Verden er så stor, mor #jul #highneed

Verden er så stor, mor #jul #highneed

Jeg har gået rundt med en klump i maven. Som december nærmede sig, blev den værre og værre. For en følsom dreng, så har de sidste tre års julerier være for meget af det gode. Vi har skåret meget ned for gøgleriet gennem tiden, men når man har tre andre børn – særligt de to store – så kan man ligesom ikke fjerne julen helt.

I år har mormor købt julekalendere med gaver til børnene. De har fået lov til at vælge selv. Det er én af grundene til min store spænding. Sidste år græd Elliot sig gennem hele måneden. Gaverne og spændingen omkring dem var for meget. Julekalenderen var for meget, når man ikke måtte åbne allesammen. Nisserne var en forvirrende størrelse, som han ikke vidste, hvad han skulle mene om. Det hele var forvirrende. Hvor gik grænserne?

verden, high need, highneed, signalstærk, følelser, jul
4 CommentsLæs mere

PPR: Fis i en hornlygte #highneed

PPR: Fis i en hornlygte #highneed

PPR har fyldt meget i vores liv. Vi bad om hjælp for et år siden, ret præcist. Der tog det dem to-tre mdr. at få fingeren ud, og da de endelig foreslog at mødes, kæmpede vi i ekstrem grad for vores liv, da Jeppe var blevet alvorligt syg med meningitis. Trådte PPR så til, tænker du måske? Bød de ind med noget? Nej. Det trak de stikket fuldstændigt. Vi måtte vende tilbage, når vi kunne overskue at mødes.

Super.

Det er en god måde at se det på.

Nå, er I helt i knæ nu? Vend lige tilbage, når I er oppe igen, ja?

high need, highneed, signalstærk, børn, barn, baby, signalstærk baby,

3 CommentsLæs mere

Når fornuft og følelse går hånd i hånd

Når fornuft og følelse går hånd i hånd

Indlægget er skrevet i samarbejde med Legeakademiet. Ord og holdninger er mine helt egne.

Jeg har været stille på det seneste. Måske læste du i mit sidste oplæg – Epilepsi er noget fanden har skabt – at vi har været temmelig hårdt ramt på det seneste? Hvis jeg skal være helt ærlig, så har vi været helt absurd hårdt ramt. Uheldene fortsatte ugen ud, og som et punktum for det hele fik vi i mandags afslag på vores ansøgning om en kædedyne til Elliot (efter 6 mdrs. sagsbehandlingstid!). En lille ting, måske, men det ramte mig som en mur i ansigtet. Med 200 km/t.

Jeg blev ramt af mismod. Håbløshed. Afmagt. Vrede. VOLDSOM vrede. Jeg følte mig helt alene i verden. Guderne skal vide, at vi har KÆMPET i 3,5 år nu med vores lille mand med store følelser, og vi bruger al tid, vi kan klemme ud af en travl hverdag, på at arbejde med Elliot, så han kan udvikle sig og få ro på.

Heldigvis kan vi selv. Vi har længe arbejdet med Elliot på egen hånd, og jeg vil mene, at vi er temmelig kyndige til det. Derfor var det en hel åbenbaring for mig at opdage Legeakademiet og deres ret specielle sortiment.

Listen up.

Leave a commentLæs mere

Epilepsi er noget fanden har skabt

Epilepsi er noget fanden har skabt

“Faaaar!”

“Faaaaaaar!”

Sophia græd højlydt i mine arme, mens hun kaldte skingert og bønfaldende på sin far. Hun var oprørt, dybt skuffet og voldsomt bekymret for ham. Hun havde forventet, at hun skulle tilbage til ham denne eftermiddag. Men han havde afvist det, og hun måtte vente til næste morgen.

Han var dødtræt. Han havde haft et anfald igen. Og hun havde set det hele.

7 CommentsLæs mere

Tur til frisør: Er du modig i dag?

Tur til frisør: Er du modig i dag?

