High need #3

High need #3

Hvor ondt skal det gøre, før det bliver godt? Spørgsmålet står alene i et overfyldt rum. Rummet er oppe i mit hoved, men spørgsmålet er helt legitimt. Ja, hvor ondt skal det gøre?

Elliot var startet i institution, og det var, som om det aldrig skulle blive godt. Den første dag holdt han 15 minutter og skreg resten af dagen. Jeg græd sammen med ham og troede ikke, jeg ville overleve det. Jeg var ikke sikker på, at jeg havde kræfterne til det, og så stod jeg jo ligesom her for evigt. Sådan for real. Og så ville jeg miste forstanden – det der var tilbage af den.

Read More

High need #2

High need #2

Så der stod jeg. Fuld af fortvivlelse, bristede drømme og angst. Så meget angst at jeg ikke kunne være i mig selv. Og jeg forstod det ikke.

Elliot var vores kærlighedsbarn. Han var SÅ ønsket, SÅ behøvet i vores liv, SÅ elsket. Hvorfor faldt hele vores verden så sammen omkring den her lille fyr? Hvorfor lå alt inden i mig i ruiner og hvorfor – HVORFOR – kendte jeg ikke svarene? Var jeg da ikke nogens mor?

Read More

High need #1

High need #1

Jeg har ventet længe på at skrive det her. Det er rigtig svært. Når jeg har sagt det højt, kan jeg ikke tage det tilbage. Når jeg har sagt det højt, har jeg lavet en lille fin kasse til Elliot – og jeg er ellers ikke tilhænger af at putte folk i kasser. Men jeg synes, jeg er kvalificeret til at udtale mig.

Det er mit barn, vi taler om.

Read More

DIY puslemåtte

DIY puslemåtte

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har fortalt, hvorfor jeg begyndte at sy? Nød lærer nøgen kvinde, siger man… Og jeg var i den grad nøgen. Min konto var lige så tom, som mit hjerte. Jeg ventede min babypige, men jeg havde intet til hende. Så jeg begyndte at sy. Jeg hakkede mig igennem tomheden, og stille og roligt fandt jeg frem til en følelse af fokus om ikke andet. Min jordemoder foreslog mig at tage på Kulturmaskinen i Odense og sy der – og det gjorde jeg. Det var hyggeligt at komme der, og jeg dukkede troligt op hver dag.

Read More

Følelser jeg ikke vidste, jeg havde

Følelser jeg ikke vidste, jeg havde

Det er ved at være noget tid siden jeg sidst skrev herinde. Mine tanker er gået til fordybelse og ikke mindst har hverdagen kørt med fuld drøn på efter mandagens anfald. Ungerne har været pressede og tunge at danse med. Humøret har været i bund og huden papirtynd – jeg føler, det har hængt i en tynd tråd den her gang. Jeg har følt mig flad på en ny måde.

Read More

Trick or treat?

Trick or treat?

I dag er det Halloween, en vanvittigt omdiskuteret dag herhjemme i lille Danmark. Det er virkelig en begivenhed, der deler vandene – folk taler om grådige børn og amerikanske (læs: kommercielle) tilstande. Det er foragteligt. Tænk sig, børn der kommer og tigger ved døren!

Trick or treat!

Read More

Unaturligt

Unaturligt

Så skete det igen. Her til morgen kl. 6.15 ringede min telefon. Eftersom opkaldet gik igennem min “vil ikke forstyrres”, ved jeg det, før jeg kigger på den. Det er Noah. Og det kan kun betyde én ting.

Min hånd ryster, da jeg lægger på. Opkaldet er kort, for det handler om at nogle helt enkle spørgsmål: “Er du ok?”, “Er Sophia ok?” – og så et rids af omstændighederne. Derefter henter vi dem. Vi er i tøjet og fremme efter 15 min. Det er en rimelig stram rutine efterhånden.

Read More

Dem der bliver tilbage

Dem der bliver tilbage
Elliot har fundet Noahs gamle nusseklud i gemmerne. For et splitsekund kommer Blå Kanin i anden række.

Så ramte vi lørdag, og det er gået op for Elliot, at der er sket et skift. Han opfører sig mærkeligt, og vi kan ikke helt finde svaret. Han er hvileløs, fræk og ødelægger ting. Det ene øjeblik kan han være i koncentreret leg med sine biler, og det næste øjeblik forsvinder han ind på værelset, og vi kan høre, at han tømmer sine kasser ud på gulvet og kaster rundt med det hele. Han er aggressiv og tyndhudet. Tårerne kommet let, og han vil ikke røres ved. Åh nej, tænker jeg.

Read More

Hvad hvis far ikke vågner igen?

Hvad hvis far ikke vågner igen?

Jeg ved ikke, om du kan forestille dig at blive stillet det spørgsmål af dit barn? Tyngden af det, som det lander i dit hjerte og gror fast. For Noah spurgte ikke bare om døden, som ethvert barn jo gør en dag, men han havde nogle tunge tanker i sit 8 årige hoved. Noahs far har nemlig epilepsi.

Read More

Lugten af blod

Lugten af blod

Halloween er over os, og med endnu en højtid i kalenderen, melder sig et ræs uden lige. Græskar, (u)hyggelige pynterier, udklædning, mv. i proportioner, der ikke når stakkels Fastelavn til sokkeholderne. Afhuggede lemmer, zombier, skeletter, edderkopper, flagermus, gravstene, vampyrer, hekse, spøgelser, spindelvæv, flagermus, blod, lys og alt fantasien kan klemme ud i febrilske spasmer for at matche alle de (andre) forbistrede overskudsforældre derude.

Damn you all! Er jeg den eneste, der kan lugte blod? Blod, sved og tårer.

Read More