Fattigmands sansemotorik #highneed

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg

Vi arbejder meget med sanselighed hjemme hos os. Sanser og følelser, krop og bevægelse. Det hele hænger sammen i en finurlig balancegang, hvor nøgleordet lige præcis er balance. Det giver både psykisk og fysisk velvære, at der er balance i kroppen – men nogle gange er det bare ikke så nemt. Slet ikke for en lille fyr på tre år med alle antenner ude.

Det ville da være fedt at prøve en hel masse af. Vi er bare ikke rige. Vi er ikke engang i nærheden af at have mulighed for at investere i selvbetalt- eller alternativ behandling. Og PPR – som jo lovede guld og grønne skove – har stadig ikke rørt en finger ifht. Elliot. Han er jo også kun 3,5 år, ikke (dvs. de har været 3,5 år om det indtil videre)? Vi har god tid, ikke?

Så vi tog altså skeen i den anden hånd. I en nydelig forestilling om et handlekraftigt sikkerhedsnet og loyal autoritetstro havde jeg glemt, at vi selv har en stemme. Og vi er trætte af at vente på, at ingenting sker. Vi er trætte af at blive sendt tilbage til begyndelsen uden at blive lyttet til. Vi er trætte af at blive skuffede.

Jeg har derimod på bunden af brønden fundet noget uventet: Vi kan en hel masse selv. Lad os kalde det fattigmands sansemotorik. Det er for alle. Og det vil jeg gerne involvere dig i.

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg

Ting tager tid

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg, regn, udeliv
Når jeg siger “udsætte for”, så mener jeg udsætte for. Sanseleg dækker også over en hel masse udendørsliv med kontakt til naturen og at mærke sig selv i den. Her kastede vi med store balloner fyldt med vand – i regnvejr.  Elliot elsker alt, der har med vand at gøre.

Det er sådan lidt bittersødt med sådan en situation. På den ene side har man hamrende travlt. Man vil gerne gøre noget ved det her. På den anden side har man al tid i verden – enormt meget ventetid pga. systemet – og man ønsker at gøre det helt rigtigt. Det skal være opbyggende, og så kan man ikke springe over, hvor gærdet er lavest, vel?

Det er vigtigt at tænke sig om. Hvis man vil hjælpe sit barn, så skal man kende sit barn. Så man skal egentlig helt firkantet sagt igennem samme udredning, som en fagperson ville gøre.

Hvad er det mit barn mangler?

Det er et godt spørgsmål at stille sig selv. Det har hjulpet mig igennem mange hysteriske flip i hver sin ende af skalaen.

Hvad er det egentlig mit barn fortæller mig?

Så man skal bruge lang tid på at observere sit barn i de situationer, man sætter det i, og de ting, man udsætter det for. Men det er det værd.

Hvad handler sansemotorik om?

Når jeg nævner sanser og følelser, krop og bevægelse i ét åndedrag, så er det, fordi det hænger sammen. Eftersom Elliot ikke er blevet udredt nærmere eller kigget på af en ergoterapeut (endnu), så er hans sanselige udfordringer og mulige drilske sanseintegration et kvalificeret gæt. Men effekten er nu tydelig, og så behøver jeg sådan set ikke at vide helt sikkert, om han kan placeres i en kasse.

Han er sart over for berøring, han er urolig, anspændt, undgår øjenkontakt, osv. Han har kæmpet med indsovningsbesvær hele sit liv – og han græder utroligt meget. Når han er træt og presset, så er han udadreagerende og på kant med andre børn. Han laver ballade, hvor han ødelægger ting eller roder med noget, han VED, han ikke må.

Han har til gengæld ingen motoriske problemer. Han er tværtimod langt foran, super kvik til at regne tingene ud, snakker engelsk med os, skøn humor og høj kluklatter og kan sagtens fordybe sig længe nok til at udrydde mistanke om ADHD/ADD, autisme, osv. Ingen diagnoser er faldet i øjnene – og det fortæller min mavefornemmelse mig er korrekt. Store følelser og udfordringer i at bære vægten af dem i sin hudløshed er ingen diagnose. Det er et personlighedstræk.

Når man er udfordret med sin sanselighed, så får man nogle forkerte signaler rundt i kroppen. Hjernen laver simpelthen fejl. Det kan man rette op på ved at (gen)optræne den. Det giver god mening, da Elliot havde nogle hårde første år. En hård graviditet, en voldsom fødsel, en dårlig start og en hel masse problemer med både trivsel og helbred gennem primært det første år gav efterdønninger i de kommende år og satte os til vægs igen og igen. Men vi er heldigvis vedholdende.

