Årets ensomste dag: Min fødselsdag

Årets ensomste dag: Min fødselsdag

I morgen er det min fødselsdag. Og jeg hader den dag. Det er den dag på året, hvor jeg føler mig allermest ensom.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har været specielt vild med at holde fødselsdag. Det stammer helt tilbage fra min barndom. Jeg var ikke særligt populær i skolen og havde ingen venner. Min fødselsdag ramte tilmed ofte påsken – gah, så der var alligevel aldrig nogen, der kunne komme – udover den nærmeste familie.

Som voksen er familien faldet mere eller mindre fra. Vi er næsten ikke nogen tilbage, der holder sammen. Så jeg får en sms fra min mor på min fødselsdag. Og så er der facebook – men det tæller jo ikke rigtigt, vel (selvom jeg bliver lidt glad alligevel)? Det er nogenlunde det.

Easter Egg

fødselsdag, ensom

De sidste par år har jeg slået min fødselsdag sammen med Elliots. Så er det da overstået, og jeg slipper for pinen omkring min egen; men sandheden er, at det er et easter egg, hvis du vil tilgive mig at gøre lidt vold på begrebet.

Så dum er jeg.

Der er lagt i ovnen til skuffelse år efter år.

Der kommer ingen hvid ridder og redder dagen, ikke en gang en grålig. Min fødselsdag er lige så leverpostej, som alle de andre – lige ensom hvert år. Så ydmyg er jeg bare ikke, at jeg kan lade være med at blive skuffet. Jeg kan ikke blive ligeglad.

Da jeg var yngre holdt jeg hvert år en større fest på min fødselsdag. Det var festligt og sjovt – og noget jeg så meget frem til. Jeg ville også have inviteret min mødregruppe i år, men jeg nåede det ikke, fordi Emma, Elliot og Jeppe har været dødsyge de sidste 8 dage. Nu er det for sent. Desuden bliver jeg også trist, når jeg begynder at invitere folk, jeg i virkeligheden ikke betyder særligt meget for, bare for ikke at være alene.

Det er absurd, at man kan føle sig så tæt forbundet med så mange mennesker gennem hele året – har jeg brug for hjælp, er der altid nogen at spørge, og verdenshjulene bliver holdt ivrigt i gang hele tiden med fælles løft, rotation og næstekærlighed. Men på min fødselsdag… Der sidder jeg alene.

Alene

Jeg sidder alene oppe her til aften. Det har jeg gjort i et par timer nu. Alle sover, og jeg er ked af det.

I morgen har jeg fødselsdag, og jeg kan ikke tillade mig at forvente noget som helst af Jeppe. Jeg ved, han har købt en gave, men jeg har ikke lyst til at få den, for vi har ikke rigtigt talt sammen hele måneden, og jeg er hudsulten, ensom og ked af det. Jeg vil ikke have en gave; jeg vil have min mand tilbage.

Jeg har været alene rimelig meget hele april. Jeg har været alene hele ugen; alene i Legoland med Elliot; fælles i svømmehallen, men alene med hvert sit barn. Vi når ikke at tale sammen, vi ser ikke hinanden i øjnene – Jeppe er træt og sur, bider af mig og kritiserer mig. Når jeg prøver at tale med ham, så lukker han bare af.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg været alene, siden Jeppe fik meningitis – men det er en kæmpe stor fed elefant i rummet, som han ikke vil tale om.

ensom, fødselsdag

Fødselsdag

Om én time har jeg fødselsdag. Nu vil jeg gå i seng og glo på min telefon, til jeg er træt nok til at overgive mig.

Min fødselsdag blev taget fra mig for længe siden, og ingen har kunnet give mig den tilbage. Jeg har nogle rigtig dårlige minder for den dag. Det er det, jeg husker hvert år, og som jeg gerne vil have erstattet med gode ting, men jeg ved ikke hvordan.

Jeg hader den dag.

Så i morgen vil jeg sætte mig til computeren og shoppe et eller andet åndssvagt i et øjebliks pity party for én.

Når ungerne sover, kan jeg tage ned og træne.

Og så er den pludselig ovre, og jeg har vundet et år mere.

Sov godt.

ensom, fødselsdag

Kan kærlighed overleve alt?

Kan kærlighed overleve alt?

Har du nogensinde set en anden i øjnene og mærket deres blik gå hele vejen igennem dig? Du ved det bare. Én sjæl genkender noget i en anden, right? Man finder noget man forstår, savner, mangler eller simpelthen bare synes er smukt og betagende.

Det lyder romantisk, og det er tanken da bestemt også, men det beskriver til perfektion den følelse, der gik gennem mig, når jeg så på Jeppe. Men jeg ser ingenting i hans blik. Det har jeg ikke gjort længe. Og nu er det også slukket hos mig.

valentins dag, valentines dag, Valentine's Day, kærlighed, love, kiss, broken heart, knust hjerte, sorg, forelskelse, forelske sig
For fem år siden og stormende forelskede. Vi havde kun kendt hinanden i fire måneder.
7 CommentsLæs mere

Hvis du havde superhelteevner…? #søvn

Hvis du havde superhelteevner…? #søvn

Hvis du kunne vælge en overnaturlig evne, hvilken ville du så vælge? Kvit og frit.

Da jeg var barn, ville jeg mega gerne være Ariel, og jeg dagdrømte længselsfuldt om at kunne trække vejret under vand. Nu hvor jeg er voksen og nogens mor, ville jeg vælge helt anderledes. Nu går der (næsten) ikke en dag, uden jeg sender Magneto en tanke, mens jeg knurrer af den 4. traktor eller 35. pensionist.

