Er jeg en god nok mor?

/Reklame/

Da jeg fik mit første barn læste jeg stakkevis af bøger. Jeg meldte mig ind i fora og mødregrupper, jeg fik nyhedsbreve hver uge – og søgte viden alle vegne.

Mens jeg ventede på at få mit barn i armene, gik jeg til forberedelseskurser, gravid-svømning, gravid-yoga og byggede en forestilling op om, hvordan vi helt praktisk skulle bo og være – og hvordan det ville være at blive mor.

Måske var det derfor jeg følte mig frygteligt distanceret fra ham, da jeg så endelig fik ham? Fødslen blev ikke mit store øjeblik. De store følelser og den lyserøde sky udeblev fuldstændigt, og det skræmte mig fra vid og sans.

Jeg opsøgte en psykolog og begyndte til samtaler: Hvorfor elskede jeg ham ikke (nok)?

Min egen værste fjende

Der er mange sandheder i ovenstående. Jeg vil ikke sige, det var en fejl at opsøge så megen viden, for jeg havde ingen at tale med om at skulle være mor. Jeg havde ingen til at dele deres erfaringer, så dem fandt jeg på tekst.

Men hele følelsen af skulle være perfekt endte med at spærre ben for mig. Hvis der er noget som helst, jeg gerne ville sætte mig ned og fortælle mig selv for godt ti år siden, så var det:

“Hey Malene, du er helt normal.”

“You got this.”

“Du bliver en fantastisk mor.”

“Stol lidt mere på dig selv.”

Fremtids-Malene

Jeg havde ikke en fødselsdepression, men jeg var meget medtaget efter fødslen. Jeg var syg og overvældet – og der var nogen, der burde have fortalt mig, at det især i dette tilfælde var forventeligt (= normalt), at tingene nok ville tage lidt tid, før det hele blev rystet på plads i noget, der ligner en rolig dagligdag.

Barselsboblen

For den kom jo. Bare 3-4 mdr. senere.

Jeg skulle lige have styr på mit kejsersnitssår, der fik komplikationer. Mit blodtryk, som ikke ville falde. Min venstre hånd, der endte med at blive opereret på grund af smerter og føleforstyrrelser. Amningen, der ikke helt ville komme i gang, og jeg måtte supplere.

Jeg følte mig frygteligt distanceret til mit barn. Mine egne behov skreg mig lige op i hovedet, men jeg gav dem en hård albue og forsøgte at være den bedste mor, jeg havde lært.

Problemet var, at jeg ikke havde lært en skid.

Stop op

Der er nok ikke nogen, der læser ovenstående, som ikke fanger, at det var en dårlig start. Men min pointe, jeg gerne vil hive ud af det, er, at mit største problem faktisk var forventningspresset fra mig selv.

Mit største problem var min manglende evne til at stikke en finger i jorden og lige mærke situationen. Stole på stemmen inde i mig. For hun havde faktisk mange meninger, som jeg overhørte.

Og så skulle jeg havde taget mig langt bedre af mig selv. Allerede i graviditeten drønede jeg igennem det hele som en førsteklasses rugemaskine.

Back to basics

Jeg fik stukket en kæmp i hjulet anden gang, jeg var gravid, da jeg blev alene fra 5. måned. Så stod jeg dér og græd snot. Jeg var så langt nede, at jeg måtte bygge det hele op forfra. Jeg mistede mit arbejde. Jeg mistede min identitet og selvforståelse. Jeg ejede ingen møbler eller ting – og kontoen var tom.

Jeg startede fra nul.

Med et alvorligt knust hjerte.

Alligevel er årene i den lejlighed i Odense en periode af mit liv, som både jeg og Noah tænker tilbage på tit som en rigtig dejlig tid. Vi var tætte og blev en hel lille enhed os tre.

Fordi jeg var alene om det hele, så lærte jeg også hurtigt, at man må være smart omkring tingene og vælge sine kampe med omhu. Det var en vigtig lektie: “Er det egentlig vigtigt i det lange løb?” og endnu bedre: “Hvad virker for os?

Vi var meget lykkelige, og livet var godt.

Midt i det hele fandt jeg kærligheden, som viste sig at være the real deal. Vi tog det vilde skridt at rykke teltpælene op og flytte til Middelfart.

Det var direkte afsted ud i solnedgangen.

Så blev jeg gravid igen.

en vellykket familie, Smilla Lynggaard, god nok, god nok mor, mor, opdragelse, high need, signalstærk, sensitiv
Jeppe og Sophia, der er 1 år gammel.

Ikke læst den bog

Med mit tredje barn blev hele min verden slået i stykker, og mit ‘jeg’ smadret til uigenkendelighed endnu en gang. Han græd hele tiden, fulgte ingen kurver overhovedet, sov aldrig og var bare så hårdt arbejde i alle døgnets timer. Det var som om jeg skulle forudse ethvert behov, før det opstod, og når jeg lige havde regnet den ud, så ændrede det sig.

