DIY: Et anderledes påskeæg af gips

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling

Her får du min version af et anderledes påskeæg. Noah kom for lidt tid siden hjem med en helt fantastisk skål fra SFO’en. Den har inspireret til denne skål fra Sophias hånd i anledning af påsken. Det er lavet af hobbygips og med hjælp fra en ballon og lidt akrylmaling.

Vi havde alle tingene stående i forvejen, så det var mere et spørgsmål om tålmodighed gennem processen. For du kan ikke lige lave det på fem minutter. De forskellige elementer er nødt til at tørre/stivne, før du kan gå videre. Så her blev det over et par dage, selvom gipsen tørrede i løbet af 30 minutter.

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling, påskeæg

Du skal bruge

  • En ballon
  • Hobbygips eller lignende. Det skal ikke være alabastergips, som er rigtig fint til aftryk, men altså ikke helt så stærkt. Hobbybeton ville også være cool. Det holder rigtig godt.
  • En beholder til at blande i. Jeg brugte en gammel isbøtte (ja, sådan noget gemmer jeg også).
  • Evt. pensler, men vi endte med at bruge fingrene. Penslerne overlevede ikke.
  • Maling. Vi har en del akrylmaling stående. Det var super fint til formålet.

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling, påskeæg

Før du går i gang

Pust ballonen op og find evt. noget, den kan stå i som støtte. Det gør arbejdet lettere. Jeg stillede bare ballonen i en gammel MME beholder. En kop kan sikkert også godt bruges, selvom den skal balanceres lidt mere ifht. hvis det er dit barn, der laver det (hvilket jeg jo tænker, at det er). Ballonen er din form.

Hvis den skal være endnu mere “æggeformet”, nu vi jo laver et påskeæg, så lav kanten højere. Det kan man sagtens, men vær opmærksom på, at du jo også skal male dit påskeæg bagefter.

Læs dernæst vejledningen på din hobbygips. Så er du sikker på doseringen. Mit hobbygips er fra Panduro, og vi er ikke helt enige om herhjemme, hvorvidt vejledningen er god eller ej. Selv på Facebook fik jeg ikke medhold, så jeg vil holde mit humoristiske indslag for mig selv og blot videre give, at du skal bruge én kop vand og to kopper gips. Størrelsen er efter eget valg, men så har du målestoksforholdet. Der var rigeligt til overs, men Sophia skulle også have frie hænder.

Sådan laver du dit påskeæg

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling, påskeæg

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling, påskeæg

Den fik først et lag, som jeg så lod tørre godt i ca. 45 minutter. Som du kan se, var det ret tyndt, så den fik et lag mere, som blev lagt på med fingrene i en ret stor plamage. Jeg hjalp hende med at få det til at dække, så hun ikke knækkede det første lag. Når det er så tyndt, som på billedet, så bliver det også mere følsomt at arbejde med. Jeg vil derfor anbefale, at man gør det lidt tykkere. Da gipsen størkner hurtigt, skal man have lidt tempo på, men det er ikke sådan, at man ligefrem skal skynde sig.

Det næste lag lod jeg stå til næste dag. Det var mere, fordi vi ikke havde mere tid den dag, men jeg ville også gerne have, at det fik chancen for at størkne rigtig godt, før hun gav sig til at male det.

Så sprang vi ballonen og fjernede den forsigtigt. Den gik let af gipsen, så sprækkerne er fra Sophias kærlige arbejde med hendes påskeæg. Hvis man vil have det helt fejlfri, kunne man godt lappe det efterfølgende, men jeg ville nok snarere se det mere efter i krogene ved første lag og igen ved andet lag.

Jeg er dog ikke tilhænger af at stå og ånde Sophia i nakken. Hun har det meget sjovere, når hun selv får lov at prøve først. Så må jeg allernådigst byde ind, når hun er i gang næste gang.

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling, påskeæg

Så skal du male den

Når den er helt tør, så kan du male den. Sophia brugte som sagt akrylmaling med metallisk farve, og den blev virkelig smuk.

Hun brugte først en pensel og gav den et par lag, som fik lov til at tørre ind imellem. Til sidst dækkede vi det helt igen med en svamp. Det blev til tre lag i alt, men hvis det er sammen med en voksen og malingen dækker godt, kan to også klare jobbet.

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling, påskeæg

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling, påskeæg

Hvis du spørger mig, så bliver det ikke meget smukkere. Du kan sætte et lille fyrfadslys i skålen og nyde den endnu mere, når mørket faldet på. Jeg elsker også den metalliske farveblanding, som er Sophias eget påfund. Den giver en smuk farve til rummet og særligt i kontrast til den vinterhvide baggrund fra vores store have.

diy, kreativ, kreative sysler, gips, hobbygips, panduro, børnekunst, crafting, plaster, akryl, maling, påskeæg

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.