High need #3

High need #3

Hvor ondt skal det gøre, før det bliver godt? Spørgsmålet står alene i et overfyldt rum. Rummet er oppe i mit hoved, men spørgsmålet er helt legitimt. Ja, hvor ondt skal det gøre?

Elliot var startet i institution, og det var, som om det aldrig skulle blive godt. Den første dag holdt han 15 minutter og skreg resten af dagen. Jeg græd sammen med ham og troede ikke, jeg ville overleve det. Jeg var ikke sikker på, at jeg havde kræfterne til det, og så stod jeg jo ligesom her for evigt. Sådan for real. Og så ville jeg miste forstanden – det der var tilbage af den.

Read More

High need #2

High need #2

Så der stod jeg. Fuld af fortvivlelse, bristede drømme og angst. Så meget angst at jeg ikke kunne være i mig selv. Og jeg forstod det ikke.

Elliot var vores kærlighedsbarn. Han var SÅ ønsket, SÅ behøvet i vores liv, SÅ elsket. Hvorfor faldt hele vores verden så sammen omkring den her lille fyr? Hvorfor lå alt inden i mig i ruiner og hvorfor – HVORFOR – kendte jeg ikke svarene? Var jeg da ikke nogens mor?

Read More

High need #1

High need #1

Jeg har ventet længe på at skrive det her. Det er rigtig svært. Når jeg har sagt det højt, kan jeg ikke tage det tilbage. Når jeg har sagt det højt, har jeg lavet en lille fin kasse til Elliot – og jeg er ellers ikke tilhænger af at putte folk i kasser. Men jeg synes, jeg er kvalificeret til at udtale mig.

Det er mit barn, vi taler om.

Read More

DIY flagermus varmepude

DIY flagermus varmepude

Varmepuder er en helt fantastisk opfindelse. De kan bruges til næsten alt, hvad enten det er sjælen eller kroppen, der har brug for lidt omtanke. Giv den 2 minutter i mikroovnen, og så er du i paradis. Første gang jeg lagde den på Noahs skuldrer sank de til gulvet, og han sukkede dybt. Den er også god som sansepude – mine børn tager den med i seng, fordi den er varm og giver en god tyngde. Og så er den bare rar at røre ved.

Read More

Dem der bliver tilbage

Dem der bliver tilbage
Elliot har fundet Noahs gamle nusseklud i gemmerne. For et splitsekund kommer Blå Kanin i anden række.

Så ramte vi lørdag, og det er gået op for Elliot, at der er sket et skift. Han opfører sig mærkeligt, og vi kan ikke helt finde svaret. Han er hvileløs, fræk og ødelægger ting. Det ene øjeblik kan han være i koncentreret leg med sine biler, og det næste øjeblik forsvinder han ind på værelset, og vi kan høre, at han tømmer sine kasser ud på gulvet og kaster rundt med det hele. Han er aggressiv og tyndhudet. Tårerne kommet let, og han vil ikke røres ved. Åh nej, tænker jeg.

Read More

Magisk børnehypnose

Magisk børnehypnose

Det lyder lovende, ikke? Det er det også!

Vi er nogle af dem, der “har prøvet alt”. Når sundhedsplejersken, pædagoger og andre forældre kommer med gode råd, så må jeg taknemmeligt trække på smilebåndet. Det er meget sødt, men… Been there, done that.

Read More

Puttehelvede

Puttehelvede

Her i oktober måned tænker jeg ekstra meget over Bazz’ sengetider. Vintertid er lige om hjørnet. Den svæver derude i horisonten og håner os. “Hah!” råber den ind i stuen. “Glem det! Lige om lidt ødelægger jeg alt, du har arbejdet for.” Jeg sukker ved tanken.

Når det særligt er Elliot, jeg er bekymret for, så er det, fordi vi lææææææææænge har bøvlet med hans sengetid og tidlige opståen. Der var en gang, hvor det var fryd og gammen, og vi overlegent kunne putte vores toddler kl. 19 nul dut, og så var der ro på sekundet. Vi havde overskud og voksentid hele aftenen, for de store kom i seng kl. 19.30 med samme uproblematiske putning.

Read More