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg, udeliv, ideleg, træ, klatring, træklatring
I en sund kombination af modig og stædig er der sjældent noget, der stopper Elliot. Han er stærk og motorisk dygtig – og har selvindsigt nok til ikke at klatre højt til tops. Han ved også godt, at hans søskende har hans ryg – ellers kommer far op i træet 😉

Det har vi været igennem

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg, udeliv, ideleg, træ, klatring, træklatringSådan listet groft op, så har vi været igennem nogle faser. Den allerførste ting var intimitetstræning. Vi trænede ham til at kunne blive rørt ved og være tæt med os. Vi trænede ham til at gennem berøring at blive trøstet. Jeg har stadig ikke vænnet mig til at kunne eller måtte trøste ham. Det er ikke en gammel oplevelse af få lov til det. Men det har været en lang vej. Det har ikke taget uger eller måneder. Det har taget mere. Neden for kan du se eksempler på min opdeling af tingene, nogle af dem kæmper vi stadig med. Dem er der stjerne ved. To stjerner betyder HELL NO.

Nusse/ Nulre fødder/ ben – Nusse hænder/ arme – Nusse krop (ryg, mave og skuldrer) – Massage/nusse – Trykmassage** – Omfavne/ være tæt – Nulre -øreflipper* – Samsove – Nusse i hår* – Klippe negle* – Klippe hår* – Rede hår** – Børste tænder*

Lys – Musik – Lydbog/hypnose – Kugledyne* – Dun juniordyne – Tung voksendyne – Tyngde flagermus – Tyngdebamse** – Svinge i tæppe* – Sansegynge*

Flytte til gård med mere plads og stor have – Ud i naturen – Legeplads – Rutsje – Kontakt til dyr (han eeeelsker dyr og er måske lidt pudsigt nok virkelig god ved dem) – Svømme/ bade – Dans – Gymnastik – Trampolin – Slås med skumkøller – Bokse/bryde

Al fysisk udfoldelse gør ham godt. Men man kan fx ikke have ham med i haven. Så stjæler han værktøjet og fægter med det. Eller punkterer sofaen med en skruetrækker. Eller lakerer bilen indvendig, osv. Jo jo, vi har hænderne fulde.

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg, udeliv, ideleg, træ, klatring, træklatring

Sansemotorik eksperimentarium

Det handler meget om mavefornemmelse. Det handler meget om samspil med Elliot. Han skal nok vise os, når han ikke er med på vores genialiteter. Så kan vi få en flyveskalle eller en fod i hovedet – eller også fjerner han sig simpelthen. Så vi har måtte snige os til mange af tingene. Charmere. Bearbejde. Nogle gange også forhandle eller gennemtvinge.

Som det sidste nye forsøger vi at skille tingene ad. Elliot skal trænes/stimuleres, men han skal også have lov til at være en lille dreng på tre år, der fx som ikke-delebarn skal have lov til at være ked af det og savne sin storebror og storesøster. Nogle gange skal man huske at kalde det normalt. For det er der også meget af det, der er. Man skal holde fast i, at han endnu ikke har sproget med sig – og at der er naturligt at udtrykke sig med det, man nu har. Det er han bragende god til. Derfor arbejder tiden også for os.

Anyways, så indførte vi noget nyt her i weekenden. Det kom lidt ud af desperation, fordi vi var lidt trætte af, hvor voldsom han kan være. Han er stærk som bare fanden og dygtig motorisk, så det er ikke “bare” lige at tjavse lidt rundt med en skumkølle. Han placerer slagene træfsikkert og med en imponerende styrke. Derfor tog Jeppe næste skridt og hentede sit gamle udstyr fra thaiboksning ned. Og Elliot var solgt fra første øjeblik.

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg, udeliv, ideleg, træ, klatring, træklatring

Træning træning træning

Det er ikke, fordi vi sådan helt rigtigt træner ham. Men vi opmuntrer ham og giver ham nogle fundamentale retningslinjer. Lige nu skal det være sjovt – og det er VILDT sjovt at tumle med far – og han skal have brugt sin krop.

Jeg er jo selvfølgelig stadig lidt på obervationsarbejde, men i dagene efter så var Elliot HELT i ro, glad og legede selv på en rolig måde. Han legede med Lego (hvilket han plejer at ødelægge), og hen over aftensmaden (som han normalt ikke deltager i), så kunne jeg pludselig føre en samtale med ham om hans dag i børnehaven. Det har jeg ALDRIG haft med ham før. Han fortalte ikke bare, hvem han havde leget med eller hvad de havde lavet, men hvordan han havde haft det. Et par aftener senere græd han og betroede sig pludselig til mig . En dreng havde slået ham i ryggen den dag, og det var han faktisk ret ked af. Sådan nogle ting. Det er for vildt.

Måske er det et tilfælde. Måske er det bare alderen. Men kropslig aktivitet GØR noget meget positivt for Elliot. Så vi udforsker videre.

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg, udeliv, ideleg, træ, klatring, træklatring

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg, udeliv, ideleg, træ, klatring, træklatring

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg, udeliv, ideleg, træ, klatring, træklatring