No shit.

Jeg ville gøre hvad som helst for at eje den evne.

Hvor cool ville det ikke lige være?

Ja ja, jeg tilstår! Jeg er en vaskeægte road rager (inde i min egen bil, that is). Og jeg ville elske at flytte mormor langt ind i en mark. Eller bare lige lade mig komme udenom, ikke?

Men jeg tror faktisk, at Jeppe har den ultimative superhelteevne allerede. Sådan for forældre.

Han kan lade være med at sove.

superhelt, helt, superman, mand, omsorg, kærlighed, søvn, søvntortur, nightterror, night terror
Far er træt efter endnu en hård nat – som han tog, selvom han både havde diarre og kastede op (men før du erklærer mig en luksusdulle, så havde han lagt sig til at sove inde hos Emma og havde ikke fortalt mig noget!).

2 CommentsLæs mere

Knaldede vi i nat??

Knaldede vi i nat??

Man må ikke krænke andre mennesker. Det er der ingen tvivl om, selvom diskussionerne har været ophedet det sidste års tid, mens MeToo har dundret gennem medierne. Et nej er et nej – og er man ikke i stand til at sige nej, så er det også et nej.

Men hvad så hvis begge er bevidstløse, eh?

Tabte jeg dig lige der?

Så læs med.

(ikke dig, mor)

sex, parforhold, metoo, #metoo, MeToo, #MeToo, søvn

6 CommentsLæs mere

Da Mors Dag trådte ind i solen #morsdag

Da Mors Dag trådte ind i solen #morsdag

I dag er det Mors Dag. Det har hidtil været en blandet dag med alle følelser i spil. De sociale medier bugner af eksempler på, hvordan man kan hylde sin mor/sine børns mor, og statements fra dem, der ikke forstår konceptet eller helt forkaster det.

Det er også en sorgfuld dag for dem, der bærer en engel i sit hjerte eller en forlist drøm: Dem sender jeg en særlig tanke til hvert år. Jeg er selv helt nede i kulkælderen, når dagen nærmer sig. Indtil i år. I år er første gang, hvor jeg ikke følte et stik i hjertet, men mærkede solen stråle derind.

Leave a commentLæs mere

Perfekt uperfekt #tankestreger

Perfekt uperfekt #tankestreger

Jeg er én af dem, der ikke rigtigt har fundet mig til rette i hele det her opgør mod perfektionen. Jeg føler mig ærlig talt ikke særligt provokeret af smukke instagramhjem eller struttende selfies, hvor man lige får sneget en god kavalergang ind, mens man forsøger at lade som om, det er ens blå øjne, man skal se. Nej, jeg tænker vel nok bare mit og hopper hovedrystende videre.

Jeg ved altså godt, at der findes både en virkelighed og op til flere sandheder bag ethvert billede, så det får mig allerhøjest op af stolen, hvis jeg føler et stik af misundelse over evnen til at smække en god vinkel på og et lækkert filter. Det er jeg nemlig super elendig til. Jeg kører mere “dådyr i lyskegle” stilen, når der skal tages billeder af mig.

Det er bare super.               2 CommentsLæs mere

Hvem er din far?

Hvem er din far?

Familie er en sælsom størrelse. Vi leger far, mor og børn fra vi er helt små, men vi forstår sjældent, hvor sårbart det hele er, selvom det er hele kernen i vores selvforståelse. Det mindede Sophia mig om for fuld styrke forleden aften, da hun skulle tegne sin familie i en opgave fra minifritteren.

familie, family, drawing, tegning, minifritter, far, mor, børn

6 CommentsLæs mere

At danse på roser #livsfilosofi

At danse på roser #livsfilosofi

Forbered dig på en omgang livsfilosofi her fra sofaen. Det utrolige er nemlig sket – jeg er blevet syg. Det sker ellers aldrig! Det plejer at være mig, der holder skansen til det sidste, men jeg vil tro, at med den seneste tids overbelastning, primært Jeppes tilfælde af meningitis, så måtte det vel ske. Den der ekstra reserve, som mødre kan hive frem i nødstilfælde, den er altså ikke uendelig.

sygdom, modgang, filosofi, kærlighed

Leave a commentLæs mere

Vi har testet l’amourbox – og den kan anbefales!

Vi har testet l’amourbox – og den kan anbefales!

Indlægget er sponsoreret af l’amourbox

I romantikkens tegn har vi været så privilegerede at få lov til at teste den sprøde l’amourbox, som i denne udgave kaster sig ud i et Fifty Shades of Valentines tema. Jeg var rigtig nysgerrig på konceptet, da sex, samliv og seksualitet er noget, jeg ved virkelig meget om.

Jeg vil faktisk mene, at vi trods fire børn og en hæsblæsende hverdag er temmelig gode til at finde tid til at se hinanden i øjnene herhjemme. Nej, vi er ikke bare gode. Vi er brandgode. Det har høj prioritet i vores liv. Alligevel må jeg indrømme, at vi halter bagefter med romantikken. Den har aldrig rigtigt blomstret vildt, da vi jo har levet vores liv en anelse bagvendt ved at gå direkte til børnefamilielivet og drøne videre derfra. Men lad os da være ærlige: Jeg elsker romantik!

Jeg blev IKKE skuffet.

lamour, l'amour, lamourbox, l'amourbox, momstertest, momster, forhold, parforhold, kærlighed, sex, seksualitet, fifty shades of grey, valentines day, valentinsdag, silkepapir, love in a box, plyshåndjern, håndjern, bondage, rosenblade

4 CommentsLæs mere