Men i et vanvittigt øjeblik, hvor der nok alligevel har været plads til humor – for det overlevede vi på – opstod et udtryk, jeg har brugt lige siden:

Mit barn har ikke læst den bog.

Indre stemme

Jeg siger det med at smil, men det er også en provokation. Det har også nuancer af sorg og skam. Og umådeligt meget stolthed.

Det er også et skjold mod omverdens meninger om, hvad en rigtig god mor er og gør.

At få mit tredje barn er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Men sådan helt pladderfilosofisk så var det nok også lige præcist tilstrækkeligt voldsomt til at åbne en rå sanselighed hos mig, som gjorde mig til den perfekte mor for Elliot. Og bestemt ikke nogen ringere mor for de to andre.

Det var ikke lutter lagkage: Jeg fik ikke noget valg. Det var en psykisk overgreb for mig. Jeg fik en belastningsreaktion. Jeg fik angst. Jeg blev sygemeldt. Jeg brugte et år i psykiatrien, hvor jeg dykkede dybt ned i de tusinde skår og fik lov til at reflektere over dem uden børn, der kalder fra det andet rum.

Men jeg kæmpede en brav kamp for at få lov til at beholde min sårbarhed. Som jeg sagde, da de foreslog medicin: “Nej tak, jeg skal bruge den.” – og sådan blev det.

en vellykket familie, Smilla Lynggaard, god nok, god nok mor, mor, opdragelse, high need, signalstærk, sensitiv

Du er god nok, mor

Blev jeg så en perfekt mor, da jeg fik mit fjerde barn?

Nej da.

Jeg laver mange fejl. Jeg bliver skide sur og må sige undskyld. Jeg er stadig alt for hård ved mig selv og kommer til at sige nogle ting om min krop og mig selv, som ville knuse mit hjerte, hvis jeg hørte mine døtre sige det. Jeg kan stadigvæk bedst lide orden og regler. Og så videre.

Men jeg har lært at høre efter stemmen i mit indre. Jeg har lært at mærke, føle og smage. Jeg har lært at give slip og trække på skulderne. Jeg har lært at snakke med min børn, virkelig snakke. Og så har jeg lært, at man jævnligt skal holde sig til det, der virker frem for et “regelsæt”, og så må man revurdere løbende.

Tingene skal hænge sammen. Vi skal være glade og livet skal være et godt ét.

Og jeg er stadig en god mor.

en vellykket familie, Smilla Lynggaard, god nok, god nok mor, mor, opdragelse, high need, signalstærk, sensitiv

Hvor kommer Smilla Lynggaard ind i billedet?

Der er super mange nuancer i hele pløren ovenfor, det er klart. Der er også meget mere at fortælle, men pointerne er ikke desto mindre dukket op til overfladen. Og når jeg fortæller hele den historie i et indlæg, der egentlig skal handle om, at jeg har fået Smillas bog: “En vellykket familie er sjældent særligt køn“, så er det, fordi hun NETOP skriver om det.

Spot on – lige ind i hjertet på mig.

Da jeg læste den, følte jeg en stor samhørighed med hende. Jeg føler, at hun taler til mig, med mig, og jeg nikker stille, mens ordene glider forbi. Hun giver dig ikke nogle regler, hun giver dig fri. Hun giver familien fri til at være det eksperimentarium, som den sådan set er. Svarene på et godt liv finder du nemlig i dig selv. Det er dem, hun guider dig til at finde. Bogen er en dialog med dit forælderskab.

Jeg kunne ønske mig, at alle førstegangsmødre- og fædre fik den her bog i hånden. Egentlig måtte giveren også gerne lægge den anden bog i kurven også; “Slut fred med dit viljestærke barn – og dig selv“. For selvom du så alligevel ender med at læse bøger om at være forælder, så bliver du alligevel klædt på på en anden måde.

For bogen klæder dig godt på.

Den giver dig en tyvstart på måske senere erfaringer, forhåbentligt langt fra så dyrt købte som mine. Den giver dig blikket ude fra på dit liv, så du kan vælge det bedste for lige præcis jer. Den tager fat ved roden af en hel masse misforståelser og bremseklodser i hverdagens trummerum. Den vil bringe jer tættere sammen.

Endelig sagde nogen det højt.

en vellykket familie, Smilla Lynggaard, god nok, opdragelse, high need, signalstærk, sensitiv

Hvis du vil vide mere

Smilla Lynggaard er familierådgiver og oprindeligt uddannet pædagog. Hun har siden specialiseret sig i konflikthåndtering, den svære samtale, særligt sensitive og relationscoaching – ja, og meget andet i virkeligheden.

Hvis du vil vide mere, så finder du mere læsestof på hendes hjemmeside: www.smillalynggaard.dk – og hun er selvfølgelig også på Instagram og Facebook.

Bogen købes her.

Inden længe kommer ligeledes en uddybende anmeldelse på Momster Test af tre forskellige mødre.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.