Elliot skulle til frisør i dag. Hvis du har fulgt lidt med på bloggen eller selv har et signalstærkt (high need) barn, så ved du nok godt, at det kan være en anelse problematisk. Det har det i hvert fald været for os, da Elliot ikke bryder sig om for meget kropskontakt eller at blive pillet ved. Desuden klør sådan en omgang frygteligt, så der er vel ikke særligt mange gode grunde for sådan en lille fyr til at lade sig underkaste en gang børneklip.

Selvfølgelig er han blevet klippet, men det har balanceret nogenlunde mellem benlås og en trimmer eller en tur forbi min gamle efterskoleveninde, Malene. Men nu var der tre grunde til at ændre stil. 1) Elliot var blevet temmelig langhåret. 2) Storebror Noah var kommet hjem med lus (*panik*). 3) Vi udfordrer løbende Elliot på forskellige måder.

I sommers stod den på opbrud. Det hader Elliot. Ændringer i rutinerne og hurtige skift. Han tog det i stiv arm, og vi blev allesammen klogere. Efter han kom tilbage til børnehaven efter sommerferien væltede hans verden, og vi har holdt igen siden. Børnehaven tog teten ved at stille nogle flere krav til ham. Så skal vi holde lidt igen med dem herhjemme.

Sådan danser vi derudaf.

frisør, baby, high need, highneed, signalstærk, sensitiv, hindsgavl

5 CommentsLæs mere

Sætter du (heller ikke) grænser for dit barn?

Sætter du (heller ikke) grænser for dit barn?

Det er vigtigt at sætte grænser for sine børn. Du gør dem en bjørnetjeneste, hvis du ikke lærer dem det. Du gør dig selv en bjørnetjeneste, hvis du ikke lærer dem det.

Yes.

Så langt så godt.

Men der findes ingen regler uden undtagelser. INGEN er perfekte. Og er man forælder til et særligt krævende barn, hvad enten det ligger i personligheden, en særlig omstændighed, sygdom eller et handikap, så vi sikkert også helt på bølgelængde med, at man tit må “vælge sine kampe” og glemme alt om grænser.

Der er en million af gråzoner. Det ved du jo godt. Enhver tilskuer til et hysterisk barn på gulvet bør i virkeligheden bare flette næbbet og give en presset forælder lidt credit eller i det mindste benefit of the doubt.

Vi gør vores bedste, ikke?

grænser, barn, tumling, 3 årig, leg, vild, abeunge, bazar

Leave a commentLæs mere

Løvfaldssommer og løfter i luften

Løvfaldssommer og løfter i luften

Der er altså en særlig stemning over efteråret. Nu er vi endda blevet forkælet med intet mindre end en løvfaldssommer. Selve ordet er smukt og vidner om varme efterårsgrader. Det er intet mindre end usædvanligt vejr, og jeg må indrømme, at selvom det bekymrer mig meget, så kan noget meget jordbundet i mig ikke lade være med at falde tilbage i solen. Jeg tillader mig at spise frugt på terrassen med mine børn, mens vi kryber sammen i de puder og tæpper, vi har slæbt med på fliserne.

Jeg bliver fyldt op af en følelse af ro og lykke, når jeg er sammen med mine børn i solen. Når vi drukner i vind, vejr og natur. Når hele verdens larm slukkes af bare fødder i græsset. Man bliver mat i kroppen på en måde, som kun solen kan. Du kender det sikkert godt.

Jeg synes, det er velfortjent. Selvom verden går under lige om lidt, livet er kort, og alt det dér. Selvom vi har røven i vandskorpen hele tiden, og julen nærmer sig med alle de bekymringer, den indebærer… Så trænger jeg nogle gange til at sætte mig ned og tilgive mig selv og tage freden ind.

Løvfaldssommer… Kan du smage det? Efterår.

skov, natur, ude, aktivitet, udeaktiviteter, børn, leg, efterår, løvfaldssommer

2 CommentsLæs mere

Da Mofibo lærte mig en vigtig lektie

Da Mofibo lærte mig en vigtig lektie

/sponsoreret indlæg – og med rabatkode til dig!

