GYS: Vi har et (high need) børnehavebarn!

børnehave, børnehavebarn, børnehavestart, high need, highneed, highneedbaby, high need baby, signalstærk, sensitiv, dr. sears

Elliot er startet i børnehave! Jo jo, det har vi selvfølgelig prøvet før, men GYS, nu er det altså vores lille E’s tur til børnehavelivet. Det har jeg ventet på med stor spænding – og stor nervøsitet. Der er jo lige det der med forandringer. Dem er vi ikke så glade for.

Det er jo ikke ligefrem, fordi vi har haft ro på op til hans opstart i børnehave. Emma startede i vuggestue i november og lå som følge deraf syg i fem stive uger. Så kom julen og juleferien med hele ræset omkring det. Så flyttede vi sørme også, og det forløb ikke lige helt så glat, som vi ellers havde planlagt det til at gøre. Så startede jeg i nyt job, hvilket jeg slet ikke har nået at fortælle om. Og sørme så, om Jeppe ikke blev alvorligt syg med meningitis.

Holy cow. Hvem har jeg lige trådt på i et tidligere liv?

børnehave, børnehavebarn, børnehavestart, high need, highneed, highneedbaby, high need baby, signalstærk, sensitiv, dr. sears

Men ved du hvad? Elliot har taget det hele i stiv arm. Det har alle fire unger, og for en gangs skyld så planter jeg lige en stor fed næve lige der på venstre skulder, hvor en lille djævel ellers normalt sidder og hvisker mig i øret.

*klapper tungt*

børnehave, børnehavebarn, børnehavestart, high need, highneed, highneedbaby, high need baby, signalstærk, sensitiv, dr. sears

Vi har gjort det godt med vores børn og vores hverdag. Vi formår på én eller anden måde, der minder mest af alt om magi, at holde takten, således at børnene godt kan se igennem mors og fars ligblege, overtrætte, stressede ansigter og finde kærligheden og trygheden bag dem.

Det er bare med at huske at holde en fod på jorden her…. For en reaktion kan godt lade vente på sig. Og de sidste par dage har vist, at det var klogt af mig lige at huske det…

Here we go

børnehave, børnehavebarn, børnehavestart, high need, highneed, highneedbaby, high need baby, signalstærk, sensitiv, dr. sears
Kender I de morgener?

Nu er den første lille måned i børnehave ved at være gået, og Elliot er ved at løbe tør for kræfter. Han har brugt reserven og lidt til. Det er ikke kun det, at han er krævende og fylder meget, som high need børn nu gør. Når man kender ham godt, så mærker man det allerede, når man er i rum sammen og endnu mere, når jeg holder ham tæt.

Hans krop er helt hård. Den er spændt og aldrig i ro. Han er varm, på grænsen til feber, og jeg kan høre, at hans vejrtrækning hvæser let. En karakteristisk rallen, som minder lidt om lyden fra en kaffemaskine. Enhver forælder, der har kæmpet med astmatisk bronchitis/astma og lignende, ved præcis, hvad jeg taler om, og hvordan lyden smyger sig ind i dig som en velplaceret kniv i bugen.

Det er et stort samtaleemne i vores netværksgruppe. At mange high need børn reagerer kropsligt ved at få feber eller blive direkte syge ved overstimulering. Det er ikke videnskabeligt bevidst, men det er noget en stor gruppe danske forældre i skrivende stund kan nikke genkendende til og samles om.

Jeg behøver nu heller ikke noget videnskabeligt bevis.

Elliots krop viser, at nu er det ved at være nok. Jeg ser mod påskeferien og ved, at uret tikker. Jeg er stresset. Jeg ved godt, at den er for langt væk, men jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg håber, han holder ud, men det gør ondt på mig, at jeg skal presse ham sådan.

Når han er i børnehave, klynker han, min lille seje ælling. Det smadrer mig fuldstændigt indeni at vide det, for så er han virkelig trængt op i en krog. Jeg kender ikke nogen i hele verden, der er så hårdfør som Elliot med at være i et socialt rum (han reagerer først derhjemme). Jeg længes stærkt efter at være sammen med ham og få ham tilbage på fødderne. Jeg ville elske at hjælpe ham tilbage til ro og velvære.

High need i børnehave

børnehave, børnehavebarn, børnehavestart, high need, highneed, highneedbaby, high need baby, signalstærk, sensitiv, dr. sears

Børnehaven foreslår kortere dage. Det ville jeg også gerne give ham, men det kan jeg ikke, fordi han sover til middag fra 12.30-14.30. Jeg skal forøvrigt være på arbejde kl. 8. Henter jeg ham endelig hjem fra børnehave, snyder jeg ham bare for middagsluren, og så er han mindst lige så presset (og man får IKKE et high need barn i nærheden af at hvile sig, med mindre der er en tablet inkluderet, og det er pænt so so).

