De små glæder

Jeppe skulle til eksamen i går, og morgenen blev lidt hektisk, så alle kom ud af døren på en dum måde uden vores sædvanlige krammerunde og kys. Det satte sit præg på dagen, men vi kom stærkt igen til morgen med nybagte boller, morgenbord og fællesskab under dæmpet belysning dedikeret leveret af Elliot, der ikke lader en stikkontakt leve, hvis det står til ham.

“Det er hyg’ligt!” brøler han og giver dødeblikket til hele klanen.

Midt i kampen om pålægschokoladen (som ALDRIG kommer på bordet igen, tak Elliot), så tænkte Noah sig om. Han er ikke glad for at skille sig ud. Bare han kommer senere end de andre, fx ved lægebesøg, så kan hele hans verden vakle. Alligevel har han fortalt hele klassen, at Jeppe skulle til eksamen, og de har i fællesskab krydset fingre. Elskelige barn.

Så gør man altså noget rigtigt som mor og ikke mindst som bonusfar.

Det gik for øvrigt rigtig godt. Lidt ekstra kærlig karma fra en krydset barnefinger har aldrig skadet nogen <3 Jeg elsker vores fællesskab. Det er derfor, vi overlever.

Unaturligt

Unaturligt

Så skete det igen. Her til morgen kl. 6.15 ringede min telefon. Eftersom opkaldet gik igennem min “vil ikke forstyrres”, ved jeg det, før jeg kigger på den. Det er Noah. Og det kan kun betyde én ting.

Min hånd ryster, da jeg lægger på. Opkaldet er kort, for det handler om at nogle helt enkle spørgsmål: “Er du ok?”, “Er Sophia ok?” – og så et rids af omstændighederne. Derefter henter vi dem. Vi er i tøjet og fremme efter 15 min. Det er en rimelig stram rutine efterhånden.

Read More

Dem der bliver tilbage

Dem der bliver tilbage
Elliot har fundet Noahs gamle nusseklud i gemmerne. For et splitsekund kommer Blå Kanin i anden række.

Så ramte vi lørdag, og det er gået op for Elliot, at der er sket et skift. Han opfører sig mærkeligt, og vi kan ikke helt finde svaret. Han er hvileløs, fræk og ødelægger ting. Det ene øjeblik kan han være i koncentreret leg med sine biler, og det næste øjeblik forsvinder han ind på værelset, og vi kan høre, at han tømmer sine kasser ud på gulvet og kaster rundt med det hele. Han er aggressiv og tyndhudet. Tårerne kommet let, og han vil ikke røres ved. Åh nej, tænker jeg.

Read More

Hvad hvis far ikke vågner igen?

Hvad hvis far ikke vågner igen?

Jeg ved ikke, om du kan forestille dig at blive stillet det spørgsmål af dit barn? Tyngden af det, som det lander i dit hjerte og gror fast. For Noah spurgte ikke bare om døden, som ethvert barn jo gør en dag, men han havde nogle tunge tanker i sit 8 årige hoved. Noahs far har nemlig epilepsi.

Read More

Fredagsblues – på en onsdag

Fredagsblues – på en onsdag

Vi har haft en ualmindelig dejlig morgen. Ungerne var søde og selvkørende, moren var mindst lige så sød og kommunikerende. Vi sad i bilen kl. 7.45 – det var perfekt.

I bilen snakkede vi og hørte vores sædvanlige musik. Det blev spillet lidt Skatteøen og Rasmus Seebachs Øde Ø. Stemningen var høj, der blev kysset og krammet farvel på alle leder og kanter, ingenting blev glemt. Sådan en morgen, hvor man tænker: YES, mand! We got this. Der er styr på skiftetøjet, tur-tasken, morgenmad i maverne, madpakken smurt, Elliot fik en dyne med til middagsluren og alt det der. Ingen løse ender.

Jeg tænkte endda: “Hold da op et overskud i dag” og sendte Jeppe en kærlig tanke, fordi han har taget de sidste to nætter.

Read More