig mængde til livs og trods alt har Noahs rolige, åbne sind. Og hun ved intet bedre end at være med i køkkenet.

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test
Vandmelonsalaten er ikke bare en smuk, velsmagende ret: Den er utroligt nem at lave for børnene.

Kræsne børn

Kræsne børn følger ligesom lidt med velkomstpakken, når man melder sig ind den der morklub. Det kan være en kortere periode eller det kan være langstrakte, frustrerende kampe – og alt derimellem.

Men synes jeg egentlig, vi har kræsne børn? Nej, det gør jeg faktisk ikke. Sådan har jeg ikke tænkt dem, men vi har alligevel haft en del problematikker, der handlede om mad. Det fylder meget i de fleste børnefamilier, og det kan være rigtig hårdt som mor at skulle takle det oven i alle enderne, som man forsøger at få til at nå sammen i hverdagen.

Derfor var Christian Bitz’ bog faktisk med til at ryste posen lidt herhjemme; den gav mig lyst til at gøre comeback i køkkenet med de lækre opskrifter og forslag til inspiration – og den motiverede mig også til at se nærmere på hele kulturen omkring vores måltider. For han har jo ret i, at det er så vigtigt at prioritere.

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test
Kartoffel-porre suppe. Sophia lavede hele retten – og spiste op!

Madkultur

Kræsne børn kommer ikke af sig selv, kan man vel lidt groft sige. Der er selvfølgelig aldersbetingede set backs og andre undtagelser, som jeg ikke vil tage fat på her. Der er flere pointer, jeg til gengæld synes skal fremhæves, og to af de vigtigste er nok, at man skal spise sammen og lave mere mad (sammen). Mad skal være nemt, sundt, enkelt, velsmagende og bæredygtigt produceret.

Bum.

Kan man virkelig få det hele? Ja, det lærer du faktisk af bogen, samtidig med, at den griber fat i nogle misforståelser omkring børn ved bordet.

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test
Torsk med rødebeder og pure af sød kartoffel.
kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test
Elliots ansigtsudtryk, da han spiste sin torsk. Han var sikker på, at det var en haj. Noah elskede hver eneste ret og nød tydeligt de mange farver og smagsindtryk.

Børn ved bordet

For eksempel gør han op med udtrykket “at spise børn af”. Det handler om, at børn tit “spises af” med børnemad og tidligere end de voksne, som så spiser senere (og noget andet). Jeg er vild med det, fordi han har en vigtig pointe i, at måltidet er en helt særlig social sammenhæng, som faktisk har afgørende betydning for børns forhold til mad og endda opdragelse ved bordet (og mere generelt).

Jeg tør næsten kaste “socialisering” i puljen her.

Det er et helt særligt sted for samtale og kontakt på linje med sengekanten. Med den fart familielivet har på i disse tider, så skal man virkelig tænke sig om, før man nedprioriterer de stunder, der faktisk virkelig har gennemslagkraft.

Tænk over det: Vi voksne samles jo også om måltidet, når vi skal være sammen og nyde hinanden. Man kan knap holde et vigtigt møde på arbejdet, uden der skal noget i munden.

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test
Fyldt squash med brune ris

Sanselighed

Ét sted, hvor Christian Bitz virkelig overbevidste mig, var, da han nåede til det sanselige. Han skriver om både smagssansen, følesansen, lugtesansen og ikke mindst syns- og høresansen. Og lige som vi voksne har en hel oplevelse ud af velsmagende, velanrettet lækker mad, så gælder det altså også vores børn.

Jeg elsker den mildt opdragende tone, når man tages igennem velbeskrevet teori, der er flettet ind mellem bogens opskrifter. Og han tager sin læser med helt fra begyndelsen, hvor smagen af mad starter inde i maven, og gennem de mange trin, man kan tage for at lære ens barn at spise varieret og være åben over for de mange smage og konsistenser.

Du skal spise, når du er sulten, og stoppe, når du ikke er sulten mere.

Christian Bitz
kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test
Grøntsagsgratinen var et stort hit. Tallerkenerne blev støvsuget – og jeg måtte indse allerede fra første ret, at jeg var imponeret.

Sundhedsmæssigt er der ingen manual. Vi er individuelle mennesker med forskellige behov, dvs. morgenmaden er ikke nødvendigvis det vigtigste måltid, ligesom det ikke er usundt at spise sent. Kræsne børn er altså tillært. Man skal kigge på kulturen omkring måltiderne – og være ærlig over for sig selv. Overskud er trods alt en vigtig faktor.

Men har du mod på at gøre mere ved det, så holder Christian Bitz dig i hånden et godt stykke hen af vejen. Helt ned til praktisk hverdag med planlægning, indkøb, madens forberedelse og anretning – og ikke mindst involvering af familien.

Det er op til dig at komme i mål – han bestiger ikke bjerget for dig – men han giver dig de bedste odds, man kunne ønske sig, for at nå toppen.

kræsne børn, kræsenhed, mad, christian bitz, mad, anmeldelse, det kan jeg ikke lide, endnu, momster, momstertest, Momster Test

Hvis du vil vide mere

Christian Bitz’ skønne bog: ”Det kan jeg ikke lide… endnu” er fra Gyldendal, og de har sådan en smart side, hvor de forskellige bogbutikker vises. Tryk her, hvis du vil snuse til det.

Derudover kan du læse mere om bogen, når der snart kommer en uddybende anmeldelse på Momster Test.

Indlægget er sponsoreret, men ord og tanker er naturligvis mine helt egne.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.