Eller også crasher han først kl. 14.30-15 stykker, og så kan jeg ikke få ham i seng om aftenen, og så er helvede bare løs i dagene efter i den evige underskudsforretning. Søvn er i det hele taget et kæmpe issue med high need børn.

Hvorfor er det lige, at børn kategorisk kan nægte det bedste for dem?

Jeg kan heller ikke holde ham hjemme fra børnehave, for jeg skal på arbejde. Problemet er så også igen, at for mange variationer i hverdagen – fridage, weekenden, ferie, hente tidligt, aflevere sent – giver ham uro i uger eller måneder efter, før han lander i en stabil rutine igen og holder op med at protestere og bestride den. Så hvordan vinder man lige den her?

Svaret ligger i balancen mellem at presse ham igennem rutinerne og give ham tilstrækkeligt med åndehuller til, at han klarer det.

børnehave, børnehavebarn, børnehavestart, high need, highneed, highneedbaby, high need baby, signalstærk, sensitiv, dr. sears

Børnelægen dr. Sears beskriver, at “forældre, der sidder fast i at sætte forældreskab lig med kontrol, får store problemer med at indse, at børn kræver ligebyrdig kommunikation, ikke kontrol”.

Det giver god mening. Tit er det bedste, vi kan gøre for Elliot at give slip og lade ham føre an i sine behov. I og med at han har så veludviklet et sprog, så kan vi ofte få ham til at formulere et smuthul, og det er vi tit nødt til at gribe. Så kan mange jo mene, at vi er eftergivende, men det er snarere et spørgsmål om at vælge sine kampe. Elliots trivsel og vækst betyder alt.

High need børn er krævende

børnehave, børnehavebarn, børnehavestart, high need, highneed, highneedbaby, high need baby, signalstærk, sensitiv, dr. sears

Det hele er faktisk super meningsfuldt. Tænk hvis et barn med store behov ikke havde personligheden til at kræve dem opfyldt? Forfærdelig tanke. Elliot har brug for at få stillet sine behov for at trives, og han skal dælme nok gøre opmærksom på dem. Det er et sundt barn, vi har os, og som han modnes, så lærer vi sammen med ham at være i intim kontakt med den side af sig selv. Vi vokser også.

Det lyder måske meget romantisk og lyserødt. Det er det ikke. Det er benhårdt..! Der er INGEN plads til slinger i valsen. Det er kontant afregning – eller ris til egen røv, hvis man skal sige det på den måde.

Han finder heldigvis flere og flere måder at få opfyldt sine behov på en (socialt) acceptabel måde. Han synes jo heller ikke, at det er særligt fedt, at vi bliver sure og alt ramler. Han er dog ikke ligefrem bange for at sørge for sig selv; hvis vi ikke hænger på, så går han selv i gang med at lave mad. Lille lort.

Det, der gør mig mest stolt, er hans evne til at lægge bulldozeren til side. Selvom han stadig er meget lyststyret og endnu ikke tre år gammel, så evner han stadig både at vente på tur, være hjælpsom og inkluderende, omsorgsfuld og være en meget vellidt ven. Selv de store børn i børnehaven kan godt lide at lege med ham, for han er fuld af fantasi og forstår at indordne sig. Jeg elsker, at han er så udtryksfuld og empatisk. Så et eller andet gør vi jo rigtigt, selvom vi synes, han fylder meget.

Nogle gange det hele.

børnehave, børnehavebarn, børnehavestart, high need, highneed, highneedbaby, high need baby, signalstærk, sensitiv, dr. sears

4 comments / Add your comment below

  1. Sikke en dejlig artikel. Du beskriver meget rammende, hvordan det er at være forældre til et high need barn. Jeg har selv et barn der fylder meget, og altid har gjort det. Samtidig er hun så lydhør overfor andre børn, og meget interesseret i andres velbefindende. Hun bliver for øvrigt også lidt småsyg ved overstimulering – det havde jeg aldrig tænkt over.. Ofte har det været svært at forklare til andre, men jeg er åbenbart ikke alene om de her erfaringer. 😊 Glæder mig til at læse flere indlæg på bloggen.

    1. Hej Astrid, tusind tak skal du have. Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er alene om at italesætte hverdagen med et krævende barn. Det er jo heldigvis ikke kun skidt, men det er oftest det, man har brug for at lufte med andre. Det er jo det, der vejer tungest i hjertet. Jeg var lige inde og kigge på din blog – din datter ser super dejlig ud 🙂 Dejlig blog. Den vil jeg blive ved med at kigge med i. Tak, fordi du lige kiggede forbi Åndehuller 🙂

      1. Mange tak!😊 Det er jeg rigtig glad for at høre, og skønt at du vil følge lidt med derinde. Ja, det kræver til tider ret meget af os forældre, men også berigende med alle deres observationer og store følelser. De overser ikke noget 😉 Dejligt, at du blogger om jeres erfaringer. Det manglede bestemt i bloggerland 😊

Skriv et svar