Kender du Mofibo? Jeg kendte det faktisk godt i forvejen, men havde sådan affejet det lidt med den evige undskyldning om manglende tid. Jeg holdt nok også stædigt fast i min loyalitet mod den gode gamle papirudgave i en lige så sejlivet længsel mod duften af siderne, teksturen under mine fingre og den næste side. Og den næste. Og den næste…

Så jeg har ikke læst en god bog siden… jeg blev mor?

Noget i den retning.

Så tilbage til en virkelighed af lortebleer, søvnunderskud, arbejdsliv og warp speed hverdag. Der fik jeg mulighed for at teste Mofibo i tre måneder. Det ville jeg gerne, for vi bruger i forvejen hypnose/lydbøger, når Elliot skal sove, så jeg var lidt nysgerrig på, hvad både Elliot ville sige til lidt variation, og hvad Noah og Sophia ville sige til det sådan generelt.

Jeg var bare ikke forberedt på, hvor vidtrækkende det skulle vise sig at være. Læs med, når jeg forklarer, hvorfor Mofibo er tingen, du ikke vidste, du manglede i dit (mor)liv. Og du får en rabatkode med denne gang.

mofibo, app, lydbøger, e-bøger, bøger, læse, Momster, Momster Test

3 CommentsLæs mere

Fattigmands sansemotorik #highneed

Fattigmands sansemotorik #highneed

Vi arbejder meget med sanselighed hjemme hos os. Sanser og følelser, krop og bevægelse. Det hele hænger sammen i en finurlig balancegang, hvor nøgleordet lige præcis er balance. Det giver både psykisk og fysisk velvære, at der er balance i kroppen – men nogle gange er det bare ikke så nemt. Slet ikke for en lille fyr på tre år med alle antenner ude.

Det ville da være fedt at prøve en hel masse af. Vi er bare ikke rige. Vi er ikke engang i nærheden af at have mulighed for at investere i selvbetalt- eller alternativ behandling. Og PPR – som jo lovede guld og grønne skove – har stadig ikke rørt en finger ifht. Elliot. Han er jo også kun 3,5 år, ikke (dvs. de har været 3,5 år om det indtil videre)? Vi har god tid, ikke?

Så vi tog altså skeen i den anden hånd. I en nydelig forestilling om et handlekraftigt sikkerhedsnet og loyal autoritetstro havde jeg glemt, at vi selv har en stemme. Og vi er trætte af at vente på, at ingenting sker. Vi er trætte af at blive sendt tilbage til begyndelsen uden at blive lyttet til. Vi er trætte af at blive skuffede.

Jeg har derimod på bunden af brønden fundet noget uventet: Vi kan en hel masse selv. Lad os kalde det fattigmands sansemotorik. Det er for alle. Og det vil jeg gerne involvere dig i.

sansemotorik, sanser, highneed, high need, signalstærk, træning, slås, leg2 CommentsLæs mere

Dobbelt op på epilepsi: Forfærdelig sygdom og delebarnhelvede

Dobbelt op på epilepsi: Forfærdelig sygdom og delebarnhelvede

Jeg vågnede her til morgen kl. 7.30. Det var rart at have sovet længere end normalt, og jeg futtede nedenunder. På trappen så jeg, at min telefon havde haft ringet. Den havde ringet tre gange, og da jeg så, at det var Noah, begyndte mit hjerte at slå hårdere.

Jeg kunne se, at Noah havde ringet 6.45, så der var gået alt for længe. Det betød én ting. Nu kunne jeg ikke længere få adgang til mine børn.

Jeg hader epilepsi. Jeg hader den magtesløshed og kontroltab, som er blevet min skæbne som mor til delebørn. Hos deres far har jeg intet at gøre. Al tid er en foræring. Og lige når det kommer til epilepsien vil deres far ikke se, hvad det betyder for omgivelserne, og han vil ikke lukke mig ind.

Det er et rent helvede.

Leave a commentLæs mere