Al begyndelse er svær

Man siger jo, at al begyndelse er svær. Man siger også, at modgang giver karakter. Hvis det er rigtigt, så må jeg være ét af de mest indholdsrige, indsigtsfulde mennesker derude – meeeen jeg kunne nu godt ønske mig, at jeg kom lidt lettere til tingene nogle gange. Jeg har endda filosoferet en hel masse omkring, hvorvidt det var mit eget verdensbillede, den var gal med, men nej. Den er god nok. Det er lidt som at mor-skamme, når folk er uheldsramte: Er du helt sikker på, at det ikke bare er dig, der er et lille surt (negativt) menneske?

Anyways… Vi er jo lige flyttet. I fredags. Og ud over at selve flytningen landede fladt på maven med for lidt tid, for få hænder, totalt kaos og alt det der, så toppede vi kransekagen med at stå uden varme, uden varmt vand, uden tv og uden internet. Med fire børn hjemme på juleferie og et helt liv i kasser. Med et high need barn uden ét eneste åndehul at gribe efter.

Det var hard core. Mildest talt.

Et lukket kapitel

juleklip, jul, julepynt, christmas, ornaments

Heldigvis varer julen ikke lige til påske og nytåret markerer på sin vis en endegyldig afslutning. Noget bliver ladt tilbage og noget nyt træder i stedet for. Vi er stadig gift, børnene lever endnu, så et eller andet må vi gøre voldsomt rigtigt, når man kan træde vande på den måde og komme ud på den anden side med sit mentale helbred intakt og stadig stående.

Der var ikke så meget at gøre. Julen sad som en knude i brystet, men det hjalp en smule, da de fem dage var overstået og klanen igen var fuldtallig. Endnu bedre blev det, da vi fik givet vores julegaver den 27. december, og jeg kunne endelig pakke julepynten væk. Ja, jeg kunne pakke det hele væk og se mod horisonten.

Sagen var bare lige den, at der var fire børn hjemme, og Jeppe havde ikke juleferie. Jeg skulle søge arbejde, så der var slet ikke tid til at pakke….! Det gjorde vi aftenen før, til vi så dobbelt. Og så gik vi i seng. Halvt færdige.

Off the grid

Vores (nød)plan var så, at vi måtte klare den med de smuthuller, vi efterhånden klogt har bygget op.

Vi har tablets, tv og film, som kan underholde alle på kryds og tværs – det røg med en fejl i vores fibernetboks, og pga. nytåret kunne de først fixe det 5(!) dage senere.

Vi har et virkelig dejligt karbad, og der er intet, der kan trykke pause og give en dyb vejrtrækning, som det. Vi havde så bare ikke varmt vand – vi havde ikke en gang rigtigt varme. Det blev fixet søndag, men hatten af for den lokale smed, der kom nytårsaftensdag og hjalp os.

Vi tager på udflugt, men alt var lukket i helligdagene, vejret var vanvittigt dårligt og alt vores overtøj var én af de ting, der stadig lå et sted i det gamle rækkehus.

Vi havde ikke noget ordentligt lys (så vi kunne ikke finde noget ved mørkets frembrud), vi havde ikke komfuret sat op til spisetid (så vi kunne ikke lave mad), og sådan fortsatte det. Jeg forbandede vores nye friske start væk, men det er ligesom ikke muligt bare at give op, vel?

Så hvad gjorde vi så?

Nærvær er nøgleordet

Jeg tror aldrig, jeg har lavet så mange popcorn i mit liv. No shit. Vi er ellers ret gode til der dér med popcorn og hygge, men når det pludselig er det eneste kort, du har på hånden i 4-5 dage, så går der sport i den. Vi brugte vores mobile netværk, men min vanvittigt snobbede telefon behandler det som noget meget eksklusivt, jeg kan få adgang til sporadisk.

popcorn, life hack, redning, hygge

Det er slet ikke er så overraskende, at nærvær var nøglen til det hele. Efter en uge på camping uden net i sommers havde jeg ellers forsvoret, at jeg ALDRIG skulle stå uden net igen, men her var jeg så. Og pludselig befandt vi os i stuen i færd med at lave skyggefortællinger fra dynerne i skæret fra en lommelygte. Ungerne lo og lavede løjer, jeg var faktisk helt underholdt og holdt op med at savle på sofaen.

Det gik. Det var faktisk en dejlig måde at være sammen på, og selvom ungerne kedede sig bravt og lavede vanvittigt meget ballade og sloges, så snakkede vi også sammen og legede. Vi voksne måtte slippe vores planer om at nå noget som helst og acceptere, at graden af udmattelse ville tage nye højder. Vi havde nemlig kun aftenerne efter 22-22.30 til at begynde at komme på plads. Der var nemlig også kuk i sovetiderne, fordi Elliot ikke ville sove til middag, men til gengæld faldt i dyb søvn om eftermiddagen og stod op igen omkring 18-19 stykker. Plus Emma er stadig vågen om natten og står op 5-5.30.

Det var stadig ekstremt. Hæsblæsende. Tårevædende. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er glad for, at vi er kommet videre nu, men skridtene dertil var en øjenåbner både i forhold til Jeppe og jeg, børnene, vores familieliv, vores relationer og hele baduljen.

blomst, velkomst, en ny begyndelse, flytning
Vi fik en virkelig sød velkomst af vores nye udlejere, der også har været fantastiske med vores problemer hen over nytåret. Det var et lille plaster på såret.

5 comments / Add your comment below

  1. Hvor er jeg bare glad for at høre, at I er sluppet igennem så svær en periode uden for mange skår <3 At flytte er HÅRDT – både fysisk og psykisk – og med så mange forskellige problemer oveni og fire børn at tage hensyn til, så må I mindst være Hr og Fru Wonderwoman for at have klaret jer igennem <3 Tusind kram og alverdens gode karma til jer <3

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.